Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 07. oktober 2012

18. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

Joh 15,1-11


I stykket til i dag handler det om troens frugt. Ikke om troen skal bære frugt, for det skulle den selvfølgelig helst. Men om hvilken frugt der er tale om. Og det ved vi egentligt også godt. For Jesus siger: du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.

Troens frugt er altså kærlighed - til Gud og vor næste, og evangeliet til i dag vil lære os, hvordan vi bærer os ad med at bære den frugt.

Lad os starte med at illustrere, hvordan det ikke sker. At bære troens frugt kommer ikke ved stor kraftanstrengelse, eller en stor vilje beslutning.

En sådan kraftanstrengelse er det, forfatteren Benny Andersen beskriver så fint i sit digt Godhed.

Hvor det lyder sådan:

Jeg har altid prøvet at være god
Det er meget krævende
Jeg er en hel hund efter
At gøre noget for nogen
Holde frakker
Døre
Pladser
Skaffe nogen ind ved et eller andet
Og lignende
Brede armene ud
Lade nogen græde ud ved min skjorte.
Men når lejligheden er der
Bliver jeg fuldstændig stiv
Vel nok en slags generthed
Jeg rusker i mig selv.
Slå nu armene ud!
Men det er svært at ofre sig
Når nogen kigger på det
Så svært at være god i længere tid ad gangen
Som at holde vejret.
Men ved daglig øvelse
Er jeg nu kommet op på en time,
hvis jeg ikke bliver forstyrret
Jeg sidder helt alene
Med uret foran mig
Breder armene ud
Gang på gang
Der er ikke spor i vejen
Jeg er egentlig bedst
Når jeg er helt alene.

Det digt illustrerer jo ganske fint dét, som vi godt ved: at det ikke er nemt at tage sig selv i nakken og beslutte, at nu skal det blive anderledes, nu vil jeg til at bære kærlighedens frugt. For så når vi nemlig, som Benny Andersen påpeger, til dét resultat, at det er lettest, når man er helt alene.

Og dermed kunne man jo godt tolke digtet sådan, at troens frugt ikke er noget vi selv frembringer. For det at være et kristent menneske er ikke noget, vi selv iværksætter.

Her rører vi ved noget ganske elementært: at et kristent menneske ikke er herre i sit eget hus.

Se -man har i mange år har diskuteret suverænitetsafgivelse i forholdet mellem nationalstaterne og EU. Hvor meget suverænitet skal de enkelte lande afgive til EU? Men hvis der er nogen, der har afgivet suverænitet, så er det de kristne. Kristne har for længst afgivet deres selvbestemmelse - retten til at være herre i eget liv. Vel mærke ikke afgivet den til bestemte kirker, organisationer, partier eller politiske programmer, men til en person. Nemlig til den person, der hedder Jesus Kristus. Han er Herre og vi er hans tjenere, og det er ham, der skal bestemme over alle ting.

Det er den bundethed eller den forbundethed mellem Jesus Kristus og os hans disciple, evangeliet til i dag handler om. Jesus viser her i stykket, hvordan hans disciple kan bære troens frugt. Han gør det ikke ved at appellere til deres bedre jeg, men ved at vise dem, hvor nært forbundet de er med ham.

'Jeg er vintræet, I er grenene' .Det er et billede, som alle kan forstå. Ligesom et vintræ er en stamme, hvor der sidder en masse store og små grene ved siden af hinanden, på samme måde hænger Jesu Kristi små og store disciple sammen med ham. Eller rettere er sammenvoksede med ham. Og ligesom vintræets små og store grene kun kan leve, så længe de sidder på stammen og vil visne og dø, hvis de saves af, på samme måde kan Jesu Kristi små og store disciple kun være disciple, så længe de er sammenvoksede med ham. Hvis de mister forbindelsen, sammenhængen med ham, hører de op med at være disciple. For skilt fra ham kan de slet intet gøre.

Og det er altså hvad Jesus vil sige, når talen er om- at bære troens frugt. Han appellerer ikke til vores viljestærke indsats, men peger i stedet på billedet af vintræet og dets grene og siger: 'Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når det bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig'.

Her kom så nøgleordet - at blive i ham. Den der vil bære troens frugt må være i Kristus og blive i Kristus. 'Være i Kristus' - hvis vi rigtigt skal forstå hvad det bibelske udtryk betyder, så må vi tage dåben med i billedet. Det der sker med os i dåben kan udtrykkes på flere forskellige måder, men en af de klareste er billedet af podekvisten, der bliver sat ind på stammen. Ved dåben er det Gud, vor skaber, der tager et lille menneske, ligesom gartneren tager en podekvist, og lader det menneske binde samme med Jesus Kristus og vokse sammen med ham, blive ét med ham, ligesom podekvisten bliver ét med sin stamme.

Og for et menneske, der således ved dåben er i Kristus, gælder det resten af livet om at blive i Kristus. Blive i ham og dermed bære troens frugt. 'Bliv i mig, og jeg bliver i jer' siger Jesus.

Det kan måske lyde mystisk, når Jesus siger 'bliv i mig' - men det er det såmænd ikke. Det er ikke mystik. Man behøver ikke at have religiøse anlæg og evner for at kunne blive i ham. Det drejer sig ikke om bestemte psykiske kræfter, hvormed man nærmer sig guddommen. Det drejer sig såmænd heller ikke meditation og yogaøvelser for at blive i Kristus.

For det er ikke så svært at blive i ham. Det drejer sig blot om at sætte sig ned og høre, når Guds ord forkyndes, suge hans ord til sig og leve af dem. Sådan at vi bliver i hans ord og de bliver i os. Det handler om at høre og blive ved med at høre. Også selvom vi måske synes af og til, at det er svært at få noget ud af de ord, så hedder det alligevel: Bliv i mine ord. Altså bliv ved at lytte til ordene!

Igen kan billedet af vintræet og grenene vise vej for os. For det, som holder træets grene i live, er den saft, der strømmer ud til dem fra stammen. På samme holdes vi som Jesu disciple i live ved dét, der strømmer til os fra Jesus selv. Hans ord er for os hvad saften er for grenen.

Eller Sagt med en salme nr. 610 i salmebogen:

Du vintræ i Guds urtegård,
Fra dig jeg saft og styrke får
Kan uden dig ej trives.


Hvis nogen er deprimeret over, at deres liv aldrig rigtig er kommet til at bære troens frugt, så lyder svaret Bliv i hans ord! Det er, hvordan vi end vender og drejer det, det eneste du skal bekymre dig om, det eneste du skal gøre. Så skal han nok sørge for at der kommer frugt: nemlig kærlighed til Gud og til vor næste.

Det næste som Jesus siger er så: Bliv i min kærlighed. For når vi bliver i hans ord og derved bliver i ham, lader han sin egen kærlighed strømme over i os, så den bliver vores. Det er noget helt andet end godhed vi selv tror vi kan stable på benene - illustreret ved Benny Andersens digt - den er ikke meget bevendt.

Og nu kan vi så opsummere: Bliv i mig, bliv i mine ord, bliv i min kærlighed, det er Jesu anvisning på, hvordan vi bærer troens frugt. Og så kommer til sidst: bliv i min glæde.

Her ender det hele - i glæden. Hans glæde bliver vores, fordi de, som er Kristus, er fælles med ham om alt. Bliv i mig, bliv i mine ord, bliv i min kærlighed, bliv i min glæde.

I de fire sætninger er det hele i virkeligheden sagt.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring