Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 09. juni 2013

2. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde: »Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

Luk 14,16-24


For 10 år siden - i foråret 2003 - blev folkekirken rystet i sin grundvold. Ja - ikke bare folkekirken, men store dele af samfundet fulgte med forbavselse en opsigtsvækkende sag i folkekirken: En præst fra Tårbæk, nord for København, var trådt frem og havde sagt, at han ikke troede på Gud. Eller rettere han sagde, at han ikke troede på 'en skabende og opretholdende Gud'. Det blev der en stor sag ud af. En præst, der ikke tror på Gud...! Og sagen blev omtalt i stort set alle medier- ja -historien gik nærmest verden rundt.

Biskoppen i Helsingør fritog præsten fra tjeneste som sognepræst, fordi hun mente, at præsten havde svigtet på 4 punkter. Han havde:

1.tilsidesat folkekirkens bekendelsesgrundlag.

2. undergravet embedets agtelse og tillid.

3.tilsidesat tjenstligt pålæg.

4.skabt dyb forvirring om folkekirken.

En overgang blev en præste-ret diskuteret. Men sagen endte med, at præsten fik lov til at fortsætte - dog under skærpet tilsyn - indtil han gik på pension i 2008.

Jeg husker en episode fra den periode, hvor bølgerne om præstesagen gik højest. Der var samlet nogle unge studerende i et kirkeligt fællesskab i Aarhus, hvor jeg også selv deltog. Man havde inviteret en højlærd teolog fra det teologiske fakultet i Aarhus, der skulle redegøre for sagen med denne gudløse præst. Under diskussionen bagefter tog en ung mand ordet og sagde noget i retning af, (og jeg citerer efter hukommelsen): at Folkekirken kan ikke være tjent med sådan en gudløs præst. Hvis han, præsten, var ansat i en virksomhed, så var han blevet fyret med det samme, fordi han ikke troede på det produkt, som virksomheden lever af, og derfor var han en trussel mod folkekirkens troværdighed.

Denne replik satte nogle tanker i gang hos mig. Noget jeg har tænkt på i årenes løb. Måske er ord som troværdighed og overbevisningskraft noget af det, som folkekirkens forkyndelse mangler - i mange folks øjne?

I dag vælger mange danskere jo et distanceret forhold til kirken og kristendom. Mange mennesker foretrækker at koncentrere sig om hjemlige sysler frem for at slide kirkebænke om søndagen, og dermed kan de minde om dem, der i dagens tekst undslår sig invitationen - med henvisning til husdyr, marker og hjemlig hygge. Ligesom at forskellige folk i lignelsen inviteres til festen i gudsriget, så inviteres folk jo som bekendt til kirken hver søndag for at høre om Gudsrige. Som man kan se rundt i mange af landets kirker siger mange nej tak. Men dermed kommer man ikke ind på livet af kristendommen og man lader den ikke få indflydelse på ens holdning og horisont.

Populært sagt er jeg, som præst, jo ansat i salgsafdelingen i den virksomhed, der hedder folkekirken. Som ansat i en virksomhed må man øve sig i kritik og selvkritik, og vi må som præster spørge os selv, om, da nu at kirke og kristendom vælges fra, om det måske hænger sammen, at varens kvalitet ikke er tilfredsstillende. Eller ikke er troværdig - som den unge mand sagde. Hvis en virksomhed begynder at tabe markedsandele, så må virksomhedens indehavere eller ansatte undersøge, om det måske hænger sammen med den måde, man lancerer selv på. Hvordan lancerer den danske folkekirke sig? Den lancerer sig ikke så meget ved at sige noget om Gud, Jesus eller Helligånd. Men den gør det i dag ved først og fremmest at tale om kærligheden. Det ord, kærlighed, høres i tide og utide fra prædikestolene. Kærlighed - tidligt og silde - og hele tiden.

For nogle år siden var der en færøsk præst, som ufrivilligt chokerede et brudepar, fordi hans færøske accent gjorde, at ordet kærlighed lød som kedelighed, når han sagde det. Brudeparret kom sig over chokket, men først ved slutningen af vielsestalen. Prøv at forestille jer en præst, der under bryllupsceremonien taler om al den kedelighed, Guds ord udvirker. Eller tænk på, hvordan det ville lyde, at I er kommet ind i denne kirke for at få jeres kedelighed bekræftet.

Denne færøske præst er dog kommet til at sætte fingeren på et af kirkens ømme punkter i dag. Hvis det eneste vi præster kan sige om det budskab vi forkynder, kristendommen, er, at det handler om kærlighed, så er vi måske ikke uden skyld i at mange mennesker underskylder sig på samme måde som de folk, vi hører om i dagens tekst. Ordet kærlighed er godt nok propfyldt med følelser, men man også tale SÅ meget om kærlighed, at folk bliver lede ved det - eller ikke gider at høre på det, fordi det mangler troværdighed.

Lad mig nævne et par historiske eksempler på troværdighed og lidenskab.

Under et besøg i Barcelona i april besøgte jeg byens store domkirke. I krypten er der et monument for én af de mange martyrer fra antikken. En ung kvinde, der led martyrdøden engang i 300-tallet. Under romernes forfølgelse af de kristne ville hun ikke give afkald på sin kristne tro. Hun og mange andre martyrer bar med stor lidenskab og troværdighed den kristne tro ud i verden - selvom det måtte koste dem livet. Dø om så det gælder.

I slaget ved Waterloo i 1815 ville englænderne have den trængte franske hær til at overgive sig, men den franske general Pierre-Jaques Cambronne svarede de berømte ord: 'Garden dør, men overgiver sig ikke'. Også i de tidlige kristne kirker ville man hellere se døden i øjnene -end at afgive afkald på den kristne tro - ved at ofre til de romerske guder. Og da kristendommen senere blev statsreligion, så gjorde de kristne, hvad de kunne for at bringe den romerske gudeverden til fald. Her var ligheden og tolerance ikke højeste trumf, her var evangeliet, Guds ord, det vigtigste. Det stod ikke til diskussion, og man gjorde, hvad man kunne, for at hindre et multikulturelt samfund i at bestå.

Og kristendommen tager et stort spring fremad, da den romerske befolkning bliver smeltet sammen med den germanske befolkning. Dette sker, da frankerkongen Klodevig bliver døbt i år 496 i Reims. Biskoppen tilråbte inden dåben de berømte ord til Klodevig: ' Bøj din nakke i ydmyghed! Tilbed hvad du før har brændt, og brænd hvad du før har tilbedt!' Krønikeskriveren kan berette, at efter Klodevigs dåb fulgte 3000 frankiske krigere deres konges eksempel, og i årene derefter gik størstedelen af folket over til kristendommen. Dermed blev grundstenen lagt til den vestlige kristenhed, som vi kender i dag. Episoden med Klodevig viser ikke blot, hvor stærkt eksemplets magt er, men den fortæller også om en biskop, der var klar over, hvad der stod på spil. Han fyldte ikke sin menighed med fraser og floskler om kærlighed. Denne biskop vidste, at religiøs rivalisering er et nulsumsspil: Hver gang en religion vinder terræn, så er der en anden, der taber terræn. Og derfor gælder det om at give de andre religioner modspil - lige til stregen.

Men hvor mange præster og biskopper giver det modspil til andre religioner - i dagens folkekirke?

Den kristendom, som i de første århundreder efter Kristi fødsel blev en verdensreligion, var ikke en forsagt tro, der sneg sig frem langs væggene, og dens tilhængere mente heller ikke, at alle religioner var lige sande. De mente selvfølgelig, at kristendommen var sand! Derfor skal alle danske folkekirkepræster jo inden deres ordination skrive under på, at de aldrig må give køb på at bekæmpe lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse.

Men gør de det?

Her på Nordfyn har vi lige - forleden dag, haft besøg af regentparret. Dronning Margrethe udtalte for nogle år siden i en bog, at det er på tide, at danskerne giver islam et vist modspil og at vi besinder os på, hvad vi selv er. Vi har været for dovne og kaldt det tolerance, når vi ikke gad at besvære os med at sige islam i mod. Dronning Margrethe har dermed taget den opgave på sig, som et utal af præster vægrer sig ved, fordi de hellere vil tale, hvor fantastisk kærligheden er. Den enkelte muslim skal naturligvis have ret til sin tro - men som præst i folkekirken må det også være vores opgave at give islam et vist modspil. Historien lærer os, at dem, der går rundt og ligner en undskyldning for sig selv, hurtig bliver fejet af banen. Hvem vil holde fast i religion, hvis forkyndere går klædt i sæl og aske? Eller sagt på en anden måde - hvor troværdig er en religion hvis forkyndere i folkekirken enten ikke tror på Gud eller også ikke vil stå ved dét, som de skal forkynde? Så vælter undskyldningerne ind, om at vor tids marker og okser er vigtigere end at gå i kirke- for at udtrykke det med dagens tekst.

For at summere op her til sidst.

Lad os dog som kirke og menighed besinde os på dét vi er og stå ved det! Lad os dog stå ved, at den kristendom, som vi har fået overleveret, at den er vejen, sandheden og livet. For når vi besinder os på, hvordan kristne i historiens gang har forholdt sig, og stået ved det de er, så vil vi opdage, at der ligger megen fremtid gemt i historien.

Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring