Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 23. september 2012

16. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.' Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.« Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?« Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.

Joh 11,19-45


Se - tilbage i 1800-tallet var der en dansk forfatter ved navn Frederik Christian Sibbern. Han skrev en bog om en mand ved navn Gabrielis. I den bog følger man Gabrielis' vandring henover Fyn; på et tidspunkt kommer Gabrielis til Assens. I den by er stemningen på alle måder trykket og dyster. Da Gabrielis går ind i en butik for at købe en blyant, ser endda butiks-eleven bedrøvet ud. Købmanden selv holder sig helt væk fra disken. Men Gabrielis kan skimte ham ude i bagbutikken, hvor han forekommer at være helt grebet af tungsind og sorg. Da Gabrielis går ud af butikken, spekulerer han på, om mon hele Assens er blevet ramt af bankerot. Han spørger sig lidt for, og en tjenestepige fortæller nu for ham, hvad der er galt. Hele byen er rigtignok ramt af bankerot - eftersom alle har mistet troen på det evige liv. Baggrunden er, at nogen tid forinden havde en gruppe studerende været på besøg i byen. De kaldte sig for 'selskabet af sandhedselskere' og de anså det som deres fornemmeste pligt at bekæmpe troen på det evige liv. 'Hvilken tom, hvilken grundløs og tillige, hvilken lav antagelse og tro' - sådan havde de ny-omvendte ateister sagt. De prædikede ivrigt, og de gjorde det tidligt og silde, så efterhånden var hele Assens overbevist om, at det evige liv blot var en skrøne. I bogens videre handling bliver Gabrielis siden præst, og han formår at punktere ateisternes propaganda, og efter en lang række forviklinger, ender det hele godt, idet fynboerne genvinder troen på det evige liv, eller som én siger til Gabrielis 'Nu har Herren oplivet den nedbøjede ånd og oplivet det knuste hjerte'.

Sibberns bog er mere end 150 år gammel, men den siger noget om tiden den gang, fordi denne katastrofe i Assens, som for en moderne læser måske vil appellere til smilebåndet, var alvor for datidens mennesker. Der var visse ting, som f.eks. talen om Gud og det evige liv, man ikke gjorde grin med dengang. Man bedrev ikke pjank med alvorlige sager. Eller som Paulus skriver i brevet til korinterne: For hvis de døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.

Og de ord fra Paulus leder jo frem til dét som evangeliet handler om, nemlig det evige liv - eller rettere - opvækkelsen af den døde Lazarus. Historien om Lazarus er usædvanlig derved, at Jesus også andre steder i Det nye Testamente vækker døde til live igen, men da sker det øjeblikkeligt efter, at døden er indtrådt. Hvorimod her i stykket om Lazarus trækkes tiden ud. Selvom vi hører Martha og Maria sender bud om, at deres bror er meget syg, så haster Jesus ikke dem til undsætning, for som der står umiddelbart før evangelieteksten: da Jesus hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var. Og da Lazarus så dør, siger Jesus endda, Lazarus er død. Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro'. Så det sker først på fjerde dagen, hvor liget er gået i opløsning, at Jesus endelig kommer. Alt håb er nu væk. Men Jesus forlanger ikke desto mindre stenen ved Lazarus' grav fjernet og Jesus råber så. 'Lazarus kom herud'! Den døde kommer da ud med strimler af linned viklet om fødder og hænder, og med et klæde viklet rundt om ansigtet.

Måske begynder vi nu at forstå, hvorfor Jesus ventede så længe. Fordi det handler ikke så meget om Lazarus, for denne historie handler snarere om Jesus Kristus. Opvækkelsen af Lazarus er et tegn, og dermed en forkyndelse i handling, som skal pege hen på Kristus som opstandelsen og livet. Jesus trak tiden ud - inden han kom Lazarus til undsætning - og han gjorde det sikkert, fordi han ville sende en besked til sine disciple, og til slægtleddene efter dem, og dermed os: At han vil gøre op med vore forestillinger om, hvad der er muligt og umuligt. Som han siger i teksten her. 'Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed? Og Lazarus kom op at stå. Ikke så meget af medlidenhed med Lazarus, men snarere for at vise os, at det er Vorherre, der afgør, hvad der er muligt og umuligt. For i troens store verden kan alt indtræffe. Her det skaberen, der regerer, og dermed en større magt end os.

Man kan jo sige, at der er det særlige ved mennesket som skabning, at vi er kender vor egen dødelighed. Samtidigt bærer vi et håb om, at der er noget i os, der ikke dør. I takt med at tiden går, og man oplever mennesker gå bort, der stod en nær, bliver der dannet en tro eller ikke-tro i os. Jeg deltog i en begravelse for 7 år siden af et menneske, en ældre dame, der havde stået mig nærmere end nogen anden, men jeg kan stadigt genkalde mig hendes levende øjne, der var som et spejlbillede af hendes sjæl. Og jeg er overbevist om, at de øjne også skal se på mig igen.

Tanken om opstandelsen og det evige liv er svær at forstå med fornuften, men efterhånden er det vel også sådan, at det evige liv ikke så uforståeligt og uvirkeligt endda, når vi kigger nærmere på vores eget forunderlige liv. Når vi ser på hvordan bare en enkelt celle i menneskekroppen er mere indviklet end den mest avancerede teknologi, mennesket har fremstillet. Når vi ser på hvordan hver legemsdel består af milliarder af celler, der samarbejder på en svimlende måde, og hvordan et menneskehjerte kan slå uafbrudt i 100 år. Det er da forunderligt, når man tænker over det. Og hvorfor skulle Han, der skabte os så sindrigt, ikke også have magten til at lade os opstå - til evigt liv? Det er da også oplagt at tro på, når vi jo fra Biblen ved, at Gud elsker os, at Jesus frelser os, og Helligånden hjælper os. Hjælper med hvad? Hjælper os med at forstå, at der er én, som er gået i forvejen for os gennem dødens forhæng, og som vil møde os på den anden side. Dåben betyder, at vi for Gud er blevet et kendt og elsket ansigt, og vil blive behandlet sådan. På den måde kan vi forlade os på, at Guds og Jesu kærlighed omfatter os - også i tiden efter døden. Og tillad mig så lige at slutte den prædiken af med en frimodig historie.

Der var en gang to gamle islændinge, som lå for døden på et hospital i Reykjavik. Den ene klagede sig, jamrede og syntes, at det var så bedrøveligt, at han nu skulle dø, indtil den anden afbrød ham og sagde:

'Jamen for pokker mand, der er jo så mange, der har prøvet det før, og det er jo gået godt hver gang!'

Ja - det kan der jo være noget om!

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring