Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 24. februar 2013

2. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Matt 15,21-28


Vi hører her i stykket om en kvinde, som af Jesus fik at vide, at hendes tro var stor. Så er der grund til for os til at spidse øren. For måske kunne denne kvinde lære os noget om tro.

Denne kvinde havde altså en stor tro, siger Jesus. Og når vi hører hvad denne kvinde siger og hvad hun gør, så kan vi også udlede noget af hendes tro. Hendes tro var ikke bare en tro at, men derimod en tro . Det vil sige, at hun troede ikke, at de og de anskuelser var rigtige, eller at de og de bestemte religiøse teorier var rigtige, eller at de og de dogmer var sande. Nej hun troede - konkret - på en bestemt person, på ham, som er verdens centrum, nemlig Jesus Kristus.

Hendes tro var ikke en abstrakt tro at, men en konkret tro . Denne kvinde i beretning var hedning og kana'næer, siger evangelisten Matthæus. I følge evangelisten Markus var hun hedning af Syrisk-fønikisk herkomst. Det vil sige, at hun dyrkede fremmede guder, vilde og voldsomme guder af værste slags. Hun har selvfølgelig ikke haft den mindste smule kristendomskundskab i skolen ligesom vi har haft. Det eneste hun vidste, var, at ham der Jesus kunne hjælpe hende. Hun kunne tro . Og derved blev det hende, der af Jesus fik at vide: Kvinde - din tro er stor.

Når man som præst snakker med mennesker, så hører jeg tit en trosbekendelse, der lyder som følger: 'Jeg tror skam, at der er mere mellem himmel og jord'. Når jeg hører folk sige sådan, så tænker jeg sommetider, at det egentligt er en temmelig diffus formulering. Det er på en måde en meget billig trosbekendelse. Den udtrykker nemlig kun tro at. Prøv at lyt til formuleringen: 'Jeg tror, at der er mere mellem himmel og jord'. Hvad kan man bruge en sådan tro til? Den kan ikke bruges til ret meget. Det er en tro at, en formulering, som ikke har for 5 ører konsekvenser for ens dagligdag. Det er blot en pæn og nydelig religiøs teori, der ikke forpligter noget som helst. Der er ikke en gnist af tro i den lille sentens. Det er derfor en tro, som Jesus nok ville kalde meget lille.

Som I måske har hørt opstod der en stor debat for måneds tid siden, da Mejdal kirke ved Holstebro havde skrevet i et jobopslag, at de søgte en troende præst. Det vakte stor debat i flere medier, aviser og i fjernsynet. Nogle synes, at det var et naturligt krav at stille til en præst, andre mente, at den slags krav var udtryk for sindelagskontrol, hvor man skal tro på Gud - på en bestemt måde. Selv kirkeministeren blandede sig i debatten. Da debatten havde kørt et stykke kunne man se, at der også var forskel på hvad folk opfatter som tro. Og sandheden er nok, at tro er et dybt personligt anliggende. Man kan tro at eller man kan tro eller at være tro mod - det er alle forskellige aspekter af tro.

Som præst kan man også sommetider høre folk sige: jeg tror bestemt, at der er en Gud til. Men at tro, at der er en Gud til -er heller ikke nogen stærk tro, det er en temmelig svag tro, for den forandrer ikke noget i et menneskes liv.

Nej den tro, som Jesus efterlyser i evangeliet til i dag, er af en helt anden slags. Det er en tro, som den kvinden i stykket, har. Hun kom til Jesus og bad: Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn. Hun troede Jesus. 'Herre' sagde hun. Underforstået: min herre. I det ene ord Herre er hendes tro faktisk udtalt.

Kunne vi som kirke nå til at sige det samme ord - på samme måde - altså vende os til Jesus Kristus og sige 'Herre', - så havde vi virkelig lært noget af den kana'anæiske kvinde.

Kvindens siger til Jesus i dette stykke: Herre forbarm dig over mig. De ord kunne sagtens være indledningsordene - eller en del af indgangsbøn - til enhver gudstjeneste vi holder. Som en bøn, hvor vi starter med at bede Jesus Kristus om forbarmelse.

Og det kan der jo være mange grunde til at bede om. Vi har da også lov til hver især at lægge det i råbet om forbarmelse, som er vores problem i dette øjeblik. Det kan f.eks. være synder, der plager os, eller det kan være sorger, tvivl eller nedtrykthed eller usikkerhed, der hjemsøger os. For vi kommer til gudstjeneste som en broget flok, fra hver vores dagligdag, og vi får lov til at komme i kirken, enhver ud fra sine egne forudsætninger ligesom den kana'anæiske kvinde og sige de ord: Herre, forbarm dig over mig.

Så er der en anden ting vi kan lære af den kana'anæiske kvinde. Hun kom til Jesus med en stor ydmyghed, fordi hun som hedning var ham uværdig. Da Jesus afviser hende i første omgang, fastholder hun sin bøn om hjælp - over for ham. Hun vidste godt, at hun ikke kunne komme og kræve noget som helst af Livets herre. Og dermed er den kana'anæiske kvinde et eksempel til efterfølgelse for os, for hun véd, at hun ikke har krav på noget som helst over for Vorherre, men hun kommer alligevel til ham i tillid til, at han dog vil hjælpe. Og hun beder om hans forbarmelse. Sådan kommer også vi til Vorherre her i kirken og beder om hans forbarmelse i vores bestemte problemer. Kommer og blive ved med at komme. Beder og blive ved med at bede: Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig.

Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring