Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 18. november 2012

24. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.«

Joh 5,17-29


Efter en andejagt fornylig faldt jeg i snak med en af jægerne. Vi kom til at snakke om religion og muligheden for at tro på Gud - i dag. Jægeren så skeptisk på al religion. Han mente ikke, at det var muligt at tro på Gud i dag, hvis man er et moderne oplyst menneske. Jeg lyttede til ham og kom til at tænke på, at hans synspunkt både er nyt og gammelt. Nyt derved, at særligt i gennem de seneste godt 15 år er der skrevet mange bøger om, at alle religiøse forestillinger er nonnens, og at religiøse dogmer er undertrykkende. Disse bøger er skrevet af fortrinsvis engelske og amerikanske forskere, der mener, at videnskaben og fornuften er den eneste vej til virkeligheds-erkendelse vi har. Disse religionskritiske bøger har fundet vej til læsere over det meste af verden - også i Danmark. Og med disse mange anti-religiøse bøger har man talt om et decideret korstog imod al former for religion, herunder kristendommen.

Men jægerens synspunkt er på en måde også gammelt. Gammelt derved, at allerede omkring år 1850 talte Karl Marx om, at religionen, altså kristendommen, var magthavernes middel i undertrykkelsen af den forarmede arbejderklasse. 'Religion er opium for folket', skrev han.

Jeg vil dog godt fremhæve et andet citat fra Karl Marx. Han siger et sted: 'Al kritik begynder med kritik af religionen'. Marx kan have ret i, at religion i nogle sammenhænge undertrykker og umyndiggør mennesker. Navnlig i samfund, hvor religionen er den ubetingede og overordnede autoritet, der bestemmer, hvad mennesker må og ikke må - på alle tilværelsens områder.

Og de moderne religionskritikere kan også have ret i, at i nogle samfund beslaglægger religionen menneskers bevidsthed og vilje, fratager dem ansvar for deres liv, og berøver dem deres personlige frihed.

Men til forskel fra mange andre religioner kan man godt tale om, at kristendommen har en indbygget selvkritik i sig. F.eks. på de teologiske fakulteter i Aarhus og København, hvor de studerende læser til præst, bliver Biblen undersøgt, ja næsten kritiseret sønder og sammen - både historisk, indholdsmæssigt og sprogligt. Det samme kan næppe siges om mange muslimske lærdes forhold til Koranen.

Selv inden for Biblen er der religionskritik. Apostlen Paulus var en stor religionskritiker. Hensynsløst vendte han sig imod sin samtids jødiske religion og sagde: 'Til frihed har Kristus frigjort os. Stå nu fast og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg'. Det skrev han til de menigheder, hvor man lod sig overtale til på ny at praktisere omskæring - og underkaste sig Moselovens mange bestemmelser. Nej! siger Paulus, der er ingen guddommelig lov. 'Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt' hævdede Paulus med uhørt radikalitet. På samme måde formaner han: 'Gør det gode, afstå fra det onde'. Hvad det gode er, afgør du selv i ansvar over for Gud. Hvad det onde er, afgør du selv i ansvar over for Gud.

På den måde kan man sige, at kristendommen er en kompromisløs afvisning af religion og af religiøse regler.

Mange af disse religionskritiske forfattere i udland som herhjemme, mener at videnskaben og fornuften er den eneste vej frem for et oplyst folk. Det er måske også en af grundene til, vi har så mange så mange undersøgelser af alt muligt nu om dage. For undersøgelser og statistikker har fået stor magt og betydning i dag. Selv i kirkens verden laves der statistikker som aldrig før. Der laves et utal af opmålinger, optællinger og statistikker. For også i kirkens rækker er man blevet påvirket af videnskaben og fornuften, hvor kun det beviselige har værdi.

Men det er efter min opfattelse grund-skavanken hos mange af de moderne religionskritikere og videnskabsteoretikere, at de ensidigt dyrker deres videnskab og deres fornuft. Skavanken er, at mange af disse forfattere er helt uden poetisk sans - for det religiøse. For eksempel får dogmet om jomfrufødslen dem til at ryste forargeligt på deres fornuftige hoveder - uden at ane, at de derved amputerer en dimension i deres tilværelse, den dimension, som alene poesien kan åbne, og her mener jeg poesi i bredest forstand - nemlig kunsten, musikken, digtningen, Biblen og dens tradition.

Disse videnskabsteoretikere vil tage patent på tolkningen af virkeligheden og sandheden. Men vi kan f.eks. spørge dem: Kan betydningen af kærligheden imellem to mennesker reduceres til en kemisk formel? Nej da, der er da mere at sige om kærlighed mellem to mennesker - end hvad en kemisk formel kan udtrykke. Igen - det handler om sans for det poetiske sprog - eller mangel på samme.

Eller når en forelsket pige har 'sommerfugle i maven'. Lukker man maven op, finder man ingen sommerfugle. Men det forhindrer ikke pigen i at have 'sommerfugle i maven' - poetisk udtrykt.

Også trosbekendelsen ord er en forargelse for den rationelle videnskab, som er tilbøjelig til at afvise den som nonsens. Men Grundtvig udtrykker et sted: 'Verden siger, det er tant, hjertet føler det er sandt'. Og hjertet gør man klog i at lytte til, selv om hjertet taler et andet sprog - end fornuftens.

I dagens tekst taler Jesus om forholdet mellem sig selv og Gud. Altså mellem Faderen og Sønnen. Som de fleste andre tekster i Biblen er det en poetisk tekst, og ikke en videnskabelig afhandling. Alligevel rummer teksten noget, der har været med til at forme vores samfund og tænkemåde. I Jesu ord stilles Faderen og Sønnen lige. En søn er jo normalt underordnet sin far, indtil han selv bliver far og dermed overordnet myndighed i forhold til sin søn.

Nu om dage er talen om faderlig autoritet imidlertid blevet fjern. Der var en dansk historiker, der for et par år siden sagde, at vi lever i 'det faderløse samfund'. Men det betyder jo ikke, at al autoritet og myndighed er forsvundet. Den faderlige myndighed er i dag forklædt som abstrakt moderlig omsorg, mild styring og frivillig tvang. Staten har overtaget den traditionelle faders ansvar og myndighed. I dag styres og regeres vi af det gespenst, som går under navnet - 'det offentlige'. Det er stat og kommune, styrelser og nævn. Til det offentlige hører pressen, tv og medier og frem for alt børneinstitutioner, skoler og læreanstalter. Her sker den såkaldte 'socialisering', og den socialisering kan undertiden være et andet ord for ensretning og indoktrinering til bestemte idéer. Alt dét som familiefaderen tidligere bestemte over - nemlig hvad hans børn skulle mene, tro og gøre - dét er nu overgået til 'det offentlige'. Det offentlige pålægger os at være demokratiske; vi må ikke diskriminere, vi må ikke ryge, men vi må godt drikke; vi må gerne bruge vulgære gloser med relation til kønslivet, men ikke med relation til etniske minoriteter, så krænker vi nemlig deres følelser. Vi må ikke længere sige 'neger', men skal sige afrikaner. Sådan opdrages vi - ikke af vores far - men af 'det offentlige', der er som et gespenst. Ligesom ingen har set Gud, har heller ingen set 'det offentlige'. Ligesom Gud er allestedsnærværende - er 'det offentlige' det også. Som Gud gransker din samvittighed, sådan holder 'det offentlige' også øje med dig. Overvågningssamfundet er vokset frem og det er langt mere undertrykkende - end kristendomskritikkerne beskylder kristendommen for at være.

Derfor er der noget fantastisk frisættende i den kristne tro, der siger, at den faderlige myndighed på en måde slet ikke findes uden for mennesket. Den faderlige myndighed findes i os selv skænket af Gud som vores samvittighed og personlige frihed. Det betyder, at ingen af dennes verdens selvbestaltede autoriteter, 'den offentlige mening', m.m., skal diktere hvad vi som kristne skal gøre og mene om dette og hint. Under de autoriteter lever man et dødens og ufrihedens liv - dikteret af andre.

I teksten står der: 'Som Faderen, Gud, har liv i sig selv, således har Han også givet Sønnen, Kristus, at have liv i sig selv'. Altså har vi ikke liv i kraft af noget uden for os selv, men vi har liv, sandt liv, evigt liv derved, at Faderen, at Gud har indblæst sit liv i os, og således gjort os til frie mennesker, der dømmer selv. Derfor kan Jesus sige: 'Den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, har evigt liv, og kommer ikke for dommen, men er gået fra over fra døden til livet'.

Dommen i denne sammenhæng, det er den fornedrelse, det er at være berøvet sin frihed og være underlagt denne verdens magter: samfundsmagt, den offentlige magt, ideologiernes magt, videnskabens magt, fornuftens magt, religionens magt, pengenes magt osv. For de magter gør os ufrie og binder os i trældoms åg, og det er døden - selv om man er live. For du bestemmer ikke, der bestemmes over dig.

Hvorimod dét at høre Jesu ord og tro ham, som sendte ham, dét er at gå fra døden til livet. Ham, som sendte ham, dét er Faderen, men det ufattelige paradoks er, at Faderen er helt og fuldt til stede i Sønnen, og Sønnen er til stede i Faderen - de to er ét. Sønnen og Faderen er gensidigt i hinanden og bærer derfor hinandens myndighed og frihed og det hvad kristen tro frigør enhver til: at være sin egen fader - over for Gud.

I en bøn beder vi om, at Jesus Kristus 'må bo ved troen i vore hjerter'. På den måde er den troende sat i et spændingsforhold: Som døbt er du i Kristus, men Kristus er også i dig. Ligesom Faderen er i Sønnen og Sønnen er i Faderen. Derved får mennesket sin sande værdighed, sin umistelige identitet, den værdighed, det er at være skabt i Guds billede, at være hans udtrykte billede. I dette er den værdighed, at du ikke er nogen eller noget underlagt, undtagen det kærligheds - og ansvarsforhold du står i - fra Skaberens hånd.

Det kan ingen videnskab beskrive, ingen fornuft udgrunde, og dog det er den dybeste sandhed om dette at være menneske, menneske overfor Gud, menneske over for næsten.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring