Link til kirkekalenderLink til menu

Andagter & prædikener

Godhed - Guds overraskende godhed.

Det kunne være overskriften for den 'Lignelsen om den fortabte søn' - en af de mange lignelser, som Jesus fortalte.

'En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.' - sådan begynder lignelsen. Det er sin arv, han beder om at få - mens faderen stadig lever. Arvereglerne dengang var tydelige: Når der var to sønner, skulle den ældste have 2/3 og den yngste 1/3 af boet.

De fleste fædre ville vel have sagt nej. Men faderen delte sin ejendom imellem dem, fortæller Jesus videre. Det betød, at faderen gik rundt på hele gården med de to sønner og foretog en bodeling: Køer, høns og får blev talt og delt: Så mange til den ældste bror - så mange til den yngste. Markerne blev tilsvarende målt op og delt: Hvedemarken til den ene - bygmarken til den anden. Vinmarken til den ene - og olivenhaven til den anden osv.

Men den yngste søn kunne jo ikke rejse afsted med kornmarker, høns og oliventræer. Så han har været hele landsbyen rundt og solgt marker, dyr og frugttræer til naboerne. For at få det omsat til rede penge. Snakken er gået i landsbyen: Om den unge mand, der ydmygede sin far i fuld offentlighed og solgte hans marker og dyr. Nogle har haft ondt af faderen. Andre har synes, at faderen var vattet og slap, at han gik med til det.

Men det her stikker jo langt dybere end penge: 'Jeg vender dig ryggen og betragter dig som død,' siger sønnen med sin handling. Hvor må det have gjort ondt i faderens hjerte den dag. Han så ryggen af sin søn på vej væk fra landsbyen. Til sidst var sønnens ryg bare prik i horisonten, der blev væk.

Derude i det fremmede fik pengene hurtigt ben at gå på - og til sidst var pengene brugt op. Men den unge mand viser sig endnu engang handlekraftig. Plan A: Jeg må have et arbejde, så jeg kan tjene penge. Han fik arbejde som svinepasser. Men lønnen var så lav, at han måtte spise svinefoder for at blive mæt. Det var alligevel for usselt. Derfor udtænkte han en Plan B: Han kunne tage arbejde hjemme hos sin far, der behandlede de ansatte ordentligt. Han forbereder, hvad han vil sige til sin far: 'Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Lad mig gå som en af dine daglejere.'

På en måde er det en undskyldning: 'Jeg ved godt, at jeg har behandlet dig forkert, far.' Alligevel virker det til, at han ikke fattet dybden i den smerte, han har tilføjet sin far: Han vil stadig have båndene kappet til sin far - som far. Han har ikke lyst til at være sin fars søn. Lad os indgå et ansættelsesforhold, vil han sige til faderen. Bruddet er der stadig som et åbent sår.

Faderen får øje på en prik i horisonten. Prikken kommer nærmere: Er det mon virkelig min dreng? tænker han. Jo, det er ham. Faderen løber ham i møde. Også det var en ydmygelse - for en værdig mand løb ikke. Men faderen må komme først - før de forargede naboer, som måske vil kaste med sten og jage den unge mand ud af byen.

Faderen omfavner sin søn og kysser ham. Sønnen siger de ord, som han havde forberedt: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men læg mærke til, at han ikke siger den sidste sætning: Lad mig gå som en af dine daglejere. Overrumplet af sin fars godhed og kærlighed og uforbeholdne tilgivelse opgav han sin Plan B: Endelig ville han vedgå at være søn af huset. Endelig ville han tage imod sin fars kærlighed. Han havde brændt alle broer til sin far, men fra faderens side var broen intakt. Faderen overøste ham med en kærlighed, der var helt uforbeholden. Endelig tog sønnen imod: Tog imod kyssene og ringen på fingeren. Tog imod festdragt, sko og den glade fest.

'Din bror var død - men er blevet levende igen. Han var fortabt - men er blevet fundet,' sagde faderen til storebroren senere på dagen. Han var blevet fundet - fundet af faderen igen. Som søn af huset. Han blev fundet, før det var for sent.

Det er urimeligt, syntes storebror. Her har jeg slidt og slæbt - og aldrig fået nået - og så tager du imod ham, din søn dér! Men faderen svarer: 'Min søn, alt mit er dit.' Bodelingen har jo fundet sted. Du mangler ikke noget - det er dit det hele. Men kom med ind og del min glæde over, at min søn endelig har villet lade sig finde - og være den, han er: Min søn - din bror.

Gik storebror ind til festen? Lignelsen slutter med spørgsmålet åbent. Det gør Jesu lignelser altid. Fordi lignelsen ikke er slut. Den fortælles videre i vores liv. Hvor kan vi genfinde os selv? I storebror, som ser det urimelige i faderens kærlighed til lillebror? Eller i den handlekraftige lillebror, som brændte alle sine broer - men blev fundet af faderen til sidst?

Den største smerte for Gud er afstanden. Når vi lægger afstand til Gud. Når Gud bliver fjern og død for os. Når vi klarer os selv - og det egentlig er ligegyldigt for os, om Gud er der eller ej. Om vi så har brændt alle broer og smækket med døren som den yngste - eller holder os mere stilfærdigt på afstand som den ældste, er ikke så afgørende. Afstanden er der.

Men så en dag trænger tanken om Gud sig på. Kan jeg være bekendt at bede til Gud, når jeg ikke har bedt en bøn, siden min bedstemor bad fadervor med mig som barn? Kan jeg nærme mig Gud og gå til nadver, når jeg ikke har været til alters, siden dengang jeg gik til konfirmationsforberedelse? Og hvad vil Gud sige til det skidt og det rod, som jeg har lavet i mit liv? Det var jo ikke lige godt alt sammen? Sådan kan vi have vores forbehold og usikkerhed. Og essensen i forbeholdene er: Vil Gud have med mig at gøre - som den, jeg rent faktisk er?

Lignelsen er en kolossal opmuntring: 'Lad nu forbeholdene ligge og kom bare nærmere!' Førend vi forventer det, kommer Gud stormende os i møde og overrasker med sin uforbeholdne kærlighed. Ingen løftede pegefingre, men en hjertelig omfavnelse, møder Gud os med. For Gud ønsker sine børn nær. Han længes efter at finde os. Om det så koster ham ydmygelse.

Jesus fortalte lignelsen, som svar på en forargelse: 'Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem,' sagde man med foragt. Ja, for sådan er Gud. Gud ønsker os nær og vil spise sammen med os. Som dem vi er - på godt og ondt. Hver søndag er festmåltidet klar. Nadverbordet står dækket ved hver eneste højmesse - og vi er inviterede til at tage imod Guds helt uforbeholdne kærlighed.

Venlig hilsen Gunvor Sandvad - og her kan du læse lignelsen:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Lukasevangeliet kap. 1, vers 11-32

Flere andagter
Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke 17. marts 2024 Prædiken i Særslev Kirke 10. marts 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 25. februar 2024
Kirkekalender
Søndag 31. marts
Påskedag
Særslev:11.00
Ved Gunvor Sandvad


Påskedag er glædens dag. Graven er tom - Jesus er stået op fra de døde!

Vi skal lytte til opstandelsesbudskabet - og synge de glade påskesalmer.

Ejlby:09.30
Ved Gunvor Sandvad
Melby:
Se flere datoer

Arrangementer
Babysalmesang
Tirsdag 9. april
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024
Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Langfredag v. sognepræst Gunvor Sandvad Uddrag af Jesu K....
Læs mere
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Skærtorsdag v. sognepræst Gunvor Sandvad ....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 14. marts 2024. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link.....
Læs mere
Ny præst i Veflinge
Ny præst i Veflinge Camilla Valentinussen Hou er fra 1. februar sognepræst i Veflinge Sogn og ....
Læs mere
Kommende møder:

Nyt fra graveren
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård I september havde vi besøg af Arbejdstilsyn....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring