Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag 09. maj 2013

Kristi himmelfartsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.


Mark 16,14-20


Når man læser dette stykke, så skulle man tro, at disciplene var fyldt af sorg efter Jesu himmelfart. Fordi han forlod dem. Men der var ingen klage eller sorg at spore hos dem. Nu så de ham for sidste gang. Disciplene skulle blive på den grønne jord. Medens han - Jesus - skulle af sted ud i det uendelige himmelblå.

Så kunne man jo godt forvente afskedstårer og sorg hos disciplene. Men vi hører ikke ét eneste ord om sorg ved himmelfarten. Lukas evangeliet fortæller endda, at 'fyldt med glæde vendte disciplene tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og de lovpriste Gud'. Bemærk ordene: 'Med glæde'. Hvordan kunne de ligefrem være 'med glæde' ved afskeden med Jesus?

Forklaringen er den enkle, at det ikke var nogen afsked. Disse disciple havde åbenbart forstået, at dét, som vi fejrer her i dag på Kristi Himmelfarts dag, ikke er en afsked - men derimod en ny begyndelse.

Eller sagt på en anden måde: Disciplene har åbenbart forstået, hvad det var for en himmel Jesus begav sig til. At denne himmel ikke var oppe i luften eller ude i rummet, men her på den grønne jord. Ikke ude i det fjerne, men her i det nære.

Sådan har ordet himmel jo to betydninger: Efter den ene betydning er himlen det uendelige verdensrum, som satellitter og rumfærger og andet isenkram fræser rundt i. Men efter den anden betydning er Himlen(med stort H) noget helt andet. Nemlig Guds usynlige verden. Som ikke har det fjerneste med verdensrummet at gøre, ja overhovedet ikke har med noget bestemt sted at gøre. Ingen kan pege og sige: Dér er Himlen (med stort H). For den er som nævnt Guds usynlige verden, og Guds usynlige verden er overalt, hvor Gud er, det vil sige: helt bogstaveligt overalt.

Derfor betød Kristi himmelfart ikke, at Jesus forsvandt ud i verdensrummet flyvende på raket -som verdens første astronaut, men derimod, at han gik over i Guds usynlige verden, over i 'Guds dimension' så at sige. Han gav slip på sin menneskeskikkelse og antog sin guddomsskikkelse.

Nu begynder vi måske at forstå, hvorfor der ikke blev fældet tårer ved Kristi himmelfart. Det var ikke nogen afsked. Den mester, som disciplene kendte, havde været en Herre i menneskeskikkelse, bundet af tid, bundet af sted, bundet af afstande, bundet af alt dét, som mennesket er af bundet her på denne grønne jord. Men nu, Kristi Himmelfartsdag, da han gav slip på menneske-lighed, ville han blive hævet over alt dét, der binder. I fremtiden ville han, uafhængig af tid og rum og afstand, altid være sine disciple nær. Usynligt nær.

Det er Kristi himmelfart - kort fortalt: Ikke at han blev fjern og borte, men tværtimod kom os personligt nær, helt ind på livet af hver eneste af os. Der burde måske derfor ikke i Trosbekendelsen stå 'opfaret til himmels', fordi det kunne misforstås. Der burde måske snarere stå 'ned-faret til himmels'. For det er i hvert fald dét, der er sagen: at han er kommet ned, helt ned og ind på livet af hver eneste af os, uafhængigt af alt dét, der hindrer i den fysiske verden. Hos enhver, der råber til ham, er han tilstede. I hver menighed, der er forsamlet i hans navn, er han til stede. Sådan som vi skal synge i dag - i den sidste salme:

Jesus himmelfaren
Dog midt i folkeskaren
Uddeler Himlens vin og brød,
Er med sit folk i liv og død.


Derfor blev der ikke fældet tårer ved hans himmelfart i dag for 2000 år siden, men disciplene vendte tilbage til Jerusalem fyldt med glæde. Det var en højtidsdag. For han 'er med sit folk i liv og død'.

Og så hørte vi i øvrigt, at denne Herre lige inden sin himmelfart gav en befaling til sine disciple om at gå ud i alverden og 'prædike evangeliet for hele skabningen'.

Og hvad var det så for folk, der fik den ordre? Vi hørte jo, at han kom til disciplene, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke have troet budskabet om hans opstandelse. Han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed - og samtidigt - i samme åndedrag - lød det fra ham: 'Gå ud i alverden og prædike evangeliet for hele skabningen'. Disciplene var jo almindelige jævne mennesker - nogen af dem kunne ikke engang læse - de var bestemt ikke elite-missionærer, de var derimod almindelige jævne, vantro og til tider hårdhjertede mennesker. Men sådan har det nok altid været. Hver gang Guds ord har skullet prædikes, har Vor Herre måtte tage et vantro og hårdhjertet menneske i kraven og sige: Gå ud! Og sådan er Guds ord blevet prædiket og er vandret videre og videre og har vundet menneskets hjerter og har bygget kirker fra by til by - og fra land til land - ved vantro og hårdhjertede disciples hjælp. Sådan er kirkens historie.

Her kan vi tænke på en person som Paulus. I den første del af sit liv hadede han de kristne. Han hadede dem så meget, at han deltog i forfølgelsen af de kristne. Men efter en religiøs åbenbaring blev han omvendt og blev selv kristen. Og Paulus gik ud i verden som Kristi discipel og prædikede evangeliet om Jesus Kristus i mange byer.

I dag har vi jo haft jo dåb her i Særslev kirke. Og når man er døbt, så er man en discipel af Jesus Kristus. Og derfor er ordene om at gå ud og forkynde evangeliet også rettet til alle os, der sidder her i dag.

Og så véd jeg godt mange af jer sikkert vil tænke: Jeg skal i hvert fald ikke til at og gå fortælle om Gud. Jeg har selv så svært ved at tro på Gud. Næ jeg har selv så mange problemer - jeg er selv for hårdhjertet til at være en discipel, og jeg taler i øvrigt så dårligt for mig, så derfor duer jeg ikke.

Men der er altså ingen - ingen af disse undskyldninger, der bliver taget for gode varer. Vi kan lige så godt pakke dem sammen og give os til at adlyde Jesu befaling.

Gå ud i alverden! lyder Jesu ord. Og alverden begynder i virkeligheden lige uden for vores egen dør. Du, der kommer i kirke i dag, skal derfor spørge dig selv: Har jeg - på den plads, jeg har, adlydt Jesu befaling om at bringe evangeliet ud til hele skabningen? Eller har jeg måske modarbejdet den befaling?

Jesu befaling til os er ikke til at tage fejl af. Den lyder: 'Gå ud og forkynd!' Hvordan befalingen skal adlydes, det afhænger jo af den plads, vi har i livet, mellem de mennesker, vi bor i blandt. Så her på den Kristi himmelfarts dag kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan vi leve vores liv på en sådan måde, at vores liv også bliver Gud til ære? Ja på hvilken måde kan vi leve vort liv med hinanden, så det bliver den usynlige Gud til ære? Det er vores opgave at stille os det spørgsmål i dag.

Hvor er så er det glædelige og gode budskab i det her? Det gode budskab er at den almægtige herre Jesus Kristus virkelig kan tænke sig at bruge sådan nogle som os. Så ringe som vi er, så vantro og hårdhjertede som vi kan være - ligesom hans første disciple. Tænk, han vil bruge dig. Tænk, han vil bruge dig og mig i sin tjeneste - i den store sag, han har for med verden.

Han vil bruge vores ord, så fattige og famlende de end er. Han vil bruge vores gerninger, så flossede i kanten de end er. Vi hørte endda, at han selv vil følge med, når vi går hans ærinde. I hans ærinde går vi aldrig alene, men han er ved vores side og giver os de ord, vi skal sige til mennesker. Giver os de gerninger, vi skal gøre for mennesker.

Eller udtrykt med salmens ord, som vi skal synge om lidt:

Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes,
også ved os skal der vej for dit åsyn beredes,
så overalt
Jesus, som frelser påkaldt,
du skal med knæfald tilbedes.


Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring