Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Tirsdag 01. januar 2013

Nytårsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv.

Lukas Ev. kap.2.v.21


I en undersøgelse offentliggjort i Kristeligt Dagblad her mellem jul og nytår stod der, at bibelske navne igen blevet populære. Bibelske navne som Marcus, Lucas, Noah og Elias er kommet ind på en top 50 over de navne, som forældre vælger til deres børn. Også bibelske pigenavne har vundet frem igen her i de seneste år. For eksempel blev pigenavnet Ester i starten 1990’erne kun givet omkring 10 piger mens i 2011, var der 118 piger, der fik det navn.

Nogle forskere mener, at tendensen med bibelske navne er udtryk for, at forældre har nogle store historier, de gerne vil holde fast i, derfor får børnene de navne. Andre forskere peger på det forhold, at de bibelske navne har et internationalt islæt.

Så vidt nye tendenser. Men forældre har nok til alle tider valgt deres børns navne med omhu.

På Jesu tid var navne også vigtige. Man interesserede sig dengang ikke for om et personnavn var pænt eller grimt, moderne eller umoderne, men alene for hvad navnet betød. For jøderne mente, at der skulle være en sammenhæng mellem navnet og personens liv. Som navnet, således også manden. Det mente man så bogstaveligt, at hvis der skete noget helt afgørende nyt i et menneskes liv, så måtte der et nyt navn til. Som Jakob i Det Gamle Testamente, der fik navneforandring til Israel, eller disciplen Simon i Det Nye Testamente, der blev til Peter, eller Saulus, der senere blev til Paulus. For manden må følge sit navn eller sagt på en anden måde: manden må svare til sit navn.

Da Jesu barnet blev født var der stor spænding om hvad drengen skulle hedde. Det store spørgsmål var: Hvad skulle han hedde - i hvem Gud var blevet menneske.

Indtil Jesu tid havde Guds navn i virkeligheden været en hemmelighed.

Foran den brændende tornebusk havde Moses engang spurgt: Hvad er dit navn? Og Gud gav et svar, som i dets ophøjethed aldrig var blevet forstået af noget menneske. Moses fik at vide, at Guds navn er JHVH. Sådan staves det i Det Gamle Testamente, men hvordan det helt præcist skal udtales er der ingen, der med sikkerhed kan sige. Der er nogen, der mener at navnet skal udtales som Jehova, men det er så vidt vides en sproglig fejlfortolkning.

Jahve menes at betyde, jeg er. Og det siger måske ikke så meget. Hvis Gud hedder 'Jeg er', så står vi med et ubesvaret spørgsmål: hvad er det så Gud er? Det allervigtigste ord mangler. Nemlig det, der røber hvad Gud er.

I den forstand blev spændingen forløst da Maria og Josefs lille barn fik sit navn. Deres barn skulle have sit navn ved sin omskærelse otte dage efter fødslen - ligesom det var jødisk skik. For nu skulle det endelig åbenbares, hvad Gud er.

Og han fik navnet Jesus. Jesus kommer fra hebraisk og udtales egentlig Josúa, navnet betyder: Herren er frelse.

Så blev den spænding udløst og Guds søn fik det bedste navn han kunne få. Jesus. Navnet var ikke jeg er den ukendte, eller jeg er den skjulte eller gengældren, hævneren, eller den neutrale. Jeg er den ligeglade. Men Guds søn fik navnet - jeg er frelse.

Det er egentligt kirken nytårsgave, dens bestandige nytårsgave, til sine døbte. Du som står på det nye års tærskel, med hele den uvished, som du føler ved det, uvisheden ved gamle år, hvad skal du stille op med din skyld i det forløbne år? Og uvisheden ved det nye år, hvad vil det bringe? Du, står i uvishedens grænseskel mellem det gamle og det nye år, du skal vide, og huske, at Guds navn er Jesus: Herren er frelse. Og i ham sker der ingen revolution ved årsskiftet. For, som skrevet står: Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. Han skifter altså ikke navn. Herren var frelse i det gamle år, og frelse for det gamle år. Og det vil han også uforandret være i det nye år. Også i det nye år vil du også kunne folde dine hænder og sige: I Jesu navn: 'Vor fader, du som er i himlene'.

Mon ikke det i grunden er et godt nytårs evangelium.?

Den danske digter Johannes Jørgensen fortæller et sted om en forfærdelig åndelig oplevelse han havde, engang da han var døden nær. Pludselig var det som om, at han stod foran Guds dom, og han følte sig fortvivlet, rå, plump, egoistisk og indbildsk. Jeg blev kaldt frem, fortæller han, mit navn blev nævnt, og jeg kunne ikke slippe fra det. Jeg havde at svare til hver en stavelse, hver tøddel, dette navn stod inde for. Jeg følte, at jeg hadede dette navn, følte det som en vanære, som et brændemærke, at bære det. Men jeg kunne ikke slippe fra det. Jeg var jeg. Og det var forfærdeligt at være jeg.

Sådan fortæller digteren Johannes Jørgensen. Ja- hvad gør et menneske i den situation, hvor jeg ser alt dét, mit eget navn er befængt med, hvor jeg skal svare til hver stavelse, hver tøddel, det navn repræsenterer, hvor jeg drives helt derud, hvor jeg hader det navn?

Hvad gør jeg så?

Hvad gør jeg da?

Ja - så må vi huske navnet Jesus, det navn, som betyder herren er frelser.

Eller sagt med et salmevers fra salme 58 i salmebogen.

I dit frelsernavn hernede
er et fristed underfuldt
fra al synd og fra Guds vrede,
fra al sjælens tørst og sult,
fra al verdens sorg og nød,
fra forkrænkelse og død,
i dit frelsernavn er freden,
troen, håbet, kærligheden.


Sådan kan vi, der godt kan finde på at foragte vores eget navn, når vi ser tilbage på det liv, vi har levet, så kan vi søge skjul under hans navn, hans frelsernavn. Og vide, at vi er draget ind under det navn.

Og når vi står bekymret og rådvild og ser den uvisse fremtid ligge foran os, hvad gør vi så?

Så lad os minde hinanden om, at han fik navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. At Gud hedder Jesus: Herren er frelse. Og derfor har vi altid lov til at se vores fremtid i øjnene og sige:

I Jesu navn:
Vor fader, du som er i himlene....


Sådan giver Jesusnavnet frelse for både i går, i dag og i morgen.

Amen.


Kirkekalender
Fredag 29. marts
Langfredag
Særslev:14.00
Ved Gunvor Sandvad


Langfredag blev Jesus korsfæstet og døde. Vi synger og hører om Jesu død for vores skyld.

Langfredagskoncert

Påskekvartetten spiller Haydns strygekvartet 'De syv ord på korset'.

Mellem de stemningsfulde musikstykker læses der fra Jesu lidelseshistorie. Det er en tradition gennem mange år.

Påskekvartetten: Ian van Rensburg (1. violin), Carl Sjöberg (2. violin), Esther Mielewczyk (bratsch) og Søren Friis (cello).



Påskekvartetten spiller i Næsby Kirke
Ejlby:10.30
Ved Gunvor Sandvad
Melby:
Se flere datoer

Arrangementer
Babysalmesang
Tirsdag 9. april
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Skærtorsdag v. sognepræst Gunvor Sandvad ....
Læs mere
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024 Palmesøndag v. sognepræst Gunvor....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 14. marts 2024. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link.....
Læs mere
Ny præst i Veflinge
Ny præst i Veflinge Camilla Valentinussen Hou er fra 1. februar sognepræst i Veflinge Sogn og ....
Læs mere
Kommende møder:

Nyt fra graveren
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård I september havde vi besøg af Arbejdstilsyn....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring