Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 09. september 2012

14. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.' Han svarede dem: “Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.

Joh 5,1-15


I stykket til i dag hører vi om Betesda Dam. Det var en mineralsk kilde, der minder om nogle af de helligkilder vi også har mange af i Danmark. Selv her i Særslev er der en gammel helligkilde beliggende i en privat have omme i Vestergade. Den hellig kilde i Særslev var i århundreder målet for tusindvis af rejsende, der kom til den i håb om at blive helbredt for deres skavanker.

Det er svært helt at afvise, at der er sket helbredelser ved disse helligkilder, for faktum er, at mennesker tilsyneladende sommetider bliver helbredt ved mineralske kilder. Men det sker altså kun sommetider. Mange er også kommet til og er gået fra de mineralske kilder - uhjulpet.

Betesta dam var sådan en mineralsk kilde, der angiveligt sommetider var helbredende, - sommetider ikke. Og resterne af den findes også den dag i dag som turistattraktion i Jerusalem. I 1860'erne gav franske arkæologer sig til at grave i det nordøstlige hjørne af det gamle Jerusalem, og de fandt velbevarede rester af et enormt stort badeanlæg på ca. 5000 m2, med fem søjlegange, netop sådan som evangelisten Johannes her beskriver.

Og så fandt man i øvrigt en interessant detalje. Det store badeanlæg er ved en skillemur opdelt i to bassiner, og knap 15 meter nede i den skillemur fandt man en slugt med tre kanaler. Herfra har vandet strømmet ind i bassinerne, og de tre kanaler er sikkert forklaringen på vandets hvirvelbevægelse, der beskrives med ordene. 'Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør'. Det vil sige, at vand fra ukendte dybere kilder under Jerusalems klipper gjorde Betesda ikke bare til en badeanstalt, men et helt badeanlæg omkring en mineralsk kilde, en helbredende kilde.

Det gjaldt åbenbart bare om at komme ned til kilden straks, når det sprang, mens vandet endnu havde sin mineralske kraft. Vinderne var de stærke eller dem, der havde nogen til at hjælpe sig derned. Og taberne var de svage, der ikke kunne komme ned til bassinet, når kilden sprang. Helbredelse eller ikke-helbredelse, det hele beroede altså både på den uberegnelige kilde - og på én selv.

Her bliver manden i beretningen, ham der havde ligget forgæves i Betesdas søjlegange i 38 år, her bliver han et billede på os. Ordet Betesda er hebraisk og betyder barmhjertighedens Hus og det er på en måde et grusomt navn til et sted, hvor naturens luner råder. Og også vi - vil komme til at opleve på samme måde - på et eller andet tidspunkt - at blive lagt ind i vores livs Betesda søjlegang - forstået som barmhjertighedens ubarmhjertige hus, hvor naturens, historiens og videnskabens tilfældigheder bestemmer vores skæbne.

Man skal f.eks. ikke bladre ret langt tilbage i de gamle kirkebøger, før man finder mange børn, der døde af differitis, for dengang var lægerne magtesløse, vaccinen var ikke endnu ikke opfundet. Almindelig lungebetændelse kunne knække mennesker, bare fordi penicillinets kilde endnu ikke var begyndt at springe. Og sådan kan vi håbe at en videnskabsmand en dag vil snuble over et effektivt middel mod kræft, der så kan springe som en helbredende kilde for fremtidens syge. Men indtil da må vi ligge og vente uhjulpne i barmhjertighedens ubarmhjertige hus - altså vores liv Betesda.

Sådan er vores vilkår: naturen er nådeløs. Den har sine love, men også sine tilfældigheder og uberegneligheder, som vi er prisgivet.

Men så fortæller evangeliet til i dag om den Jesus, som styrede lige ind i Betesda dams søjlegang, lige hen til en lille taber i naturens store lotteri. Han havde ligget der i 38 år, så han var sikkert alderspræsident. Da Jesus spørger ham, om han vil være rask, svarer han hverken ja eller nej. Han henviser bare opgivende til, at han ikke har et menneske, der kan hjælpe ham ned i vandet, når det er i bevægelse. Jo, han har tydeligvis opgivet håbet. Så gør Jesus ham rask, idet han siger: Rejs dig, tag din båre og gå. Og han gør det.

Men det var kun enkelt, der blev rask den dag. Alle de andre blinde, lamme og handicappede blev liggende, hvor de lå. Jesus valgte den mest håbløst syge af dem alle, gjorde ham rask, og så er den historie ikke længere.

Men den begivenhed var et tegn. Et tegn på hvad? Det får vi svar på, når vi ser på, hvem det var, der gjorde tegnet. At det nemlig var ham, der selv til sidst havnede i sit eget livs Betesda- nemlig i lidelse og død. Da han senere blev korsfæstet stod farisæerne og hånede ham og sagde: 'Andre har han frelst, sig selv kan ikke frelse'. Og nej, det er rigtigt, han kunne ikke redde sig selv fra korsets lidelse uden at svigte alt dét, som han var kommet for. Nemlig at være vores bror, der er prøvet i alle ting ligesom vi, grædt med de grædende, skreget med de skrigende, har været fristet med de fristede, angst med de angste, følt sig gudsforladt med de gudsforladte og endelig død med de døde. Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse, sådan sagde de uden at vide hvor tæt de var på den inderste hemmelighed i Jesu Kristi person. At Gud blev menneske. Blev vores bror, broderligt solidarisk med alle sine brødre og søstre i verden.

Hvad det betyder i praksis, oplever vi gennem ham, der havde ligget i Betesdas søjlegange gennem 38 håbløse år. Han siger nemlig til Jesus: 'Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig', Jeg har ikke et menneske.

Netop de ord af den syge 'jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig' blev senere brugt i en gammel græsk kirkelig hymne om den syge ved Betesda dam. Den hymne indleder med at genfortælle beretningen om Jesu møde med den syge, frem til den syges ord 'Jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned til dammen, og lader så Jesus svare: 'Du, som siger, at du ikke har et menneske, du har mig! For din skyld blev jeg menneske!

Og netop den græske hymne har senere inspireret den danske salmedigter K.L. Aastrup til salmen 'Betesdasøjlernes buegange', som vi skal synge nu her efter prædikenen.

Her lyder det.

Har intet menneske,
du, min broder?
For dig et menneske
Jeg er blevet;
Og i den himmel,
Hvor jeg er hjemme,
Er vi to samme
Ved navn indskrevet.


Og så er vi kommet til evangeliet til i dag: At til ham, der opgivende sagde til Jesus 'Jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig' ja - til ham kom der et menneske! Gud blev menneske og kom selv til hans sygeleje og kaldte ham sin bror og hjalp ham.

Det samme evangelium skal lyde til alle os, der enten er blevet eller senere vil blive lagt ind vores livs Betesdas søjlegang. Vi har også et menneske. Midt i naturens uberegnelighed og lunefulde tilfældighed har vi også et menneske ved vores side. Guds egen menneskesøn. Selv når vi synes at håbløsheden er dybest, så er Han ved vores side. Ikke uberegnelig, men trofast, bestandig den samme. Om han så i den situation vil lade det under ske, at vi bliver reddet ud af vor nød og sygdom til den tid, da kan vi takke ham. Men sker det ikke, da kan vi takke ham alligevel, for det store under, at han aldrig forlader os. Eller igen udtrykt med K.L. Aastrup.

At du kan vide
Og aldrig glemme:
Du er ej ene.
Nu fra dit leje
Stå op til livet,
Og bær din byrde,
Og gå så trøstigt
Ad egne veje.

Amen.



Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring