Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 22. juli 2012

7. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«

Matt 10,24-31


I evangeliet til i dag siger Jesus 'frygt ikke' - hele tre gange. Når han siger 'frygt ikke', er der måske nogen, der nu sidder og tænker bekymret på deres økonomi, deres hus, familie, børn, helbred eller arbejde osv. Altså alle vore egne mere eller mindre private bekymringer og mere eller mindre private frygt. Og selvom de ting kan være alvorlige nok, tør jeg nok sige, at det i denne sammenhæng ikke er det Jesus tænker på, når han siger 'frygt ikke'. For i evangeliet til i dag tales om en helt anden frygt og en helt anden slags bekymring. Når Jesus i dag siger 'frygt ikke' drejer det sig om dét man kunne kalde vores embede som kristne. Nemlig vores embede eller opgave som Jesu Kristi disciple i verden.

Stykket vi lige hørte er en del af Jesu udsendelsestale til sine tolv disciple, hans forholdsordre, da han sendte dem af sted som evangeliets budbringere. Stykket er taget fra Mattæus evangeliet kapitel 10 og hele det kapitel handler om følgende: Hvor de skal virke, nemlig blandt jøder. Og hvordan de skal virke, nemlig ved at prædike, og helbrede. Og hvordan det skal gå dem. De skal blive slæbt for retten og blive pisket og hadet og dømt til døden.

Og her er det så, Jesu siger de trøstende ord 'frygt ikke'. Det lyder måske ikke som en særlig trøsterig trøst, for dét Jesus siger er jo, at de vil blive udsat for samme behandling som deres mester. Og det er på den baggrund lyder det fra Jesus 'frygt ikke'. Frygt ikke, når I møder det frygtelige. Ikke en spurv falder til jorden, uden jeres fader er med den. Og I er mere værd end mange spurve.

Enhver kan nu høre, at her drejer det sig ikke om private bekymringer og private frygt, som Jesus taler om. Men stykket handler om vores embedsbekymringer og embedsfrygt - i vores opgave som Kristi disciple i verden. Her taler arbejdsgiveren til os medarbejderne.

Og hvis der nu sidder nogen, der vil påstå, at han/hun skam ikke er nogen Jesu Kristi medarbejder, ja så må vi svare, at det må bero på en misforståelse. I kristne kirker i Afrika er det ret almindeligt, at de, der bliver døbt, samtidigt lover at være medarbejdere på evangeliets viderebringelse. Og noget lignende er også tilfældet ved dåben i vores luthersk-evangeliske kirke. Da vi blev døbt, lød Jesu Kristi befaling også. For samtidig med, at vi selv ved dåben blev Guds kære børn, lød Jesu befaling til os. 'Mig er givet al magt i Himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple idet, I lærer dem, at holde alt det, som jeg har befalet jer.

De ord lød både til dig og mig ved vores dåb. Her blev vi antaget som Jesu Kristi betroede medarbejdere, hver på sit sted, til den store opgave at gøre alle folkeslagene til hans disciple. Det vil sige, at samtidigt med at vi blev døbt, blev vi sendt ud.

Jeg læste om en præst, der som ung - for mange år siden - søgte sit første embede som sognepræst. Og det foregår jo - dengang som nu - med en samtale med biskoppen i det stift, hvor man søger embedet. Mange år senere havde præsten glemt samtalens indhold, men der var én ting, han ikke havde glemt fra mødet med biskoppen. For da præsten stod og skulle til at sige farvel på stentrappen ude foran bispegården, da lagde biskoppen faderligt sin hånd på præstens skuldre og sagde: Unge mand, mens De nu søger embede, så glem aldrig disse ord fra salme nr. 373:

Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
O, men lad mig aldrig savne
Vished, at jeg tjener dig!


De ord blev sagt til en ung mand, der skulle til at begynde som sognepræst, men de ord gælder os alle, der sidder her i dag. For ordene har i virkeligheden bud til enhver døbt. I luthersk forstand er enhver døbt jo også præst.

'Hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave', sådan lyder Luthers berømte ord i et af sine skrifter. Og de ord svarer ganske nøje til apostlens Paulus' ord( 1.Peters brev kap.2,9) 'I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt...'.

Kære menighed. Hernede på bænkene foran mig sidder I altså en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, Jesu Kristi ejendomsfolk. Derfor må det være på sin plads, at biskoppens ord til præsten - nu også siges til jer.

Sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
O, men lad mig aldrig savne,
Vished, at jeg tjener dig!


Sådan lyder befalingen fra Vorherre til enhver døbt.

Noget helt andet er så - om vi som kirke og menighed så efterlever den befaling i dag. Meningen er jo, at vi alle - både præst og menighed - skulle være Kristi tjenere, men i dag synes folkekirken at have forvandlet sig til en servicekirke, hvor præsterne betales for gøre alt det, som menigheden ved dåben egentligt er kaldet til selv at gøre. Men det resultat, at menigheden kan læne sig behageligt tilbage på kirkebænken og lade sig betjene.

Men i Det Nye testamente tales aldrig om at lade sig betjene, men om noget ganske andet, som hedder at tjene. Tjene som herrens medarbejdere dér, hvor vi er.

Til alle os Jesu Kristi disciple lyder det nu 'frygt ikke' - af den gode grund, at der er noget frygte, hvis vi vil være en ægte discipel.

Ganske vist lever vi i dag i en helt anden tid, hvor vi har religionsfrihed, og det havde man som bekendt ikke på Jesu tid, hvor de kristne blev forfulgt i flere århundreder og slået ihjel i stor stil. Men i dagens Danmark kan vi som Kristi disciple leve fredeligt - uden at blive mishandlet og forfulgt for vores tros skyld. Det kan højst gå hen blive til noget med chikane og mobning fra anderledes-troende.

Men der findes også en anden modstand, som mange kristne har stødt på, nemlig den, der omtales i en af de gamle kollekter til kirkeåret, hvori det hedder: at verden ikke vil tåle vidnesbyrdet om Jesus. Og det får selvfølgelig konsekvenser for budbringeren, som derfor bliver mødt med en kold skulder eller andet af samme skuffe. Og i sådan en situation kan disciplen godt fristes til at spørge, hvorfor skal det gå ud over mig? Og svaret lyder: fordi 'en discipel ikke står over sin mester og en tjener ikke over sin herre'. Og dermed siger Jesus altså, at hans disciple i verden vil få en modtagelse, der i nogen måde vil ligne den modtagelse, han selv fik. Bare i nogen måde, fordi samfundsforholdene som sagt har ændret sig siden Jesu tid.

Jeg kommer til at tænke på, at det er heller ikke omkostningsfrit at konvertere fra islam til den kristne tro. Jeg ved ikke om I har læst om sagen i aviserne. Men i en præstegård på Langeland holdes der i øjeblikket 3 kristne asylansøgere skjult. De har for en del år siden gjort op med deres hjemlandsreligion, islam, og har konverteret til kristendommen. De 3 mænd stammer fra henholdsvis Pakistan, Syrien og Iran, og de har opholdt sig i et asylcenter på Langeland, hvor de på grund af troskiftet har oplevet chikane i form af stenkast og banken på dørene om natten - og endda har fået trusler på livet. Og nu er de 3 kristne mænd altså blev hjulpet af præst på Langeland, der har givet dem husly. For disse kristne konvertitter ville livet blive lettere, hvis bare de gav efter for pres og trusler og opgav deres embede som kristne disciple og blev muslimer igen, men de 3 mænd har ikke i sinde at lade sig knække og true. For deres respekt for Gud er større - end deres frygt for mennesker.

Og beretningen om de tre mænd handler om det, som evangeliet vil have os til at tage stilling til, nemlig det embede vi fik i vores dåb som Kristi medarbejdere. At vi som kristne kan begå sig på to måder. Enten leve vores liv som en Jesu Kristi discipel, budbringer og præst, med de skrammer, det eventuelt kan medføre, - eller som en tavs fornægter, der bare hyler med de ulve man er blandt, og derfor slipper for videre tiltale. Det handler i virkeligheden om man frygter Gud mest - eller om man frygter mennesker mest.

Der er to muligheder, menneskefrygt eller gudsfrygt. Den ene frygt jager den anden ud. Forstået på den måde, at gribes man af menneskefrygt, så styres man af mennesker og Gud jages ud. Og omvendt står man fast ved Gud, så viger frygten for mennesker.

Og her lyder Jesu gentagne 'frygt ikke!'. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der både kan lade sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Eller sagt på en anden måde. Frygt ikke mennesker, for mister I dem, så er skaden trods alt begrænset, Men frygt derimod Gud, for mister I ham, mister I alt.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring