Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 17. juni 2012

2. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? - for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Luk 14,25-35


Evangeliet til i dag handler om hvad det koster at være en discipel af Jesus.

Ja, for det koster noget at være en Jesu discipel.

Når vi hører evangeliet, så falder vi selvfølgelig straks over ordet 'hade'. Det lyder meget voldsomt, når Jesus siger: 'Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel'. Men det græske ord for at hade kan også oversættes til 'at opgive' eller 'bryde med'. Så dét, der i den danske bibel oversættes til 'at hade' kan altså betyde 'bryde med' eller 'at fravælge' det ene til fordel for det andet. Jesus taler altså om at fravælge dem, vi er bundet til med kærlighedens bånd, når og hvis der skal vælges mellem dem og ham. Han taler om at vende dem ryggen, hvis de vil hindre os i at følge ham.

Jesus taler udtrykkeligt om en valgsituation. Og vi kan nævne et eksempel fra Jesu eget liv. Der er en beretning hos evangelisten Markus. Det var i begyndelsen af Jesu virksomhed, da Jesus befandt sig i sit eget hjem i Kapernaum sammen med mange mennesker, og hvor hans familie kommer for at få fat på ham, fordi de mente, at han 'var ude af sig selv'. Hans mor og hans brødre sendte nogle folk ind for at hente ham. Men Jesus svarede 'hvem er min mor og mine brødre? Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: 'Se her er min mor, og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror, søster og mor'.

Sådan måtte Jesus selv vælge. Hans kære familie ville trække ham i en anden retning end den, han skulle gå, så derfor måtte han 'hade' dem, det vil sige bryde med dem, i hvert fald indtil videre.

Og så er det Jesus fortsætter og siger 'Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel'. Det samme, som hændte Jesus vil nemlig kunne overgå dem, der følger ham. Det samme kors, dvs. den lidelse at måtte sige nej til dem, vi holder af, for at få frihed til at være en Jesu discipel.

Jeg kan nævne et berømt eksempel hvad det koster at være en Jesu discipel, nemlig historien om den hellige Frans af Asissi. Han blev født i år 1182 som en søn af en velhavende italiensk klædehandler. Frans levede en ganske sorgløs ungdom i sus og dus. Men efter en alvorlig sygdom vidste han pludselig hvad han ville med sit liv, og derefter tilbragte han det meste af tiden i ensomhed og bøn i klippehulerne ved Assisi i Italien, og han begyndte at tage sig af de spedalske på egnen.

Hans far, den rige Pietro di Bernadone, kunne ikke fordrage sønnens nye kristne livsstil. Han spærrede ham inde, men Frans' mor slap ham ud. Til sidst stævnede faderen ham for biskoppen i Assisi for at få ham gjort arveløs, og i øvrigt for at få ham til at returnere alt hvad han endnu måtte have af penge.

Digteren Johannes Jørgensen fortæller i sin bog 'Den hellige Frans af Assisi' om begivenheden: Mange tilhørere var kommet for at overvære den celebre proces mellem byens meste prominente mand og hans gale søn Frans. Alles øjne vandrede fra ham til sønnen, som var iført sin kostbare skarlagensdragt.

Stille, men med strålende øjne, rejste Frans sig. 'Herre', sagde han henvendt til biskoppen, 'ikke blot de penge, jeg har af hans, vil jeg give ham, men også klæderne'.

Og inden nogen kunne tænke sig, hvad han havde for, forsvandt han ind i et værelse bag retssalen- for et øjeblik senere at træde ud, nøgen, kun med et hårdugsbælte om lænderne, og over armen sine kostbare klæder.

Uvilkårligt rejste alle sig. Pietro di Bernadone og hans søn Frans stod over for hinanden i forsamlingen. Og med en stemme, der skælvede af sindsbevægelse, sagde den unge mand: Hør alle hvad jeg har at sige. Hidtil har jeg kaldt Pietro di Bernardone for min fader. Nu giver jeg ham alle hans penge tilbage, og alle klæder jeg har fra ham, så at jeg fra nu af ikke mere skal sige ' fader Pietro de Bernadone! - men- Vor fader, du som er i himlene!

Faderen tog pengene og gik, og alle andre gik. Frans fik foræret en gammel kappe, der havde tilhørt gartneren, og han tog den på, efter at han med kridt havde tegnet et kors på ryggen af den. Frans forlod bispegården, idet han således bogstaveligt opfyldte evangeliets ord om at forlade alle ting, tage korset på sig, og følge Jesus.

Ja - se , så meget kan det i værste fald koste at følge Jesus. Nemlig en situation, hvor et menneske ser sig stående over for det absolutte valg; enten Jesus Kristus eller min kære familie.

Og vi må vel også sige, at det er de færreste af os, der vil komme til at opleve sådan et valg mellem alt og intet. Men selve sagen - det at nogen oplever modstand, når de vil følge Jesus, at det kan koste noget, er ikke ukendt. Det har mange mennesker oplevet og oplever stadigt i venskabsforhold og familieforhold osv. Så kan man blive nødt til at vælge, hvem man vil lytte til, hvis ord der skal gælde, og hvis ord, der må fravælges.

Digteren Johannes Jørgensen, der som sagt havde skildret historien om bruddet mellem Frans og hans far Bernadone, havde også i sit eget liv oplevet hvilke omkostninger, der kan være ved at følge Jesus. Johannes Jørgensen havde opnået anerkendelse som en dygtig skribent, forfatter og digter - han var simpelthen en af tidens populære kulturradikale i det københavnske kunstnermiljø. Men i 1896 bekendte han sin tro på Gud og konverterede til den katolske kirke. Offentlighedens og vennernes forargelse var stor. Det havde man godt ikke lige troet om Johannes Jørgensen. Og mange af hans kunstnervenner trak sig i afsky, men han stod fast. Den situation gav ham anledning til at skrive en sang, hvori følgende to vers indgår:

Og venner må du slippe,
De går en anden vej
Og miste navn og ære
Hold ud og opgiv ej.

Hold ud, du stjernepilgrim
På vej til Betlehem
Du er på vej til lykken,
Du er på vejen hjem.


Og sådan findes der mange andre eksempler fra arbejdspladser, fra venskaber, hvor mennesker har oplevet et pres fra dem de holder af, så de bliver nødt til at vælge hvis ord, der skal gælde og hvis ord, der skal fravælges.

Det lyder også voldsomt, når Jesus siger, at vi skal hade vort eget liv for at kunne blive ens af hans disciple. Det siger Jesus, fordi han godt véd hvor højt vi kan elske os selv og vore egne fortræffeligheder. Vi kan elske vores eget 'jeg' så meget, at vi kan gå hen og blive så opblæste som Pietro di Berndone, som stiller sig selv mellem Kristus og os, sådan at vi os til vore egne herrer. Men der er noget vi skal fravælge i os selv - nemlig opblæstheden og stoltheden. For den Guds kærlighed, som Jesus åbenbarede er for 'de små og hjælpeløse', dem, der godt ved, at de i virkeligheden er ganske små og hjælpeløse, når alt kommer til alt. For glæden er, at der er en anden, nemlig Jesus Kristus, der er større end os. Ved at indse dét er vejen åben for os alle for at kunne blive en Jesu discipel. En, der vil følge ham. Ja ved at indse dét, er vejen også åben til at se, at Jesus åbenbarede en barmhjertig Gud, som er med os - netop som den barmhjertige Gud- i de valg vi ender med at træffe i livet, ja -en barmhjertig Gud, som vil være Fader for os alle.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring