Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 05. maj 2013

5. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«


Joh 16,23b-28


I dag handler det om bøn.

Til dagligt beder vi tit hinanden om noget. Vi kan bede andre menneske gøre noget for os. Vi kan bede dem gøre os en tjeneste for os .

Vi kan også bede andre folk om at få deres mening på en given sag. Og nogle gange kan vi bede andre om at træffe en afgørelse for os, hvis vi ikke selv synes, vi magter det.

Når man beder andre om noget, ligger der som en regel en tillid til grund. Man har tillid til, at man bliver hørt. Og tilliden kan blive opfyldt - eller også kan den blive skuffet, hvis forventningen bag bønnen ikke holder stik. For når man bliver bedt om at gøre noget for andre, så er der jo en mulighed for, at man kommer til udnytte andre. Og når andre gør noget for os, så er der en risiko for, at vi skubber ansvar fra os og læsser det over på andre. Og modsat - ved at hjælpe nogen er der også en risiko for at man bemægtiger sig dem. Man får jo magt over andre ved at træffe afgørelser for dem. Dermed kan vi komme til at bruge den anden som middel for vores egne formål og interesser og miste blikket for den anden som et mål i sig selv.

Jeg kender en dame i Særslev, der flere gange har sagt til mig: 'Jesper - det er så dejligt, når folk beder mig om noget - for så kan jeg være til hjælp for andre og det giver mening for mig'. Og det har jo hun ret i, for hvis vi forestiller os, at vi aldrig bad hinanden om noget, så ville livet blive en fattig og ensom affære. Og det at blive bedt om noget, udtrykker, at den anden tillid til én. Der ligger en accept og tillid af vedkommende, som man beder om noget.

Modsat findes der også mennesker der tidligt i opvæksten lærer, at lade være med at bede nogen om noget. De opdrages til ikke tro for godt om andre. I stedet må man være om sig, beskytte sig og være tilpas hård. Slås for sit eget, passe vagtsomt på dét, som man har tilkæmpet sig. Ikke have mere tillid andre end højst nødvendigt. Den indstilling kan blive en temmelig ensom affære, fordi man ikke beder nogen om noget, hvis man kan blive fri for det. For et sådant menneske kan det være svært at bede andre om noget - for det vil kræve noget af en af selv. Det kræver at man indser sin egen mangel.

En bøn kan ikke tvinges igennem. I en presset situation må man sommetider kæmpe for at blive hørt - men hvis man kræver noget i stedet for at bede om noget, så er vi ovre i noget helt andet - end bøn. Så stiller vi ikke den, som vi henvender os til, frit. Så bliver det indbyrdes forhold bundet, ufrit og magtpræget. I bøn, derimod, giver man afkald på krav, ja afkald på magt. I bønnen har man erkendt en mangel - noget man må bede andre om at gøre - uden at forsøge at tvinge bønnen igennem. Og det kan sommetider være svært at erkende den mangel, for det kan jo være en mangel ved én selv, som man må se i øjnene, og det indebærer jo også erkendelsen af, at vi lever i afhængighed af andre. At vi må hjælpes fra tid til anden. Til forskel fra dét at kræve noget af andre, så træder man ved bøn åbent frem med erkendelsen af behovet for hjælp -samtidigt med, at man har en forventning til dén bønnen rettes mod. Man viser tiltro til den, bønnen er rettet imod. Men tiltro til at blive hørt, er ikke nødvendigvis det samme, som at få det svar man beder om. Villigheden til at blive korrigeret indgår i tilliden og åbenheden.

Så dét at bede andre om noget handler altså om, at der skabes rum for oprigtighed og tillidsfuldhed. Og det er dette rum Jesus byder os ind i. Et rum hvor der er tillid og nærvær - og hvor der ingen grund er til at skjule vores mangler - et rum, hvor vi omsluttes af Gud nærvær. Jesus indbyder os til det rum, hvor vi kan være os selv - som dem vi er - og hvor vi kan bede om dét, vi ikke selv magter at gøre. Det sted eller det rum kalder Jesus - i mit navn. I mit navn, siger han, er du i et rum, hvor bønnen aldrig er forgæves. Når du er 'i mit navn', er du, hvor du skal være, dér kan du lægge dine ting åbent og tillidsfuldt frem for Gud. 'I mit navn' - I Jesu navn. Det er dét tillidsfyldte livsrum, som Jesus vil sætte os i. Det er dér han vil kalde os ind.

I kristen forstand er det at bede - at forholde sig til Gud. At bede til Gud er ærligt at erkende sine egne mangler og være tømt for krav. Bønnen er på samme tid menneskets vej til Gud - så vel som det er Guds holden fast på mennesket. I bønnen tager Gud mennesket til sig - aldrig omvendt. Det er nemlig en ulykkelig opfattelse af bønnen, hvis man tror, at den er et middel til at få ønsker opfyldt. Bøn og ønskeopfyldelse er ikke det samme, for bønnen er ikke som Aladdins lampe, som man bare kan pudse lidt på, og så falder alle appelsinerne straks i turbanen: en ny bil, sommerhus, en lystyacht og godt vejr. Man kan ikke gøre Gud til Aladdins lampeånd. Bøn er ikke magi. Det er en ikke en kristelig opfattelse af bønnen. For så kræver vi, at Gud skal tjene os. Og det er bagvendt. For det er os, der skal tjene Gud. Og vil man skelne mellem Skaberen og skabningen, så ligger det i sagens natur, at mennesket ikke kan gøre sig til herre over Skaberen. For at gøre sig til herre over det, der er som større end én selv, kan ingen.

Bønnen er altså en af menneskets veje til Gud. Hvor vi står frem i ærlighed, åbenhed, og lægger vores sag frem for Gud i tillid til at blive hørt.

Bønnen er altså at vove sig derud, hvor man erkender at man er hjælpeløs og hvor man lægger sin sag frem - i tillid til den anden.

Jeg vil slutte af med en historie, der handler om at have brug for hjælp og om at vise tillid til andre:

Der var engang et hus, der en nat brød i brand. Mens flammerne skød op, styrtede forældre og børn ud af huset. Forfærdede bliver de vidne til dramaet. For pludselig opdager de, at det yngste barn mangler, en 5-årig dreng, som er flygtet fra røg og flammer ved at klatre en etage op. Ingen tør at gå ind i det brændende hus. Da åbnes der en et vindue højt deroppe i huset. Den lille dreng råber om hjælp. Hans far får øje på ham og råber: 'Spring!' Men drengen kan kun se røg og flammer. Han hører sin fars stemme og svarer: Far - jeg kan ikke se dig. Faren råber til ham: Det gør ikke noget - jeg kan se dig. Spring!

Og drengen sprang og landede sikkert i fars arme.

Den historie kan fortælle os noget om bøn. At vi ikke kan se den magt, vi beder til. Vi kan ikke få vished om den magt. Men som drengen, der tager springet, må vi også have modet til at træde derud, hvor vi ikke kan bunde - i tillid til den magt vi beder til - vi må forlade os på den. Tømt for krav og i erkendelse af vores mangler må vi henvende os tillidsfuldt og ærligt til den magt. Gør vi det ærligt nok, så tror jeg også, at vi får en form for svar.

Amen.


Kirkekalender
Fredag 29. marts
Langfredag
Særslev:14.00
Ved Gunvor Sandvad


Langfredag blev Jesus korsfæstet og døde. Vi synger og hører om Jesu død for vores skyld.

Langfredagskoncert

Påskekvartetten spiller Haydns strygekvartet 'De syv ord på korset'.

Mellem de stemningsfulde musikstykker læses der fra Jesu lidelseshistorie. Det er en tradition gennem mange år.

Påskekvartetten: Ian van Rensburg (1. violin), Carl Sjöberg (2. violin), Esther Mielewczyk (bratsch) og Søren Friis (cello).



Påskekvartetten spiller i Næsby Kirke
Ejlby:10.30
Ved Gunvor Sandvad
Melby:
Se flere datoer

Arrangementer
Babysalmesang
Tirsdag 9. april
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Skærtorsdag v. sognepræst Gunvor Sandvad ....
Læs mere
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024
Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024 Palmesøndag v. sognepræst Gunvor....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 14. marts 2024. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link.....
Læs mere
Ny præst i Veflinge
Ny præst i Veflinge Camilla Valentinussen Hou er fra 1. februar sognepræst i Veflinge Sogn og ....
Læs mere
Kommende møder:

Nyt fra graveren
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård I september havde vi besøg af Arbejdstilsyn....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring