Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 24. juni 2012

3. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Luk 15,11-32


Da jeg prædikede over denne lignelse om den fortabte søn første gang for 4 år siden, kom der en ældre herre hen til mig efter gudstjenesten. Han sagde til mig, at han nu altid havde haft mest sympati for den ældste søn i denne lignelse. For den ældste søn i lignelsen havde jo opført sig ordentlig og havde arbejdet flittigt, derfor burde han belønnes i stedet for lillebroren, der havde soldet hele sin arv op i et udsvævende liv. Det mente den ældre mand altså og det kan han jo have ret i. For burde faren i denne historie ikke hylde og anerkende den ældste bror, der havde knoklet og slidt i det og derimod irettesætte den yngste søn for at have formøblet arven bort i et letsindigt liv? Og dét, som den ældre mand gav udtryk for efter gudstjenesten, svarer faktisk ganske godt til den almindelige opfattelse i det jødiske samfund - på Jesu tid. De mennesker, der hørte Jesus fortælle denne historie om den fortabte søn, ville have sagt, at denne far opfører sig helt forkert. En ordentlig far skulle dengang være en værdig patriark. Derfor burde faren i historien have bebrejdet sin yngste søn efter hjemkomsten for den dårlige opførsel. Ja, en god og ordentlig far burde have ladet sønnen fremsætte en klokkeklar undskyldning og gøre bod i alle påhør. Derpå kunne faren udmærket sætte sønnen til hårdt arbejde på en anden gård, så sønnen efterhånden kunne vise sig værdig til farens kærlighed og tilgivelse, og blive værdig til at kaldes hans søn igen. Sådan som faren i denne lignelse opfører sig, blev på Jesu tid opfattet som en nedbrydende, øllebrødsbarmhjertig, umoralsk og holdningsløs opførsel. Oveni købet giver faren sig til at løbe sin søn i møde. En latterlig figur af en far ville jøderne dengang have tænkt. Og jeg tror også, at det var omtrent det synspunkt den ældre mand havde, da han kom til hen til mig efter gudstjenesten. Den yngste søn slipper lidt for billigt for sine tåbeligheder, og den ældste søn, der havde været fornuftig burde i stedet hyldes for sin eksemplariske opførsel. ... Men hele pointen i denne lignelse er jo at faren alligevel tilgiver sin yngste søn. Den yngste søn, der jo havde fået hele sin arv udleveret i rede penge, hvorpå han var rejst ud og tankeløst havde ødslet alle pengene bort i et udsvævende liv med druk og hor. Da så pengene er brugt op har han et problem. Han ser sig nødsaget til at tage et usselt job som svinehyrde i det fremmede. Man kan næsten sige: Han går i svinene, hvilket for en jøde er værre end at gå i hundene. Til sidst må den yngste søn brødbetynget rejse hjem til sin far og bede om godt vejr igen. Og det får han. For faren bliver så glad for at få sønnen hjem i god behold, at han løber ham i møde og omfavner ham i glæde. Faren holder fest for ham for at fejre, at han er kommet hjem. Som han siger: 'For min søn her var død, men er blevet levende igen'

Der er i tidens løb virkelig holdt mange prædikener over dette tema, at ligesom faren tilgiver sin søn i denne lignelse, sådan tilgiver Gud også os almindelige mennesker for vore fejltrin i livet. Nogle gange kan man godt tænke, at det budskab om tilgivelse er blevet prædiket mange gange ind i vores kultur, at man kan frygte, at vi kommer til at udvande betydningen af Guds tilgivelse. At man mister respekten for den tilgivelse, der sommetider næsten bare skænkes automatisk i kirken. Man hører sommetider forskellige mennesker kalkulere med, at det er lettere at få tilgivelse end at få tilladelse, så derfor gør de noget, som de egentlig ikke må. Overtræder en regel eller to. For de ved, at de let kan få tilgivelse. Og derfor kan man godt sommetider nære frygt for, at vi i vores kultur kommer til at opfatte tilgivelse som noget, der bare udløses automatisk. Og dermed kan hele vores idé om tilgivelse føre til en tilstand af ligegyldighed. For kan man have respekt for en kirke, der skænker tilgivelse blot pr. automatik? Det mener jeg ikke. Men jeg tror vi skal huske på en lille vigtig mellemregning i denne sammenhæng. Nemlig den, at når man opdager, at man har lavet en fejl, så må man også angre eller indrømme at man har fejlet som det første led hen imod tilgivelsen. Simpelthen ærligt over for sig selv indse at man har fejlet og så prøve at tage ved lære af den erfaring man har fået. For så kommer der balance i tingene igen og man bliver modtagelig over for tilgivelsen.

Det er også vigtigt, at vi i denne historie om den fortabte søn, prøver at sætte os ind i den fortabte søns situation. At vi sætter os i den fortabte søns sted og husker på, hvad det vil sige at være vildspor i livet. Ja - når vi husker på hvad det betyder, når vi har gjort noget forkert eller mangelfuldt i en situation i livet, når vi har pådraget os skyld eller skam. Eller når vi falder ud af de levende og kærlige relationer til vores medmennesker og nærmeste, da bliver ordene om tilgivelse virkelig meningsfulde og opløftende. Da bliver ordene om faren, der genindsætter sin yngste søn i et kærlighedsforhold til sig, meningsfulde. Og dermed bliver denne historie om den fortabte søn også et billede på, at Gud ikke er en Gud, der vil plage livet af os, men Han forventer noget af os, Han forventer, at vi tager vare på os selv og vort forhold til vor næste og det er på den baggrund, at vi kan forholde os til Guds tilgivelse. Ja - det er den sande evangeliske glæde, at når alt kommer til, så har Gud vist sig i Jesus som en nådig og tilgivende Gud, der netop kan rumme og omslutte os - til trods for vore fejltrin i livet.

Her efter prædiken skal vi synge salmen - nr.487 nu fryde sig hver kristen mand. Den er skrevet af vores kirkefader Martin Luther. I den salme udtrykker Luther sin glæde over troen på den nådige Gud. Luther udtrykker sin glæde over, at den Gud vi har lært at kende i Jesus Kristus er en nådig Gud, som kan rumme os, og som kan genrejse os, og som får det sidste ord i dommen over vores forskellige brogede menneskeliv. Og glæden for Luther kommer af troen på, at Jesus Kristus dermed en gang for alle har fritaget mennesket fra at skulle frelse sig selv. Dermed bliver dét at tro det samme som - at have tillid til, at ligesom faren kan tilgive og rumme sin søn i lignelsen - sådan kan Gud også tilgive og rumme os som dem vi er hver især.

Denne glæde er hvad Luther udtrykker i første vers i salmen vi skal synge om lidt.

Nu fryde sig hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god som han er stærk,
har gjort et herligt underværk,
betalt i dyre domme.


Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring