Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 03. marts 2013

3. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«


Luk 11,14-28


Vi mennesker indeholder både gode kræfter og onde kræfter - eller man kunne måske udtrykke på det på denne måde: Vi mennesker indeholder både livskræfter og dødskræfter. Den påstand vil jeg godt illustrere ud fra to sandfærdige historier fra virkelige liv.

Først den ene historie:

For 6-7 år siden sad en 16-årig ung præstesøn en sen aften på sit loftsværelse i villakvarter i Holstebro. Hans værelse havde vindue ud mod en villavej. Pludselig hører han støj - som af tagplader, der sprænges. Han rejser sig og kigger ud af vinduet og ser, at et nabohus står i lys lue. Uden videre overvejelse springer han ned af trappen - og uden at spørge sine forældre nedenunder - griber han i farten en lommelygte i baggangen og løber direkte om til nabohuset. Dér ser han en to voksne mennesker, der lige er kommet ud af det brændende hus. De er omtumlede og chokerede. Men inde fra det brændende hus kan de høre barneskrig. Den 16-årige får slået en rude ind og han får banet vej ind i gangen i det røgfyldte hus, mens de to forældre bliver stående uden for. Han råber til børnene, at de skal lægge sig på gulvet, og at de skal kravle efter lyskeglen fra hans lommelygte. Det gør de, og kort tid efter lykkes det på den måde at få børnene - helskindet - ud fra det brændende hus, og de bliver reddet.

Bagefter var drengen overrasket over sin egen handling. Hvor var det indfald til at handle så hurtigt og resolut kommet fra - og hvad med indfaldet med at gribe lommelygten på vej ud af døren? Hvor kom det lige fra? Den 16-årige dreng fik senere en tapperhedsmedalje for sin heltegering.

Og nu en historie om dét vi kunne kalde dødskræfter.

Det er en del år siden nu, men I husker sikkert godt den store skibskatastrofe i 1994 med færgen Estonias forlis. Der var mange omkomne, men også en del overlevende. Nogen tid efter ulykken fortalte en reddet dansker, en mandlig studerende, om sine oplevelser i dødsnatten. Med stor ærlighed lagde han vægt på et træk, som var kommet bag på ham: Sammen med nogle andre var han efter færgens forlis kommet op i en gummiredningsflåde, som imidlertid havde en form for defekt. Det var vist overdækningen, det var galt med. På et tidspunkt, mens de drev rundt i de høje bølger, kom de helt tæt på en anden redningsflåde, én som drev rundt med bunden i vejret, og som var i bedre stand end den, de selv befandt sig i. De fik fat i kanten på den anden flåde, men for at kunne komme om bord i den, måtte de have den vippet rundt. Men på den anden flåde med bunden i vejret lå der en mand og holdt sig fast, så godt han kunne. Ham prøvede de så at vippe af, selvom manden desperat skreg, at de skulle lade være. Heldigvis, siger nu bagefter den reddede unge mand, heldigvis mistede de taget i mandens flåde på grund af de voldsomme bølger og blæsten. Heldigvis lykkedes deres forehavende ikke. For det var jo et mordforsøg, erkender han bagefter.

For selv at få en lidt bedre redningsflåde var de parate til at begå mord i den situation. Den unge dansker gav ærligt udtryk for at være blevet rystet over, at der var sådanne kræfter i ham, at han kunne finde på at handle så anderledes, end han havde forventet af sig selv. Og det var vigtigt for ham bagefter at få sagt offentligt, at sådan havde det været.

Ja hvad skal man tro på? Vi vil gerne tro, at vi indeholder gode livskræfter og vi vil nødigt tro, at vi selv også kan indeholde det modsatte. Hvad er det for indre rum vi har i os? Vi vil gerne tro, at vi altid vil gøre det gode. Vi vil derfor også gerne signalere til omverden, at vi er gode og har intentioner om at gøre det gode altid. Derfor smykker vi vores facade udadtil - for at signalere til omverden, hvordan vi opfatter os selv. Men er tingene og menneskene altid, hvad de giver sig ud for? Sommetider kan vi rette det spørgsmål til os selv: Hvad er det vi selv rummer under overfladen? Hvad er det for ånder, der bor i vores hus? Måske nogle, der er mere foruroligende, end vores pæne facade lader ane.

Vi kan så forfærdelig let bedrage os selv og hinanden.

Nogle gange kan det også ske, at de onde og gode kræfter i menneskelivet får sådanne former, at de let kan forveksles. Vi hører i stykket til i dag, at Jesus helbreder en stum mand. Han driver en dæmon ud. Men selvom manden åbenlyst bliver helbredt, så er nogle af de tilstedeværende i tvivl om, om Jesus er i tjeneste for det gode - for livskræfterne - eller om han tjener de onde kræfter. Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne, råber nogle af dem. Ja... der er så mange spil, så mange muligheder for at snyde og tage fejl. De spørger ud fra mistro og den slags ydre sikkerhed, som de søger, den stiller Jesus ikke til rådighed, de må tro på det gode eller lade være. Han siger til dem: Kom tættere på det, der sker, og afgør med dig selv, om dét du ser sker ved hjælp af onde kræfter - eller om det er ved Guds finger, at det sker.

Og så er der en anden ting. For samtidigt gør Jesus det klart i dette stykke, at kampen mellem ondt og godt, mellem dødskræfter og livskræfter, at denne kamp foregår ikke på afstand af dig, så du bekvemt kan betragte kampen som tilskuer fra sidelinjen. Nej du er selv delagtig i den kamp. Du er selv det hus, hvor kampen foregår, og mest ødelæggende er det, hvis din opmærksomhed er rettet mod at holde facaden pæn udadtil, eller hvis du koncentrerer dig om at holde kritisk øje med andre - frem for dig selv. Så er det en invitation til farlige kræfters besættelse af dine indre rum.

Når vi går i kirke, så er det for at åbne vores indre rum, sådan at den kærligheds og sandheds ånd, som vi lige har sunget om, kan komme ind i os og tage bolig. Sandhedens ånd, som tydeliggør, at du ikke er alene i verden, men at du er føjet ind i Guds store sammenhæng, sådan som du er. Den gode ånd, de gode kræfter, finder ind i dig, holder dig ansvarligt fast på virkeligheden, så dit liv kan blive dit liv. Og kærlighedens ånd finder ind i dit indre rum som ord, der nærer dig, kalder håbet frem i dig, sådan som du er. Og så er der ingen grund til at besmykke facaden udadtil, men al mulig grund til at tage imod Vorherre som kærligheds og sandheds ånd i gudstjenesten: Nemlig hans liv som brød og vin, at vi må høre og besvare Vorherres ord i vores levevis, at vi må give hans ord og ånd husly i os, så der bliver varmere og lysere i vores indre hus, og vækstmuligheder for tro, håb og kærlighed. Ja vækstmuligheder for de gode kræfter i livet.

Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring