Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Tirsdag 25. december 2012

Juledag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!« amen.




Hvis man meget kort skal sige, hvad der er julens indhold, så kan man fremhæve de ord, der siges i Det Nye Testamente, om dengang, da Jomfru Maria fik at vide, at hun var med barn.

I Mattæus Evangeliet står der følgende:

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: 'Se jomfruen skal blive med barn, og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel', det betyder: Gud med os.

Så er vi inde ved julens inderste kerne. Immanuel, det betyder Gud med os.

Det her udtryk 'Gud med os' er ganske vist også blevet misbrugt i tidens løb. Under Andens Verdenskrig havde de tyske soldater ordene stående på deres bæltespænder. Der stod. 'Gott mit uns'. Det var misbrug af ordene, fordi ordene i krigens sammenhæng blev brugt til at skille mennesker fra mennesker, folk fra folk. Ordene, 'Gott mit uns', blev dengang brugt til at sige, at Gud var med det tyske folk, underforstået, at han dermed var imod det tyske folks modstandere.

Misbruget af ordene 'Gud med os' bestod endvidere i, at ordene ikke fik lov til at lyde i deres fulde uindskrænkede betydning; for ordene 'Gud med os' betyder slet og ret, at Han er med os mennesker, med ethvert menneske, der lever. Gud er virkelig ikke med nogle og mod andre.

Og navnet Immanuel, der som sagt betyder 'Gud med os', rummer ikke nogen indskrænkning med hensyn til hvad vi skal præstere - før Gud vil være med os. Altså noget med, at man skal være religiøs nok, alvorlig nok, ordentlig nok, pæn nok, eller moralsk nok. Alle sådan betingelser glimrer ved deres fravær, og det lyder med ubekymret selvfølgelighed: Gud med os.

Gud med os - det betyder nemlig ganske bogstaveligt, at han er med os. At han følger med os. Er i hælene på os og foran os. Er ved vores højre side og ved vores venstre side. Han er med social-sundhedshjælperen på besøg ved et sengeleje, han er med arbejderen på hans arbejdsplads, med kontormanden ved hans bord, og med landmanden i stald og på mark, og med pensionisten i hans stue. Han er med os i det i vores lyse øjeblikke og i vores sorteste timer. Han er med os i livet, og han er ved vores side, når vi skal dø. Gud med os - er ord, der skal tages for pålydende.

Vil nogen nu indvende, at det lyder alt for godt til at være sandt, kan vi svare: Vi kan tro på, at det er sandt. For ordene 'Gud med os' har vi ikke selv fundet på. Og da ordene lød første gang, blev de ikke sagt som en lille sidebemærkning eller slap ud ved en fejltagelse. Men Immanuel er et personnavn, et af de tilnavne, som Jesus Kristus fik. Det er hebraisk og betyder som sagt - 'Gud med os'.

Det er også i ham, Jesus, de ord ' Gud med os' opfyldes. Det er ved hans fødsel, ved hans liv, ved hans kærlighed, ved hans lidelse, og død og opstandelse, at det hedder: Se - Jeg er med jer alle dage - - altså igen - Gud med os.

Det er egentligt kernen i juleevangeliet - ordet Immanuel - Gud med os.

Nu vil jeg gerne fortælle et lille eventyr for at sætte ordene 'Gud er med os' - i perspektiv.

Se den afdøde engelske historiker J.B. Phillips skrev for mange år en bog, der hedder 'Ny Testamentes kristendom'. I den bog er der et eventyr, om en lille engel, der bliver vist rundt i hele universets pragt og herlighed - af en ældre, erfaren engel...

Under den store rundvisning var den lille engel ved at blive træt og kedede sig en smule. Han havde set mælkevejens vrimle og flammende sole, han havde set de uendelige afstande i det dødens kolde rum imellem stjernerne, og den lille engel syntes, der var en farlig masse af det alt sammen.

Til sidst pegede den ældre engel på en temmelig ubetydelig klode, der drejede langsomt om sin akse. Kloden forekom den lille engel så kedelig som en snavset tennisbold. Hans sind var jo fyldt af storheden og pragten i alt det, han havde set.

'Jeg vil bede dig lægge særligt mærke til den der', sagde den ældre engel og pegede med sin finger.

'Nå, jeg synes nu, den er meget lille og temmelig snavset', sagde den lille engel. Hvad særligt er der ved den?

Den ældre engel svarede højtideligt: 'Det er den planet, der har haft besøg!'

Besøg? sagde den lille engel. Du mener ikke besøg af...?

Jo - jeg gør. Den kugle, som du synes er så lille og ubetydelig og måske ikke særlig ren, har haft besøg af vor unge herlighedsfyrste. Og ved de ord bøjede han ærbødigt hovedet.

Men hvordan? Mener du virkelig, at den unge herlighedsfyrste i egen person gik nede på den tredjerangs kugle? Hvorfor skulle han dog det? Vil du fortælle mig, at han bøjede sig så dybt, at han blev en af de dér krybende skabninger?

Ja, jeg gør, sagde den ældre engel. Og jeg tror ikke, at Han ville synes om, at du kaldte dem krybende, kravlende skabninger - og så med den tone.

Se - det er jo bare et eventyr og skal ikke tages for andet. Men her bliver alligevel sagt noget, vi har brug for at høre. Noget om, at ordene ' Gud med os' er jordisk sensation, der giver genklang i universet.

Og eventyret slutter med, at den ældre engel siger til den lille engel: Nu er jeg sikker, at du kan se, hvorfor denne lille kugle er så vigtig.

Han har besøgt den. Han har sin plan med den.

På den måde fortæller eventyret om kernen i juleevangeliet. Gud med os - alle dage indtil verdens ende.

Så gælder det blot om at tage i mod ham, som er med os. For hvad hjælper det, at det hedder ' Gud med os', hvis vi ikke tager imod ham? Hvad hjælper det, hvis et menneske er optaget af så mange ting og gøremål i juleræset, at han/hun slet ikke ænser det?

Se - byen Betlehem, Jesu fødeby, er ikke blot en by i Palæstina. Betlehem er et billede på vores eget hjerte og sind. Da Jesus skulle fødes i byen Betlehem, var der som bekendt ikke plads til ham, dér hvor mennesker holdt til. Og hvis vi bruger Betlehem som et billede på vores hjerte, så kan vi spørge om der er plads til ham i vort hjerte? Eller er vores hjerte optaget af alt muligt andet?

Men for at hjælpe os til at tage i mod ham med tak har ordet Betlehem i øvrigt fået en helt tredje betydning. Betlehem kan nemlig både betyde den konkrete by i Palæstina, Og Betlehem kan være et billede på vores hjerte, men Betlehem kan også være et billede på vores kristne kirke, hvor vi sidder nu. I Grundtvigs julesalme nr. 105 i salmebogen hedder det: Kirke, du er vort Betlehem. For her i kirken møder vi nemlig kirkens hovedperson, Jesus Kristus. Her møder vi ham i skikkelse af hans ord og ånd - i hans dåb og nadver.

I byen Betlehem blev han dengang i den første julenat mødt af en himmelsk hærskares lovsang. Herinde i kirkens stilhed, hvor hjertet kan finde ro, kommer Gud os i møde. Ja herinde i kirken i dag vil vi -som hans jordiske menighed- tage imod ham med vores julesalmer.

Glædelig jul.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring