Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 31. marts 2013

Påskedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus.

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

Markus 16,1.8.


Mon ikke de fleste voksne mennesker har en hemmelighed? En hemmelighed som noget, der ikke sådan uden videre er tilgængeligt for andre. En lille ting man selv råder over, og som man selv kan bestemme om andre skal indvies i. Det gælder vist nok også for børn. Man tager glæden fra børn, hvis man tager hemmelighederne fra dem.

For børn er det ofte en stor fryd og fornøjelse at have en hemmelighed. Sommetider kan de blive helt stille, når de har en hemmelighed overfor de voksne. Ja for små børn kan det være SÅ stor en fryd at have en hemmelighed, at de næsten kan komme til at afsløre den i deres egen begejstring.

Jeg kender en landmandsfamilie fra Midtjylland. Faren havde været en tur i byen med sine små døtre på 3 og 5 år for at købe en gave til deres mor, der havde fødselsdag. Da de alle tre kom hjem sagde den yngste af pigerne:

Mor: Far og jeg har været ude og købe en gave til dig.

Jeg siger ikke hvad det er.
men du ønsker dig en ny trøje - ik' mor?

Moren kunne vist ikke lade være med at smile af den bemærkning.

Men de voksne har også hemmeligheder over for hinanden. I en artikel i Søndagsavisen, stod der, at 45 procent af danskerne har hemmeligheder overfor deres partner, og der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder skjuler for hinanden. Nogle holder hemmeligt, at de synes, at partnerens familie eller venner er dødssyge, mens andre holder igen med at fortælle om de hundedyre sko, de købte forleden dag.

Hemmeligheder og fortielser er ikke nødvendigvis det samme. I artiklen fra Søndagsavisen udtaler en filosof, at ' Når du har en hemmelighed, bygger du et rum for dig selv, hvor du alene hersker. Et parforhold, hvor der ikke er mere at vide om hinanden, er selvudslettende - gnisten er simpelthen væk.'

Så vidt et parforhold, men gælder det ikke også i forhold til hele tilværelsen - kunne jeg spørge? At livet bliver kedeligt, hvis der ikke er flere gåder og hemmeligheder?

Se - når man i gamle dage skulle beskrive hvad det egentligt var, der skete påskemorgen i Jerusalem, så kaldte de gamle det også for en hemmelighed, med et græsk ord mysterion, noget' mystisk'. Og dertil svarer også de beretninger om påskemorgen, som vi har i Biblen. Beretningerne om Jesu opstandelse er ejendommelige vage, når det gælder om at beskrive, hvad det egentligt var, som skete. Selve begivenheden, Jesu opstandelse, tales der kun indirekte om, ingen har rigtig set det, vi får kun at vide, at graven var tom. Det kan have mange forklaringer, nogen har set den opstandne eller har haft syner m.m.

Mange moderne mennesker vil måske opfatte det som en svaghed i fortællingen. Eller som en kirkegænger engang sagde: Hvorfor kan vi ikke bare kontant og klart besked om påskemorgen - sådan var det, sådan gik for sig? Til det spørgsmål ville de gamle nok have svaret: Fordi dét, der skete dengang- påskemorgen- er en hemmelighed, noget, der overgår enhver forstand, og som ikke bare lige er tilgængeligt for enhver. Og så ville de gamle tilføje, at det bliver historien ikke ringere af, men større.

Når vi i dag siger om noget: det lyder lidt mystisk, så mener vi ofte, at det lyder utroværdigt, som noget, der må frem i lyset, ellers vi vil ikke have noget med det at gøre. Sådan ville de gamle ikke have sagt, tværtimod, for dem var det værdifuldt, at noget var en hemmelighed, at livet var en stor hemmelighed, et mysterium, mere end mennesker kan fatte og rumme. Tager man ikke storheden og magien ud af livet ved at tro at alt kan forklares og reduceres til alenlange kemiske formler - i en åndsløs materialisme? Ja hvis man tager hemmeligheden, det mysteriøse, ud af tilværelsen, tager man så ikke også glæden fra livet?

I går lørdag blev kunstmaleren Bodil Kaalund interviewet i Kristeligt Dagblad. Hun udtrykker et lignende synspunkt. Hun siger, at et samfund har brug for fortællinger, der ikke kan dissekeres og analyseres til 'fakta' og 'forkert'. Livet, siger hun, handler om andet end at føre bevis. Alt det uforklarlige skal man tage til sig som en ekstra gevinst.

Poesien, kunsten og musikken kan afdække nye lag af tilværelsen. Når salmedigteren Grundtvig skulle oversætte ordet hemmelighed, mysterium, så brugte han ordet gåde , han talte om livets gåde og korsets gåde. Men det er jo ikke en gåde i banal forstand, der kun er spændende indtil man får løsningen - som i et ordspil, en quiz eller i en krydsogtværs. For livets gåde er af en sådan art, at den aldrig kan beskrives udtømmende i hverken det ene eller andet fag - det være sig fysik, arkæologi, historie, kunst, psykologi, teologi.

Hvis man tager til Grækenland i påsken, så vil man se de kristne løbe ud på gaden og råbe til hinanden: Kristus er opstanden. Så er der jo ingen, der stopper op og siger: 'Ja - det sagde I også allerede i sidste år'. For selvom det bliver råbt ud, forkyndt, bliver det jo ved med at være en gåde. Ligesom kærligheden mellem mennesker, når min elskede siger til mig: jeg elsker dig - jeg kan ikke undvære dig, så svarer jeg jo ikke: Det sagde du allerede i forgårs. Nej, det er dejligt nyt hver gang, fordi kærligheden bliver ved med at være gådefuld, ufattelig, -uudtømmende, og det samme gælder i virkeligheden alt, hvad der er smukt og skønt i livet. Tager man det gådefulde fra livet, tager man glæden fra det, ligesom man tager glæden fra børn, ved at tage hemmeligheder fra dem.

Hvad er det så, påskens gåde, korsets gåde handler om? Det er, at Kristus har taget magten fra døden og djævlen. Det underfulde er, at døden stadig er der som et vilkår, og det onde er der stadigt, men de har mistet deres magt over vores liv. Kristi opstandelse åbner op for en gådefuld form for liv og kærlighed, som unddrager sig dødens magt. Jøderne fejrer påske til minde om, at de at de blev befriet for trældommen i Ægypten. Vi kristne fejrer påske, fordi Kristus har befriet os fra dødens trældom - fra at døden alene skal have magt over vore liv.

Når man taler om livets opstandelse handler det ikke om evig gentagelse, det handler om at livet bliver nyt. Et af de ældste påskesymboler vi har - er påskeægget. Ægget er i det ydre en død ting - en skal - men samtidigt kan den rumme kimen til nyt liv. Ikke sådan at ægget lever evigt, men det bliver brudt i stykker ligesom os mennesker, og noget nyt bryder frem. Noget, som er nyt, anderledes, noget, der bryder det gamle i stykker. Det skal ikke tolkes i retning af livets evige kredsløb mellem hønen og ægget og forfra igen. Det er ikke det jeg mener. Meningen er, at livet bryder igennem, ligesom Jesus brød graven, og alt bliver nyt, en ny tingenes tilstand, en ny virkelighed, deri består påskemorgens hemmelighed. Vi kan ikke forstå det fuldt ud, vi kan ikke beskrive det fuldt ud, men man kan leve sit liv på den tro. Glædelig påske.

Amen


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring