Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 26. august 2012

12. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.« Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«

Matt 12,31-42


Ja - evangeliet til i dag er noget af en alvorlig tekst til sådan en søndag morgen med dåbsfolk her i Melby kirke. Og jeg vil da også starte ud i den alvorlige ende - i min prædiken til i dag.

Jeg vil starte med to citater fra to forskellige afskedsbreve.

Det første citat lyder sådan:

Ved afskedsfesten ville alle opmuntre mig og indgyde mig mod. Jeg gjorde mit bedste for at opmuntre mig selv med mod. Min medpilot, Uno Shigeru, er en køn dreng, kun 19 år gammel og underordnet flådeofficer. Han kommer fra Hyogo-området og anser mig for en ældre broder, og jeg anser ham for en yngre broder. Vi arbejder med ét og samme hjerte - og vil sammen tordne ind i et fjendtligt skib. Skønt jeg ikke har udrettet særligt meget i livet, er jeg tilfreds med at opfylde mit ønske om at leve et rent liv og ikke efterlade mig noget hæsligt'.

Se - dette citat stammer fra ung kamikazepilots afskedsbrev fra Anden Verdens krig - skrevet til sine forældre.

Tillad mig så lige tage et citat fra et andet afskedsbrev.

Det lyder sådan.

Jeg er ikke flygtet fra dig, men jeg gjorde, hvad jeg var forpligtet til at gøre. Du bør være stolt af mig. Det er en ære. Du vil se resultaterne, og alle vil være lykkelige. Jeg ønsker, du skal være stærk, meget stærk, sådan som jeg har kendt dig, og hvad du end fortager dig, så hold hovedet højt og hav et mål for øje, altid have et formål for øje og et mål forude og tænk altid: Det er dette, jeg vil og skal. Husk altid på hvem du er, og hvad du er. Hold hovedet højt. De sejrende hænger aldrig med hovedet nedad...

Det sidste citat er skrevet af en arabisk terrorist i et brev til sin kone. Terroristen hed Ziah Jarrah og var pilot på det fly, der den 11.sept. 2001 blev kapret og senere styrtede ned i Pensylvania i USA. Hans afskedsbrev til sin kone er det eneste personlige vidnesbyrd, der findes fra nogen af flykaprerne den dag.

Se - de to afskedsbreve er skrevet med ca. 60 års mellem, men trods alle forskelle ligner de hinanden. Ligesom de to unge mænds missioner ligner hinanden. Begge begår de i egne øjne et heroisk selvmord. Begge trækker de - uden mindste anfægtelse -talrige mennesker med sig i døden. Begge trøster de deres pårørende og formaner dem til at fortsætte livet i de afdødes ånd.

Jeg er tilfreds med at opfylde mit ønske om at leve et rent liv og ikke efterlade mig noget hæsligt, sådan skrev den unge japaner. Det er denne forblindede, stædige stræben efter renhed og klarhed, som er hans ædle motiv - i egne øjne. Han vil ikke efterlade sig noget grimt eller hæsligt - akkurat som Ziad Jarrah formaner til stolthed, ære, værdighed og således føler sig sejrende midt i døden.

De to afskedsbreve er jo tankevækkende her i disse dage, hvor der fældes dom over Anders Breivik i Norge. I TV og i aviserne har vi i de sidste dage kunnet følge retssagen mod ham efter den massakre han begik på Utøja sidste år. På samme måde som de to første, så synes også Breivik også at være total forblændet af nogle absolutte idéer om (etnisk) renhed og klarhed.

At leve et rent liv uden at efterlade sig noget grimt eller hæsligt. Stoltheden og æren, formaningen til at holde hovedet højt og knejse med nakken. Disse 3 mænds længsler og bestræbelser samles i ét fokus. I en grænseløs og forrykt selvfølelse, som løfter disse mænd højt over den gemene hob, der lever en - i deres øjne - dorsk og dvask tilværelse, fuld af halve løsninger, foreløbige initiativer, fanget i daglige repetitioner som indkøb, opvask, børnepasning, familiemiddage, søndagens eftermiddagskaffe, en ubærlig enerverende kedsomhed.

I stedet for det daglige liv i dets ufuldkommenhed vælger disse unge mænd den fuldkommenhed, den renhed, den stolthed, som gruen, ilden og døden indebærer, og de ender i en forløjet heroisme, for det handler alt sammen om dem selv. De skiller sig ud som noget særligt, og har kun sig selv og deres renhed og stolthed i tankerne.

I stykket til i dag hører vi Jesus sige: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.

Se -Jesu ord kan jo give anledning til overvejelse om - om alt skal tilgives. For man kan jo overveje om man synes at kamikazepiloten, og terroristen og Breivik skal have tilgivelse? I en vis forstand kan man sige, at de synder mod Helligånden - hvad der ikke er tilgivelse for. De synder nemlig mod Helligånden, fordi de alle tre foragter det menneskelige fællesskab hvori ånden virker, og i deres hovmod og renhed vil de slet ikke vide af nogen form for tilgivelse.

Man kan sige, at hvor der er ånd, er der fællesskab, for ånden virker i det fælles menneskelige vilkår, i det fælles sprog, den fælles tradition, de fælles følelser, længsler og drømme. Sproget binder os sammen i fællesskab om tradition, historie og ret. De fællesfølelser, det er jo vores fælles stræben efter det gode liv, efter en tryg hverdag, efter en meningsfuld tilværelse, efter glæde og lykke. De fælles drømme, det er jo drømmene om at leve livet sammen med et elsket menneske, at se sine børn gå ind i en lys fremtid, se sit arbejde bære frugt, se en mening med livet - trods al gru og død i verden.

Alt dette hæver de renhedsdyrkende sig op over, alt dette foragter de, de drømmer om roser og ild, om skibskatastrofer og pludselig død og sønderbombede banegårde. For de er for fine, for ædle og for rene, for stolte til alt det foreløbige, alt det jævne, alt det ufuldstændige - alt det grimme - i deres øjne grimme - vel at mærke.

Men hertil er at sige, at mennesker lever nu engang på det jævne, i de foreløbige tiltag, i en ufuldstændig hverdag - i en ufuldstændig verden.

Jeg har nævnt de tre eksempler, de to selvmordspiloter og Breivik, ikke for at udpege og fordømme dem og sige at Gud ikke vil tilgive dem, for det er Guds sag - ikke vores, men for at fremhæve deres foragt for ånden i det almindelige menneskeliv. Og for at sige at den drift og længsel imod det særlige, det ophøjede og det rene kan sidde i os alle som skygge.

Som de skriftkloge og farisæerne, den tids renhedsfanatikere, søger disse 3 mænd den klare bekræftelse på deres særstatus i samfundet. Derfor ville farisæerne også dengang gerne se Jesus gøre et tegn, som en bekræftelse på, at han er noget særligt - ligesom dem selv. Men den, som begærer et tegn, er netop i sit begær afskåret fra at få det.

Det svarer lidt til at en mand siger til sin kone. Giv mig et tegn på din kærlighed, hvad skal hun så gøre? For i kravet om et tegn ligger tvivlen og undsigelsen af deres interne forhold. Hun kan kysse og kramme ham, varte ham og sige kærlige ord, men lige lidt hjælper det. For den, som forlanger tegnet, har i og med sit forlangende gjort tegnet umuligt.

Hvad skulle Jesus gøre for at overbevise farisæerne? Uddrev han onder, fik han at vide at han stod i ledtog med Satan. Helbredte han syge, bemærkede de ikke helbredelsen, men at den fandt sted på en sabbat. Han gjorde alle tænkelige tegn, og lige lidt hjalp det, fordi de tegn, som blev givet, var på forhånd betvivlet og dermed ophævet.

Det ligger i tegnets væsen, at du ikke får det, når du forlanger det - sådan lettere uengageret. Et tegn får et menneske, når det er vildrede og kun opsat på at redde sig selv ud af vildreden. Tegnet kommer til det menneske, som kan overbevises, fordi det søger. Søg, så skal I finde. Men kun når du er ribbet for alt og intet andet kan - end at søge. Bed, så skal der gives jer, men kun når bønnen udspringer af den dybeste nød, kun når du ingen anden udvej ser, end akkurat bønnens, kun da får du et bønnens svar.

Men hvad er så evangeliets glæde på denne søndag med al denne dybe alvor? Evangeliets glæde er den enkle, at vi - trods al vor menneskelige selvoptagethed og længsel efter at være noget særligt, har fået den besked, at vi - du og jeg- er som grenene på det gode træ, der bærer mangfoldig, moden, nærende frugt, fordi Jesus Kristus er stammen, vi er grenene. Det er hvad vi har fejret i dag med dåben af Xander Bendix Nørregaard Høgstedt, han er blevet indpodet i Kristus. Og Fra Kristus strømmer den gode energien og kraft over i grenene, og på Kristus blev vi alle indpodet i vores dåb, som kvisten på stammen, så når vi i vores liv kan bære god frugt og leve til glæde for os selv og andre, da er det hans kærlighed, der virker livgivende igennem os, også selv om den allerbedste gren af og til kan sætte et vildskud. Det er vor glæde at kunne tro på det - i denne ufuldstændige verden.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring