Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 20. maj 2012

6. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

Joh 17,20-26


I teksten til i dag handler det om fællesskab.

De ord, vi her har lyttet stammer fra Johannes Evangeliet - helt præcist fra kap.17, fra den passage man kalder Jesu ypperstepræstelige bøn. Sådan kaldes den fordi Jesus her beder for menigheden, ligesom ypperstepræsten i Det gamle Testamente bad for det jødiske folk på den store forsoningsdag. Hvad Jesus beder for, er sine disciple. Og det sker ved en bestemt lejlighed, nemlig den sidste aften han var sammen med dem. Skærtorsdag aften. Om få timer er de skilt ad. Jesus ved hvad der snart vil ske: han bliver taget til fange, og dagen efter skal han lide på et kors og dø den ensomme død. Men selv om alt dét er med i bevidstheden er det dog ikke sig selv han beder for. Han beder for disciplene. Og ikke alene for dem, 'men også for dem, som ved deres ord tror på mig'. Bønnen rækker altså ud over tid og sted. Det er en bøn for Jesu menighed til alle tider. Vi er med i den. Bønnen gælder også os.

Og hvad er det da Jesus beder om?

Ja - man kunne måske tro han i den situation ville bede om, at de måtte gå disciplene godt, når han var borte. At de måtte finde sig selv igen efter hans død og videreføre dét som han havde begyndt. Man kunne måske også forestille sig, at han vil bede om at menigheden, antallet af disciplene ville vokse, og trives og at hans kirke ville blive stor og stærk og komme til at tage sig ud af noget. Men det er ikke det han beder om. Han beder for fællesskabet, at 'de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig'.

Se - nu kan fællesskab jo være mange forskellige ting. Et fællesskab kan være noget lukket, selvbekræftende noget. Børn i skoleklasse kan opleve klikens fællesskab, hvor små signaler fortæller om man er ude eller inde den dag.

Fællesskaber kan også være en gruppe af ligesindede. I aviserne skrives der om hvordan der er en tendens til nu om dage, at forskellige grupper af ligesindede finder sammen foreninger og kæmper for deres sag og rettigheder, hvor man nogle gange kan savne et helhedssyn på samfundet, så man ikke kun kæmper for sine egne små specifikke rettigheder, men også har blik for det store samfundsfællesskab.

Men fællesskab kan også være noget helt andet. Tænk på den utrolige varme, frihed og fornøjelighed, der kan være i en familie, i et godt familie-fællesskab, hvor man er tæt knyttet til hinanden og kender hinandens særheder, og kan drille hinanden og alligevel bevare et hjerteligt forhold til hinanden - og ikke kan undvære hinanden.

Jeg hørte fornylig om to piger i skolealderen, der holdt meget af at tage rengøringsartikler frem og gøre rent i forældrenes hjem og bage et brød - alene for at se overraskelsens glæde lyse hos deres forældre. De gjorde på eget initiativ og helt frivilligt, og fordi de kunne lide det, og også fordi de kunne lide at glæde de forældre, som de elskede. Det kunne da godt tyde på et hjerteligt og godt familie-fællesskab, hvor man hjælper hinanden.

Vi har et fællesskab som kirke og menighed. Det rækker ud over tid og sted. Vi har også et fælleskab som folk. Det har meget at gøre med tid og sted, om fælles oprindelse og historie og sproget ikke mindst.

For tiden kører der en film i biograferne, der også på en måde handler om fællesskab. Nemlig filmen om Hvidsten gruppen, en af de danske modstandsgrupper fra besættelsestiden. Der er stadig nulevende folk, der husker besættelsestiden. Og husker den tid ikke bare for det onde, for frygten, undertrykkelsen, men også husker den for det gode, for det stærke fællesskab, der opstod, også mellem folk, der slet ikke kendte hinanden og aldrig ellers ville have kendt hinanden. Det ser jo man også i filmen, at folk kunne have forskellige syn på mange ting, religion og politik, men alle disse ting mistede deres skarphed fordi truslen udefra, fra tyskerne, tvang danskerne tættere på hinanden - i særligt fællesskab. Og nogle personer fandt sammen i helt unikke fællesskaber som i Hvidsten gruppen, der kæmpede og satte livet til i en større sags tjeneste - kampen for Danmarks frihed.

Tilbage til teksten handler det om fællesskab - nemlig menighedens fællesskab. Det er nemlig som sagt sin menighed til alle tider, som Jesus beder for på den sidste aften, han er sammen med sine disciple: at de alle må være ét. Det er ikke menigheden som miljø, det er heller ikke kirken som institution han beder for. Det er ofte blevet foreslået, at det som Jesus i virkeligheden udtrykker med sin bøn her, er den splittelse som næsten fra begyndelsen har eksisteret i den kristne kirke, og som siden har delt den i flere fraktioner, at det er dét han med denne bøn prøver at forebygge.

Måske har I hørt om den internationale økumeniske bevægelse, som er en bevægelse, der arbejder for at bringe de forskellige kirkesamfund, katolske, ortodokse, lutheranere osv. tættere sammen og mere på talefod med hinanden. For undertiden kan man synes det er pinagtigt at de forskellige kirkesamfund ikke kan blive enige om at gøre noget i fællesskab. Men Jesus taler egentlig ikke her om enhed, der kan bringes til veje af organisationer. Han talte ikke om enhed i ydre forstand. For Jesus taler altid helt personligt og til den enkelte kristne. I bønnen her beder han heller ikke om at vi alle skal være ens. Slet ikke. Nej sagen er, at Jesus beder for alle dem der ved apostlenes ord var kommet til tro på ham, at de alle må være ét. Det har ikke noget at gøre med enshed eller fælles meninger, men derimod noget med en dybere forbundethed mellem mennesker over for Vorherre Jesus, et fællesskab af dybere og mere radikal art end nogen af de fællesskaber vi selv kan oprette.

Og tænk så lige på i hvilken sammenhæng disse bønner for menighedens fællesskab bliver sagt, ja de ord er sagt ved nadverbordet 'i den nat da han blev forrådt'. Med ved bordet har Judas og Peter fået lov til at sidde - Judas, der forrådte ham og Peter, der fornægtede ham, - så højt til loftet var der i det menighedsfællesskab, som Jesus indstiftede. Og tilstede var også alle de mænd, som få timer senere stak af og svigtede ham. Og det vidste Jesus altsammen og havde fortalt dem det. Det kristne fællesskab er altså også synderes fællesskab, hvad der vel stærkest blev sagt den aften. Og så er vi også ved at nå frem til kernen af det fællesskab, som Jesus taler om, og som vi er del af: At Jesus med sin bøn vil kalde os mennesker til at tro på den kærlighed, som hans fællesskab bygger på, og som han selv repræsenterer i dens fuldkommenhed, og at vi i dette kærlighedens fællesskab skal se hinanden som søskende, så ikke blot faderen er i ham, og han er i faderen, men også de troende, er ét med ham og med faderen. Det er i den mening og i den ånd, at menighedens fællesskab skal samles, ved dåben, (her hvor vi lige har døbt Malou) og ved nadveren - og i det hele taget ved det åbne gudstjeneste fællesskab. I den mening og i den ånd, at ligesom Kristus har elsket os - er vi også skyldige til at elske hinanden. Ligesom Kristus agtede ubetinget ethvert menneske som et Guds eget kære barn, sådan er også vi pligtige til at agte og ære hinanden, give plads for hinanden, og have omsorg for hinanden - i vores fællesskab med hinanden.

Det er hvad Vorherre Jesus beder os om.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring