Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 23. december 2012

4. søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham,»er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er ›en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.« De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

Joh 1,19-28


Han bliver spurgt hele tre gange: Hvem er du? Fra Jerusalem var der blevet sendt præster og levitter ud til Johannes Døberen i ørkenen for at stille spørgsmålet: Hvem er du? Og det var også et rimeligt spørgsmål at stille til en mand om hvem der samlede sig en stadig større kreds af mennesker. En mand, der råbte op, og brokkede sig over folket, og over kongen. Nu ville de vide, hvem han har. Og hvilken myndighed han havde, siden han sådan råbte op - i deres ørken. Johannes Døberen havde skældt de fromme farisæere ud og kaldt dem - øgleyngel. Hvem var den mand, der højlydt kritiserede så mange - oven i købet også selveste kongen?

Hvem er du?

Er du Kristus, Elias eller en profet?

Svaret var et klart nej fra Johannes Døberen.

Man kan ikke sige, at Johannes gjorde meget ud af at sætte sig selv i centrum. Tværtimod. Han henviste hele tiden til sin efterfølger - Jesus Kristus.

Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!, Jeg døber med vand her i Jordanfloden. Men efter mig kommer der en anden. Og ikke en hvilken som helst.

Johannes Døberen bliver spurgt om sin identitet. Hvem er du? Johannes benægter at være noget særligt, selvom han faktisk har gjort noget stort. Han har gået i rette med flere betydningsfulde personer - herunder kongen selv. Men Johannes Døberen vil ikke fremhæve noget af sig selv. For hans identitet er snævert knyttet til forholdet til Jesus. Døberens opgave er at bane vejen for Herren, deri ligger hans identitet.

Hvem er du?

Skal vi svare på det spørgsmål nu om dage ville mange svare i retning af følgende: Jeg er lærer, landmand, pensionist, pædagog eller præst. De fleste ser dét, som er deres arbejde, som deres identitet. Man er noget i kraft af sit arbejde, sin uddannelse. Det hævder vi os ved. Sådan går vi sommetider rundt og bedømmer og dømmer os selv og andre ud fra det. Vi bedømmer ofte hinanden efter hvilket arbejde man har. Og gerne efter, hvad man ellers laver eller får udrettet i livet. For mange mennesker ligger deres livs identitet i høj grad i deres arbejde og ud fra dét bedømmer og dømmer vi hinanden. Når man har sat sig til bords i et selskab med nye mennesker gør vi det ofte med indlednings-replikken: hvad laver du så?

Men vi dømmer også i høj grad os selv på, på hvad vi selv kan få udrettet. Det betyder noget for os, at vi selv kan bestemme i vores liv. Sådan bygger vi vores liv op på, hvad vi har magt til. Og når det går godt, så bliver vi som små konger dér, hvor vores eget lille kongerige lykkes. Og vi kan bilde os ind, at vi kan være konger i vores eget liv.

Indimellem så opfører vi også som små konger inden for vores lille domæne. Vi vil gerne bestemme og også gerne være betydningsfulde. På den måde ligger det i os, at vi gerne vil bære og skabe vores egen identitet. Måske kan man sige, at identitet knytter sig mere til at gøre end til at være. Jeg har gjort sådan og sådan - altså har jeg betydning! Der er ikke nogen stærk identitet i bare at være - synes vi måske.

Men hvad hvis man så bliver arbejdsløs? Uden arbejde er det svært for mange at finde en identitet. Finde fodfæste i livet.

I den første læsning til i dag hørte vi profeten Esajas sige: Din Gud er konge.

Når Gud er konge, så tilkommer det ikke os at dømme andre, og vi behøver heller ikke at dømme os selv. Lad den barmhjertige Gud dømme.

Spørgsmålet er om vi i det hele taget selv kan skabe vores identitet? Det tror jeg mange lever efter i dag. Men den grundlæggende identitet er nok snarere noget, der bliver til. I mødet med andre. Den kommer til os, i de relationer vi indgår i.

Der er også noget centralt af vores identitet, der på forhånd er givet os - på naturlig måde. Man kan være far, mor, - eller søn eller datter af nogen. En afgørende del af identiteten er også kærlighed. Kærlighed og identiteten som mand og hustru har trods alt langt dybere betydning for os, end vores arbejde.

I den kristne tro skelnes mellem Skaberen og skabningen. Alligevel ligger det dybt i menneskets natur, at vi gerne selv vil skabe, og sommetider ender det med, at vi skaber os. Alligevel er det vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på Skaberen og skabningen. Ellers gør vi os selv til små konger igen.

For et kristent menneske er relationen og forholdet til Gud en gave i vores identitet. For med relationen til Gud kan vi sige: jeg er et Guds barn. Med dåben kan vi kalde os selv et Guds barn, hvor vi får Guds anerkendelse af hvem vi er - hver især. Dåben er på den måde en kilde til hvem vi er - som kristne. For i dåben får vi tilsagnet om at vi er accepteret dem som dem vi er. Og det er et ord man kan leve sit liv på.

Og nu kan vi så igen spørge: Hvem er du?

Svaret er: Du er elsket som den du er. Af Gud og af mennesker omkring dig. Det er din grundlæggende identitet som et kristent menneske. Det kommer til dig med julens budskab. Din Gud, din konge, fødes som ét lille barn, og ligger afmægtigt i en krybbe. Afmægtigt ligger han og kalder på din kærlighed. Kalder på os - til at indgå en relation med ham.

I relation til dette barn, kan du hvile i troen på bare at være den du er. Hvile i at modtage budskabet om, at være elsket som den du er. At være et Guds barn. For den identitet kan ingen tage fra os. Vi kan hvile i den glæde, at relationen til Gud ikke afhænger af at gøre, af vores arbejde og gøremål, men handler om at være til og at være tro. At tro på at i julen kommer ham, der er konge i mit liv, at denne konge vil være ved mig, - så kan jeg også være ved mig selv, og finde hvile i det. Det må være sand juleglæde.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring