Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 27. maj 2012

Pinsedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Joh 14,15-21


'Fuglene flyver i flok, når de er mange nok', sådan synger Poul Dissing i en kendt sang. Og det er vel noget de fleste mennesker har set: Eksempelvis en stæreflok, der letter som på kommando, tager pejling og danner formationer og flyver så elegant og afstemt af sted. Og mange har vel også set en flok vildgæs, når de trækker henover himlen, og set hvordan de flyver i kileform, som var de kampfly - så ensartet - i ganske nøjagtig afstand til hinanden. Eller mon ikke de fleste også har set en myggesværm, som er fremme i disse sommerlige dage, set hvordan sådan en myggesværm kan bølge i blid, blød harmoni, ja en næsten gådefuld roterende bevægelse, som om sværmen var én organisme, ét væsen - og ikke hundredevis af små insekter?

Hvad er det dog for kræfter, der får stærene til at lette og danne flokkens formation? Hvad er det, der styrer den enkelte vildgås, så den finder sin nøjagtige plads i kileformen? Ja - det ved man vist ikke med nøjagtighed. På samme måde er det et mysterium, hvad det er for en styrende kraft, der bestemmer myggesværmens bløde bevægelighed. Men i alle tre tilfælde er der en kraft på spil, som indordner den enkelte fugl i sit mønster, den enkelte myg i sin bølgende bevægelse. Så vidt jeg ved, så er den enkelte vildgås heller ikke bevidst om kileformen, som den er en del af. Den kan ikke se kileformen, det kan kun vi, som iagttager den fra jorden. På samme måde har den enkelte myg næppe nogen bevidsthed om den dansende formation, som den er en del af. Den kan kun ses - udefra. Hvad er det da for en formdannende kraft, der her er på spil, og gør sig synlig i så tydelige figurationer? Ja - det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at noget tilsvarende kan forekomme blandt mennesker, og da kalder man den formdannende kraft for ånd. Om ganske få uger afholdes der EM i fodbold. Når fodbold er flottest og lykkes efter sin idé, bliver det også smukt at se på - som flotte bevægelser af samspil. Lykkes fodboldspillet, da bliver spillerne som fuglene i flokken, og som myggene i sværmen, som organer på et usynligt legeme, hvor de enkelte lemmer samarbejder i en smuk harmoni. Tilsammen er spillerne et hold, og holdet er den organisme, der arbejder i kraft af den enkelte, som tjener holdet og ikke bare sig selv - og der hersker en god ånd på holdet. Den gode ånd er den usynligt styrende kraft, der styrer - selvom den enkelte stadig er et selvstændigt individ, som også stadig kan bestemme selv.

Noget tilsvarende kan gøre sig selv gældende på en arbejdsplads eller i en skoleklasse. Hersker der i klassen en god ånd, jamen så præges den af fællesskab, hjælpsomhed, venlighed, imødekommenhed og alle er glade og aktive - ingen sure miner, ingen fortrædelighed, ingen rivalisering, ingen kliker. Jeg hørte fornylig en mor fra Særslev sige om sit barns 6. klasse - 'jamen de kan simpelthen være onde ved hinanden'. Det er når der hersker en dårlig eller ond ånd, så er klassen splittet, ingen kan enes, alle er mistænksomme, irritable, kun optaget af sig selv og deres eget - arrigskab og aggression kan forpeste stemningen, klike-dannelsen styrkes og fællesskabet smuldrer.

Og alt dette er for at sige, at der altså findes kræfter, som kan tage det enkelte individ, den enkelte stær, den enkelte vildgås, den enkelte myg i sin tjeneste, og indordne den enkelte - i en større sammenhæng. Sådanne kræfter er det altså, der eksempelvis gør sig gældende blandt mennesker - på en arbejdsplads, på et fodboldhold eller i en skoleklasse - ja alle vegne. Når disse kræfter arbejder blandt mennesker, taler vi om ånd. F.eks. holdånd. Vi kan ikke se ånden direkte, men vi fornemmer den, og den er bestemmende for vores frimodighed og livsglæde.

Om det så er en god ånd eller en dårlig ånd kan man se på virkningen af den. Om den gode ånd gælder det, at den altid er skabende, ja at den først og sidst skaber liv. Det allerførste menneske, Adam, fik liv, da Gud indblæste sin ånde i hans næsebor. Da blev han et levende menneske - som det hedder i den gamle skabelsesmyte. Når vi siger, at noget er beåndet, så mener vi, at det har et særligt liv over sig, at det er indblæst med en særlig kraft, som det ikke har i sig selv, men en kraft som opretholder det og lader dets væsen og egenskaber træde frem på en synlig og givende måde. Sådan ånder Gud på det menneske, som han formede af ler, og det blev beåndet, og det blev levende. Og sådan ånder Jesus på sine disciple her til pinse og gentager altså den guddommelige skabelse. I Johannes evangeliets tyvende kapitel træder Jesus efter sin opstandelse ind til dem og siger 'Fred være med jer. Ligesom faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer'. Da han havde sagt det, åndede ham på dem og sagde 'Modtag Helligånden'. Livsånden har de, Helligånden får de. Samtidig får de en sendelse - en opgave. Som Jesus er sendt af Faderen, sådan sender han også dem. Jesus tager altså sine disciple i brug, i sin tjeneste, så at deres livs mening bliver at gøre hans gerning. Derfor vil hans ånd, kærlighedens ånd, være virksom i dem, også når han ikke mere er synligt tilstede, fordi Jesus og disciplene er ét, ligesom han er ét Faderen. Forenet af ånden - Helligånden - se det er hvad pinsen betyder.

Og på sådan en pinsedag, så er det vel også værd at fremhæve, at når vi taler om liv, så taler vi sommetider om det som noget, der er forbundet med ildens element. Vores krop er for eksempel en forbrændingsanstalt, som holder en temperatur på cirka 37 grader. Og når vi taler om livsudfoldelse - især den lidenskabelige del af den, så bruger vi sommetider en række ord, som udspringer af ildens element. Vi kan brænde for en sag. Hvis man er alt for ivrig kan man brænde sit lys i begge ender. Vi kan opildnes, der kan tændes en særlig glød i os, som gør energiske og målrettede. En vrede kan blusse op. Vi kan nære en brændende kærlighed, for kærligheden er som en ild, som forbrænder, - en kold person elsker ikke, mens kærligheden altid er en lys lue osv.

Og her på pinsedag gentages skabelsen og udsendelsen endnu engang: På pinsedagen berettes der om en susen fra himlen - lige som et vældigt åndepust, og om tunger af ild, der sætter sig på disciplenes hoveder. Guds ånd, Jesu ånd, tager bolig i dem og opildner disciplene, så de taler sig varme. Og de bliver i stand til at tale kærlighedens varme sprog, som kan forstås af alle, og som overskrider alle skel for at skabe fællesskab, glæde og virkelyst.

Og så er vi ved indkredse hvad det er en forenende kraft, der kan opstå blandt mennesker - nemlig Helligånden, den guddommelige magt i os, ja den brændende ild i os, som gør, at vi ikke kun er isolerede individer, men at vi som levende væsner kan tages i brug af kærligheden kraft. Og modsat kan man også tale om den kraft, der adskiller, skaber splittelse og mørke - nemlig djævlens ånd, som altid vil ødelægge, skabe mørke og kulde - den står i modsætning til Helligånden. Den forenende kraft er Helligånden, den guddommelige glød i os, som opildner os, som opliver os, så vi med virkelyst vender os ud mod verden i glæde over livet, ja så kærligheden åbner vore sind for alt det gode i livet, som så bliver vores livs mål og bestemmelse. På den måde forbliver Jesus Kristus hos os i sin ånds skikkelse - Helligånden, som vil liv, og som vil kærlighedens fælleskab, der forener alle - i én og samme gode vilje.

Det er hvad vi fejrer her ved pinse - helligåndens komme.

Glædelig pinse.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring