Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 23. juni 2013

4. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde: »Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer.
Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« Jesus fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.
Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.«


Luk 6,36-42


Når vi hører disse udvalgte prædiketekster hver søndag, så skal vi være opmærksomme på, at de er taget ud af en sammenhæng. Således er stykket her et uddrag fra en længere tale holdt af Jesus.

Det er ærgerligt, at evangelielæsningen ikke har de forudgående ord med, hvor Jesus siger: ' Han, altså Gud, er god mod de utaknemmelige og onde'. For det er de ord, evangeliet til i dag skal ses i lyset af. Så falder tingene nemlig på plads.

For det er som bekendt ikke så svært at være barmhjertig mod dem, der er taknemmelige og rare. Det er jo næsten en fornøjelse at være barmhjertig, når man kan se, at personen bliver rørende taknemmelig ved dét man gør. Og omvendt mener vi jo sikkert, at vi er i vores gode ret til at lukke ned for barmhjertigheden, hvis vi ser, at personen er et utaknemmeligt skarn.

At udøve barmhjertighed mod værdigt trængende er heller ikke særlig vanskeligt.

Men det er bare ikke den barmhjertighed Jesus taler om. Han taler om at være barmhjertig som vores Fader er barmhjertig. Og Han er, som vi hørte, god mod de utaknemmelige og onde.

Sagt mere direkte: Gud er god mod dig og mig selvom vi er utaknemmelige og onde. Derfor skal vi som hans ægtefødte børn gøre ligeså mod de utaknemmelige og onde, vi møder på vores vej.

I en prædiken til i dag udtrykker vores kirkefader Martin Luther det på sin sædvanlige bramfrie måde:

'Vi, som vil være kristne, bør være barmhjertige som vor Fader i Himmelen. Ikke alene mod dem, som er vore venner, men imod alle, også imod dem, som er vore fjender og forfølger os, og om hvem vi måske mener, at de ikke fortjener blot et venligt ord... Kristus siger: Selv om også jeres medmennesker har forulempet jer, så se til, hvis I vil være kristne, at I er barmhjertige og så barmhjertige som jeres Fader, ellers kan I ikke være hans børn, ej heller mine brødre...

Derfor er den lille sætning, der går forud for dette afsnit vigtig. Den lille sætning, der også kan ses som inskription på muren inde i flere danske kirker: Gud er god mod de utaknemmelige og onde.

Nu er måske lidt dramatisk at tale om ondskab i her i lille fredelige Særslev, hvor folk vel er, som folk er flest.

Men man kunne måske dele ondskaben i to dele. Den store ondskab - og den lille ondskab. De ligger begge to på lur i tilværelsen. Den lille ondskab kender vi nok bedst.

Eller som sangeren og humoristen Niels Hausgaard udtrykker det. Hausgaard indrømmer, at det irriterer ham, at hans kone synes så godt om postbuddet. Han spørger hende, hvad hun dog ser i det postbud. Jamen - hun ser ikke noget specielt, han er bare sådan en flink og munter mand. Derfor siger hun, og noget skal hun svare, at han jo også har sådan nogle pæne tænder. ' Nåå...' siger Hausgaard, 'Jeg har ellers hørt, at de ikke er hans egne'. Og efter det morsomme ordskifte siger Niels Hausgaard noget eftertænksomt. Hvorfor sagde jeg egentligt det...?

Vær barmhjertige som Jeres fader er barmhjertig, hørte vi i stykket. Bemærk rækkefølgen i de ord. For kærlighed og barmhjertighed er fra Gud. Det begynder med Guds kærlighed og barmhjertighed, som han har vist os i sin søn Jesus Kristus, og så smitter kærligheden af på os. Eller udtrykt med i 1. Johannes brev i det nye testamente. 'Vi elsker, fordi han elskede os først'. Det er rækkefølgen.

I første Johannes brev står der også. 'Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham'. Se dét er hvad hele evangeliet til i dag handler om: at blive i Guds kærlighed. Leve i den, blive i den, som i luften, vi indånder, som i solen, der varmer vores kroppe. Blive i Guds kærlighed. Bruge den, og lade den bruge os. Lade den være nok, ja mere end nok til mig selv, jeg - der også kan være utaknemmelig og ond, og lade den være nok til mit utaknemmelige og onde medmenneske.

Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Den barmhjertighed har et andet navn. Den hedder Jesus Kristus. Det vil sige, at det altså er ham, Jesus Kristus, jeg skal lade være nok - til både mig selv og mit medmenneske. Hvis vi tør går ind på den vej, så er alle andre målestokke, som vi kan måle os selv og andre med, afskaffet. Så er de dage forbi, hvor vi skal måle os selv og hinanden efter andre kompetencer og kvalifikationer, om vi er gode nok, respektable nok, dygtige nok, sympatiske nok, kloge nok, begavede nok, omgængelige nok. Ja i så fald hedder vores eneste målestok Jesus Kristus, han ,som bar konsekvensen af både mine og mit medmenneskes synder- op på korsets træ. Og hvad betyder det? Det betyder, at når Gud ser mig, da ser han én, som Jesus Kristus er død for. Og når jeg ser mig selv og mit medmenneske, må jeg - på samme måde - se- to mennesker, som nogen Jesus Kristus er død for. Og vi kan derfor mødes i Guds kærlighed, og blive i den kærlighed, det vil sige blive i Gud.

Alt det her kan vist ikke udtrykkes stærkere, end i den tyske forfatter Günther Schulze-Wegeners lille fortælling 'Det tåbelige kors'. Og den historie vil jeg slutte af med. Historien foregår under Anden Verdenskrig, på Østfronten, ikke langt fra byen Charkow i Ukraine.

Fronterne havde bølger frem og tilbage, og nu lå de to parter og lurede på hinanden.

De tyske soldater i 4. kompagnis frontafsnit havde drevet deres skyttegrave langt frem og dukkede sig nu godt ned i steppen mellem de sparsomme vækster. Tæt over for dem, ca. et stenkast væk, havde de russiske forposter på samme måde gravet deres huller i den udtørrede jord.

Den tyske korporal Mohnhofer havde efter mørkets frembrud lagt sig i stilling og lå nu ligesom de andre med sit våben, med kroppen trykket ned mod den hårde jord.

Han blev opmærksom på en lille buskvækst af kummerligt tjørn, som lidt fremme til siden for ham hævede sig over græsset. Han tænkte, at det lille krat kunne give ham en vis beskyttelse, og derfor lod han sig -centimeter for centimeter- glide hen imod busken.

Han nåede den uden at blive bemærket fra den modsatte side og begyndte straks at grave sig ned med sin korte spade.

Men nu var det sådan, at den russer, som havde ligget over for korporal Mohnhofer, også havde lagt mærke til busken og fået samme ønske om at gemme sig bag den.

På samme tid gled han smidigt og med en slanges bevægelser hen imod stedet og nåede endda frem før tyskeren. Også han begyndte at grave, og lyden af de to soldaters gravearbejde blandede sig med hinanden, så ingen af de to bemærkede den anden.

Da det blev morgen, ville korporal Mohnhofer tage et blik over marken foran og spejde ud efter en lejlighed til at skyde. Han trak geværet tæt ind til kroppen og skubbede sig -med fingeren på aftrækkeren- hen til busken.

I samme øjeblik havde russeren afsikret sin maskinpistol og skubbet torneranken til side. På én gang løftede de begge hovedet for at se. Begge så det samme, fjendens ansigt.

Så stor var begges rædsel, at de lå som lammede. Da løftede russeren hånden, som ville han sige noget, og uden at tænke på, at han ikke ville kunne forstå hans sprog, holdt korporal Mohnhofer inde. Men russeren slog korsets tegn for sig, og korporal Mohnhofer fyrede ikke. Da han blev stillet over for korstegnet, fik han en uklar, næsten barnlig forestilling om, at russeren med denne bevægelse havde stillet sig under en højere beskyttelse: han var urørlig for ethvert angreb, var omgivet af noget uigennemtrængeligt; han var nu et menneske, man ikke kunne skyde -uden at forsynde sig mod Gud.

Og nu gjorde korporal Mohnhofer noget meget usædvanligt, som kunne have set meningsløst ud for andre, men som i virkeligheden var så vidunderligt og forløsende.

Han løftede ligeledes hånden og gjorde korsets tegn, ubehjælpsomt og klodset, for i hans kirke kendte man ikke til at bruge den slags fagter. Men han følte sig tvunget til at svare russeren på det samme sprog, det som ikke behøver at bruge ord, men som er stærkt nok til at række ud over døden.

Det var, som om russerens brede ansigt fortrak til et smil: så godt havde han opfattet modstanderens håndbevægelse og forstået dens betydning.

Ingen bemærkede senere, at to soldater sagte sneg sig tilbage til deres huller fra tornebuskens grenværk, en russer og en tysker, hver til sin linje. To mænd, fra hvis ansigter angsten var veget bort.

Det var to mennesker, der havde set Jesus Kristus stå imellem sig og sin næste.

Amen.


Kirkekalender
Lørdag 25. september
Loppegudstjeneste
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.30
Loppegudstjeneste på Markedspladsen i Melby ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Loppegudstjeneste
Lørdag 25. sept. kl. 9.30 på Markedspladsen i Melby
Forhåbentlig kan der holdes loppemarked i år den sidste lørdag i september. Loppemarkedet begynder ....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring