Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 12. august 2012

10. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matt 11,16-24


De ord, som vi lige hørte her, er ikke de mest elskværdige vi har fra Jesu mund. Han sammenligner os med nogle rigtig tvære og øretæveindbydende børn på en legeplads.

Situationen er velkendt. Børnene sidder og keder sig. Hvad skal vi lege? De mest aktive af dem kommer med et forslag: 'Skal vi ikke lege bryllup'? Og de giver sig til at spille bryllupsmusik på deres fløjter, og de andre skulle så danse til - ligesom til et rigtigt bryllup. Men det passer ikke de unge mennesker. De sætter sig sure ned og mukker. 'Det er der ikke noget ved'!

Så foreslår de aktive en anden leg. 'Skal vi så ikke lege begravelse? Og de begynder at synge klagesange, og de andre skulle så græde og jamre, ligesom til en rigtig begravelse. Men det gentager sig. Børnene sætter sig ned og mukker. 'Det er der heller noget ved'! Og børnene melder sig ud af legen.

Der er altså surhed på legepladsen - både over for glæde-legen og over for græde-legen. De vil ikke lege fest, og de vil ikke lege alvor.
Jesus siger: Sådan er denne slægt. Den vil hverken det ene eller det andet.

Først kom Johannes Døberen. Han anslog den alvorlige tone, den strenge tone. Forkyndte Guds dom over menneskers liv. 'Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? sådan lød det fra ham. Han kom for at holde mennesker fast, så tingene kunne kaldes ved rette navn, at synd er synd og en synder er en synder. Hos ham var det alvor. Og Johannes Døberen havde kun den ene streng på sit instrument; at mennesker er fortabte syndere, at vi over for Gud ikke har noget, vi kan dække os bag, ingen kvalifikationer, ingen fortrin. For selv vore bedste kvalifikationer og fortrin er, når det kommer til stykket, befængt med forfængelighed og selviskhed. Og derfor er der, sagde Johannes, kun en løsning, nemlig at gøre rent bord: bekende over for Gud, at vi er skyldige og fortjener hans vrede.

Johannes Døberen pegede på en bestemt handling, hvor man kunne komme frem med den bekendelse over for Gud, nemlig i omvendelsesdåben. Johannes sagde: Kom og lad jeres fortabte menneskeliv blive dukket ned under og begravet i flodens vand, så kan I undgå Guds vrede.

Johannes spillede altså på en måde op til en slags begravelse - nemlig i Jordanfloden. Og hans toner var også begravelsestoner, alvorlige dybe toner. Og dermed repræsenterer Johannes Døberen den alvorlige, den strenge religion. Men der er stadig surhed på legepladsen. Både dengang og i dag betakker man sig. Johannes Døberen er virkelig alt for alvor for mennesker dengang og nu.

Og så kom Jesus. Han var helt anderledes. Han forkyndte ikke Guds vrede, men derimod Gudsrige, ikke Guds straf, men derimod Guds tilgivelse. Noget af det første man hører i beretningen om Jesus er hans forvandling af vand til vin, og det endda i store mængder. Og selv spiste og drak han som de fleste. Han spiste og drak endda med dem, som ingen andre ville spise og drikke med, nemlig toldere og syndere, de forbandede og outsiderne, så også de fik del i Guds rige. 'Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere' (Matt.9,13)- sagde han. Sådan anslog Jesus glædens lyse toner. Han spillede op til bryllupsfest. Og fra hans instrument lød glade toner, festelige toner. Så Jesus repræsenterer livsglædens religion. Men der er stadig surhed på legepladsen. Både dengang og i dag betakker man sig. Jesus er virkelig alt for lidt alvorlig for tidens mennesker.

Sådan blev både Johannes Døberen og Jesus altså forkastet. Den ene var for alvorlig, den anden for lidt alvorlig. Man gad ikke høre på dem, der var og er stadig surhed på legepladsen.

Og i dag står Johannes og Jesus som navnene på de to toner, som begge findes i Det Nye Testamente, nemlig Guds strenghed og Guds mildhed.

Guds strenghed tales der ikke så meget om mere. Guds strenghed er hans store Nej. Det Nej, han også i dag lader lyde over det liv, vi har. 'Et liv i trods mod dine bud fra gry til aftenrøde', som salmedigteren K. L. Aastrup udtrykker det. Ja. Fra gry til aftenrøde. Det er ikke bare sommetider, ikke bare lejlighedsvis. Det er ikke bare vore enkelte fejltrin Guds nej handler om. For hans nej er ikke et lille nej, men et stort. Det lyder hen over hele vores liv - hen over al vores selvoptagethed. For dybest set er det nemlig sådan, at selv når vi synes, at vi har klaret livet allerbedst, levet rigtig pænt og nydeligt, så der er al mulig god grund til at være tilfreds med os selv, ja selv da, er det strengt taget 'et liv i trods mod dine bud'. For vi gør nemlig aldrig rigtig noget - uden at vi selv på den ene eller anden måde har fordel af det. Det lyder måske groft og urimeligt. Men når vi tænker efter - og prøver at gå bag om vore allerbedste og allerfineste handlinger må vi erkende, at sådan er det. Og det er synden, at vores egen fordel ligger bag alt og i alt, hvad vi gør. Derfor lyder først Guds store Nej over vores liv. Han vil ikke kendes ved det. Han dømmer det.

Det er ikke populært at sige sådan noget. Det er imod danskernes almindelige ideologi. I den bløde ideologi hedder det 'Endelig ikke for meget, og endelig heller ikke for lidt, men sådan lige midt imellem'. Efter den opskrift skal Guds store Nej hurtigst muligt gøres til et lille nej - bare lige et lille nej til dét, som strider alt for groft mod den borgerlige moral. Altså et Guds Nej, der angår de laster og udskejelser, der ikke huer den almindelige opfattelse. På den måde fortrækker den almindelige dansker et lille nej. Johannes døberens budskab skal tæmmes og dæmpes. Han må ikke fordømme hele vores liv - kun de enkelt fejl - de skævere - vi begår fra tid til anden. Og hvis der alligevel trådte en Johannes Døber frem i blandt os og talte om 'et liv i trods mod dine bud fra gry til aftenrøde', så ville han nok hurtigt blive ignoreret. Man ville lukke ørerne og tænke: Han er en religiøs fanatiker, en missionsmand - blæse være med ham. Så der er stadig surhed på legepladsen over Guds strenghed.

Men dermed falder jo også Guds mildhed til jorden. Hvis ikke vi vil høre tale om Guds store Nej, så vil vi heller ikke kunne høre Guds store JA, det JA, som rummer liv og salighed. Man kan sammenligne det med en fange i et fængsel. Det er for eksempel kun dén, der sidder i sin celle efter at have fået sin dom, der kan fatte betydningen af, at der træder en mand ind ad døren og forkynder benådning. Det er kun den dømte, som de ord for alvor har betydning for. I alle andres ører er det ikke noget særligt.

Og her er vi altså inde ved kernen af hvorfor den kristne prædiken om Guds mildhed, om Guds tilgivende barmhjertighed, altså Guds store JA, at den så tit går ind ad det ene øre og ud ad det andet øre hos menigheden. Det er selvfølgelig fordi det første led mangler. Nemlig først at have hørt Guds store Nej og erkendt, at det er fuldt retfærdigt, fordi jeg nemlig dybest set 'lever et liv i trods mod dine bud fra gry til aftensrøde'.

Det menneske, der har fået forvandlet Guds store Nej til et lille nej, forstået som de småfejl vi laver fra tid til anden, hvad skal det menneske i grund med Guds store Ja? Han behøver det ikke og derfor kommer han heller ikke i kirken. Han har mere lyst et lille ja. Det er i hvert fald klart, at kun på baggrund af et par tilfældige skævere i dagligdagen, så virker Guds store Ja, også kaldet alle vore synders nådige forladelse, der gør livet nyt, da det virker vildt overdrevet.

Ja selvfølgelig virker syndernes forladelse overdrevet, når synden er underdrevet - man vil ikke erkende den.

Alt dette kan i grunden udtrykkes enkelt i en lille historie, som jeg vil slutte af med. Der er en gammel og kendt amerikansk sang, hvori det hedder: Tie a yellow ribbon round the old oak tree'. Det betyder - bind et gult bånd om det gamle egetræ. Baggrunden er, at man efter den amerikanske borgerkrig modtog hjemvendte soldater med et gult bånd bundet om hjemmets træ - for at byde husets søn velkommen hjem.

Den amerikanske sang handler på samme måde om en ung mand i vor tid, der har siddet i fængsel, og nu skal løslades efter udstået straf. Han vil gerne hjem, men véd ikke, hvordan familien vil modtage ham. Han skriver hjem til familien. 'Hvis I vil se mig efter det her, så bind et gult bånd om det gamle egetræ. Så ser jeg det, når jeg kommer forbi med bussen'. Da bussen nærmer sig hans hjem, gemmer han hovedet i hænderne og tør ikke se op. Men de andre passagerer i bussen fortæller ham. Der hænger ikke et gult bånd, men hele træet er fuld af gule bånd...

Den sangtekst siger, hvad evangeliet vil os i dag. Her er både Johannes og Jesus, både dom og tilgivelse. Og kun den, der har oplevet dommen, kan fryde sig over tilgivelsens masser af gule bånd i det gamle egetræ.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring