Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag 28. marts 2013

Skærtorsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.«

Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.


Matt 26,17-30


For jøderne er påskemåltidets aften - den vigtigste aften i hele det jødiske år.

Vi skal forestille os, at jøder i titusindvis var strømmet til Jerusalem fra nord og syd - øst og vest for at deltage i påskefejringen. De lejede sig ind hos de fastboende i byen eller boede i telte. Alle familier, alle grupper, medbragte et levende lam eller også så købte de et lam i Jerusalem. Om eftermiddagen den 14. nisan havde tempelpræsterne travlt. For de mange tusinde lam skulle slagtes. Fedtet og indvoldene blev brændt på brændofferalteret, og blodet, som jøder ikke må indtage, blev ledt væk gennem et afløb. Dét af lammet, der var tilbage, fik familierne så igen, for det skulle spises ved aftenens højtidelige påskemåltid.

Det Nye Testamente fortæller, at Jesus og hans disciple som en slags familiegruppe også lånte en sal i et hus i byen, hvor de kunne holde påskemåltid - ligesom alle de andre tilrejsende familier og grupper.

VI skal forestille os, at der har været en feststemning i alle de mange små hjem i Jerusalem på denne påskemåltidets aften - som man vist kun kan sammenligne med vores juleaften.

Påskemåltidet begyndte med en takkebøn og et bæger vin. Og så kom det øjeblik, da den yngste deltager ved bordet stillede det faste spørgsmål: 'Hvorfor er denne nat så anderledes end andre nætter?'. Det var netop stikordet til, at husfaderen begyndte at fortælle den store bibelske historie om 'dengang vi trælle i Ægypten, men Gud Herren førte os ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm'.

De fleste af os kender godt den historie. Historien om hvordan israeliterne var slaver i Ægypten, og blev pint og plaget. Men Moses fik af Herren besked på at befri det jødiske folk, og føre det i samlet flok ud af Ægypten og hjem til deres eget land. Det gik bare ikke helt så glat, for Farao sagde 'Nej', og så skulle der 10 plager til - for få ham til at overgive sig. Den sidste af de 10 plager var Dødens engel, der gik fra hus til hus hos Ægypterne og slog alle førstefødte ihjel. Men Moses havde (som vi hørte i den første læsning) i forvejen instrueret israeliterne om, at hver familie skulle tage et lam, slagte det, og stryge dets blod på gadedørens karm. Derpå skulle de så holde måltid og spise lammet. Og Dødens engel ville så gå forbi de huse, hvor blodet var strøget på dørkarmen.

Sådan skete det: Dødens engel gik fra hus til hus hos Ægypterne og alle førstefødte døde. Farao måtte så bøje sig. Og israelitterne brød op fra påskemåltidet og forlod Ægypten i samlet flok med Moses i spidsen. De gik fra slaveri til frihed og Moses beordrede: 'Denne dag skal være en mindedag... på den 14.dag i den første måned om aftenen.... I skal fejre den som højtid for Herren i slægt efter slægt'.

Se - det var så netop alt det, som Jesus og hans disciple gjorde skærtorsdag aften. De fejrede påskemåltidet til minde om, at slaveriet var overstået, og døden gik dem forbi.

Alt det her - er den vigtige baggrund for den nadver vi fejrer i kirken. Nadveren er ikke noget, som Jesus lige' fandt på' den aften. Men man kan derimod sige, at Jesus forvandlede det jødiske påskemåltid til vores nadver.

Man spiste brød, bitre grøntsager, og helstegt lam, og man drak vin. Det Nye Testamente fortæller, at Jesus var husfaderen i sin gruppe. Han tog brødet i sine hænder. Og så skulle han have sagt noget i retning følgende: 'Dette er elendighedens brød, som vore forfædre spiste i Ægyptens land'. Men han sagde noget andet. Han brød det gamle jødiske ritual og sagde i stedet: Tag dette og spis det. Dette er mit legeme.

PÅ samme måde tog han bægeret med vin. Og så skulle han havde sagt omtrent følgende. ' Lovet være du, Herre Vor Gud, verdens konge, som skaber vinstokkens frugt'. Men han sagde noget andet. Han brød ritualet og sagde i stedet: ' Drik alle heraf, dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse'.

Disciplene må være blevet dybt rystede. De forstod nok, at der her skete noget nyt, men de vidste næppe, hvad Jesus mente med de nye ord. For de vidste jo ikke hvad der ville ske dagen efter, langfredag. At deres mester dagene efter skulle gå gennem korsfæstelse, død og opstandelse. Ja - det er et stort historisk spørgsmål, noget man har diskuteret, hvor meget fattede disciplene, da Jesus brød det gamle ritual og gjorde sig selv til det hellige måltids midtpunkt - ja gjorde påskemåltidet til skærtorsdags nadver.

Men dét, som disciplene ikke fattede, det fatter vi. For vi véd, at han den næste dag blev korsfæstet. - dvs. såret for vore overtrædelser, og knust for vore synder. Og vi véd også, at han påskemorgen opstod af graven, det vil sige - banede sig vej ud af døden.
Vi forstår, hvad disciplene den aften ikke forstod: Nemlig at Jesus her stod - så at sige - på randen af sin grav. Dagen efter blev korsfæstelsesdag, og tredjedagen blev opstandelsesdag. Og stående dér på randen af sin grav, da der ingen tid var at spilde, gav Jesus sine disciple langfredagens og påskemorgens gaver på forhånd. Det vil sige, han gav dem sin død og opstandelse som en direkte og personlig gave. Ligesom vi, hver gang vi fejrer nadver i kirken. Sådan får vi del i hans himmelske fælleskab.

Se - i konfirmationsforberedelsen plejer præster ofte at tale med konfirmanderne om hvad nadveren betyder. Jeg plejer, at sige, at vi som kristne tror på, at Gud - på en eller anden måde - er til stede, når vi går alters og spiser brødet og drikker vinen. Men ikke nok med det, hvad er egentligt kernen i nadveren? Ja - det er jo evangeliet om syndernes forladelse - og det er egentligt kernen i vores kristne tro. Nemlig - at Jesus er den, der bærer konsekvenserne af vore synder. Vi tror måske ofte, at det kun er vore enkelte skævere vi begår fra tid til anden, som han tilgiver. Men med sin død på korset langfredag er det hele vores liv han betaler for - og det er virkelig stort, når man tænker over det.

Man kan også udtrykke nadverens betydning med et lidt andet billede.

Tillad mig at slutte af med en anden historie, der illustrerer nadverens mening, som jeg nu vil fortælle frit efter hukommelsen:

At gå til alters - det er at gå op til Vor Herre og broder Jesus Kristus. Med os derop har vi taget vi en sæk. Livets sæk. I den sæk er de forskellige ting fra vores liv, noget er let, noget er tungt, men det fylder alt sammen noget for os. Ved nadveren dukker Vorherre op og han siger: Jeg kan se du har taget en sæk med - med alle dine ting i. Skulle jeg ikke tage den sæk og bære den for dig? Så slipper du for selv at slæbe på den - ja lad mig tage den, så kan du gå frimodig, glad og byrdefri herfra og ud til dit liv igen.

Det er syndernes forladelse.

Ja, så enkelt er det, ja - så sandt er det.

Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring