Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag 24. december 2012

Juleaften

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« Amen




Ethvert menneske har mindst én spændende historie at fortælle: nemlig historien om sig selv.

Et af kapitlerne i den historie, som vi hver især kan fortælle om os selv, kunne hedde: Mine juleaftener.

De fleste af os kan fortælle om de juleaftener, vi har oplevet fra vores egen barndom og siden da.

Der vil være positive erindringer, hvor vi husker stemningsbilleder med lys og nærvær, glæde og familiehygge.

Og andre juleaftener fik måske deres særpræg, fordi en misstemning i familien den aften blev pinligt nærværende. Eller fordi en plads ved bordet stod tom og der fulgte et savn med den aften.

Mine juleaftener. Der er noget vi alle kan være med til. Og fortælle personligt om. For juleaften betyder noget særligt og rører noget i os.

Juleaften kalder på os, at vi skal komme hinanden lidt nærmere.

Selv folk, der normalt både er tjekkede og handlekraftige, kan i julen blive bløde om hjertet og lidt mere tyndhudede end normalt.

Men det går over igen.

Om nogle dage er vi tilbage i virkeligheden igen.

Hvis julen kun er lidt stemning og sentimentalitet, der brænder ud lige så hurtigt som julelysene, så er det godt, at vi har hverdagens virkelighed at vende tilbage til.

Men julen kan også være noget ganske andet. Det, som julen beretter om, dét, som vi synger om i salmerne, kan høres som en invitation til at træde ind i en større historie - end den vi kender om os selv.

En historie, en virkelighed, der er langt større og dybere end det, som den tjekkede og travle ser. En historie, der er større og rigere, end vi lige forestiller os, når vi har dagen fyldt med travlhed, egne planer og bekymringer.

Vi har lige hørt den store historie. Historien om Guds komme til verden - i skikkelse af det lille Jesus barn. De første vi hører om i den historie er kejseren i Rom og alle hans embedsmænd.

Kejser Augustus tror, at han er verdenshistoriens hovedperson. Ja han kalder sig ligefrem 'verdens frelser'. Nu vil han gøre sin magt op i tal og samtidig effektivisere skatteudskrivningen. Derfor har hans embedsmænd travlt i ethvert hjørne af Romerriget med at tælle rigets indbyggere. De har bøger og hoveder fyldt med tal i lange kolonner og sender rapporter til centraladministrationen i Rom. Meget effektivt. Men virkeligheden er større end Kejseren kan se.

At der i Betlehem lige for øjnene af de travle embedsmænd er ved at ske noget, som for altid vil ændre verdenshistoriens gang, det ser de ikke.

For dem er Marias lille nyfødte barn ikke andet end en streg i statistikken.

Men hyrderne får noget at se.

Hyrderne på underbetalt nattearbejde er så langt væk fra kejseren i Rom, som man kan næsten kan komme.

De hyrder har formentligt ingen nævneværdige kompetencer. Ingen særlig position. Ingen overskud til deres pension eller bare til i morgen. I den historie, der har kejseren som hovedperson, er hyrderne ikke andet end ukendte statister.

Men det er alligevel hyrderne, der som de første hører om den glæde, julen bringer.

Frygt ikke, Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket, lyder englenes budskab til hyrderne. I dag er der født jer en frelser.

Omtrent 30 år senere, da den voksne Jesus gik omkring på vejene og i byerne, var mønstret det samme. De, der havde travlt med at gøre verden op i tal og penge, de, der mente, at de selv var hovedpersonen, som alt skulle dreje sig om, de så ikke andet end sig selv.

Det var de små i samfundet, der først så, hvem Jesus var. Det var de fattige og forsvarsløse, de fortabte. Dem, der ikke havde lyst til at fortælle deres eget livs historie, for der måske var for meget, der gjorde ondt.

I selskab med Jesus opdagede de dog til deres store undren, at der også var en anden historie at fortælle om dem.

Vi hører hjemme, forstod de, i en historie, der er langt større end den, vi selv kan fortælle. Historien om os begynder og slutter i et lys, som vi ikke kan se til bunds i. Bag os og foran os er lyset, som er stærkere end mørket, Gud selv.

Det lys, Guds rige kalder vi det, så de lige ind i, når de stod over for Jesus.

De, der havde travlt med at iscenesætte sig selv, og pudse deres egen facade, og tage sig ud, de så ikke noget.

Sådan er det fortsat.

Det er, når vi indser, hvor små vi er, at vi begynder at se, hvor stort det er at være menneske i Guds verden. At høre hjemme og ha' en plads i Guds store historie.

Mine juleaftener...

Uanset hvordan vores juleaften forløber, så lyder det til os nu - ligesom til hyrderne den første julenat.

Frygt ikke, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.

Den store glæde, som julens evangelium bringer, er for hele folket. For alle. Om vores følelser går op eller ned. Om vores liv er en succeshistorie eller det modsatte, gør det ikke fra eller til. For glæden kommer til os - udefra.

I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus, Herren.

En frelser kaldes Jesus.

Kejseren i Rom blev også kaldt 'frelser'. Med sin stærke hær skulle kejseren frelse eller befri sit rige fra fjenderne udefra. Det gjorde han også en tid. Så døde han.

Jesus er en anden slags frelser eller befrier. Med sit liv, sin død og opstandelse bragte han lys og menneskelighed - ind i verden og åbnede den dimension han kalder Guds rige. Således kom han julenat til verden og skinner som et lys for os, som bor i mørkets land.

Mit livs historie:

Hver især er vi hovedperson i en historie, der både har mørke og lyse sider.

I aften tænder vi lys, fordi der er en langt større historie at fortælle om hver enkelt af os.

Det er historien om Guds kærlighed, som bøjede sig ned og blev det sårbare menneskes bror og frelser. Han kom ikke med magt og tvang. For kærlighed tvinger sig ikke ind på nogen. Han kom og bød os ind i Guds historie - ved at åbne Guds rige for os.

I den store historie er hverken du eller jeg hovedpersoner. Vi er fritaget fra at skulle redde os selv eller verden. Den rolle har Gud påtaget sig.

Hver især kan vi derfor nu - ovenover vores eget livs historie - skrive: Jeg er én ud af over syv milliarder mennesker på denne jord, som er elsket af Gud.

Det er ikke meget, tænker vi måske.

Det er dog alligevel mere, end vi har fantasi til at ønske os. At være med i og ha' en plads i Guds historie giver fred til at leve i dag, fordi Gud tager sig af dagen i morgen.

Og så giver den tro en ramme for vores liv. En opgave i livet for os. Nemlig den at give Guds kærlighed og barmhjertighed mund og mæle, hænder og fødder ind i vores egen lille nære verden, her hvor vi bor.

Glædelig jul.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring