Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Fredag 19. september 2014

Prædiken ved høstgudstjeneste i Ejlby Kirke, søndag 14. september 2014



Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst
et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet. Amen


Prædiketekst: Matthæusevangeliet kap. 20, vers 20-28:

Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«
Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«


I dag fejrer vi høstgudstjeneste. Vi glæder os over alt det, som vi har høstet på markerne og i frugtplantagerne - i drivhusene og i haverne.

Når vi holder høstgudstjeneste, er det fordi høsten er en gave. Ganske vist ligger der mange timers arbejde bag, men stadig er høsten en gave.

Det er en gave, at Gud har velsignet arbejdet med vækst og frugt. Ligesom det er en gave overhovedet at kunne stå op og have muligheder og kræfter til at dyrke og høster. Alt sammen er det Guds gode gaver, som vi må sige Gud tak for.

Dengang jeg gik i skole, var der i vores læsebog en historie om fem kartofler. De 5 kartofler lå nede i den mørke jord, under samme kartoffelplante. De voksede og snakkede med hinanden om, hvad de ville være, når de blev store og blev taget op. Den første drømte om at komme til Paris og blive tilberedt af en berømt fransk kok. Det skulle den anden overgå, så den sagde, at den ville laves til chips og spises af præsidenten i USA - intet mindre. Den tredje ville til Amalienborg og spises af dronning Margrethe. Den fjerde kartoffel ønskede noget helt andet: Den ville på landbrugsudstilling og beundres af eksperterne.

Den femte kartoffel var lille og genert. Den havde slet ikke sagt noget endnu. 'Hvad vil du være, når du bliver stor?' spurgte de fire andre. 'Jeg vil gerne være læggekartoffel,' sagde den lille kartoffel forsigtigt. - 'Læggekartoffel!' sagde de andre. 'Det da ikke noget særligt. Bare at komme herned i jorden igen næste forår og rådne op'. Og de fire grinte så meget, at den lille kartoffel blev helt rød i hovedet - hvis ellers kartofler kan blive røde i hovedet.

Da sommeren var slut, blev de fem kartofler taget op. Det gik præcis, som de havde drømt: En kom til Paris og en berømt kok lavede den til en udsøgt kartoffelkage. Tre mundfulde, så var den spist. Den anden havnede i en chipspose, der blev fløjet til USA. Barack Obama købte posen og snart var den spist. Den tredje blev kogt og Dronning Margrethe spiste den med brun sovs. Den fjerde kom på landbrugsudstilling. Den lå i en glasmontre og blev betragtet af landbrugseksperter, som skrev en masse ned om den. Da udstillingen var slut, var kartoflen helt indtørret og blev smidt i skraldespanden sammen med brugt papir og plastickopper fra konferencen.

Et par måneder var der gået, så var de alle fire væk. Kun den femte, den lille kartoffel, lå tilbage i en kasse i skuret og blev mere og mere blød og rynket. Ud på vinteren og foråret fik den lange hvide spirer. Så blev den lagt i jorden og gav næring til en grøn kartoffelplante med hvide blomster og med mange små nye kartofler neden under. Læggekartoflens liv var ikke noget særligt. Det var et helt almindeligt kartoffelliv. Men den femte kartoffelgav alt, hvad den havde i sig og blev til liv for mange nye kartofler.

I dagens evangelium møder vi to brødre, Jakob og Johannes. Zebedæussønner blev de kaldt efter deres far, men i dag er det deres mor, som er i centrum. Hun kaster sig på knæ foran Jesus. Hun beder om, at hendes to sønner må få de vigtigste pladser i Guds Rige: 'Sig, at mine to sønner her, må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd', siger hun.

Disciplene og Jesus var på vej til påske i Jerusalem. Jesus havde fortalt, at han skulle slås ihjel ved at korsfæstes, men opstå på den tredje dag. Luften har dirret af spænding: Forventninger om, at Guds Rige stod lige for døren - blandet med frygten for at blive slået ihjel sammen med Jesus.

'Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?' spurgte Jesus de to. 'Ja, det kan vi,' svarede Jakob og Johannes. De var indstillet på at drikke lidelsens bæger og blive martyrer for Guds Riges sag. Men noget for noget. Martyrdøden skulle belønnes med de vigtigste pladser i Guds regering: Pladsen lige til højre og til venstre for Jesu tronstol i Guds rige.

Disciple og vi er som kartoflerne i det lille eventyr. Vi stræber opad. Vi stræber efter at blive noget særligt - og at få magt. Eller indflydelse, hvis vi ikke vil tage ordet magt i vores mund. Her i verden bliver de små undertrykt af dem, som har magt. Men i Guds rige er der vendt op og ned på det. I Guds Rige er den stor, som tjener de andre. Hæderspladsen er tjenerens plads.

At være tjener er at være som den lille læggekartoffel i eventyret. Den stiller sig selv og alt hvad den har i sig til rådighed for andre. Den giver sit liv og sig selv, da den bliver puttet i jorden for anden gang. Og den bliver til nyt liv for mange kartofler.

Jesus afviste ganske vist at give Jakob og Johannes den magt og status, som de bad om. Man han var ikke bleg for at sige, at der findes noget, som er større end andet hos Gud. Den, der vil være stor i Guds øjne, skal være de andres tjener - og den, der vil være leder, skal være slave for de andre.

I Guds øjne er det særligt ærefuldt at stille sig på højre og venstre side af det menneske, som lider. At stå skulder ved skulder ved mennesker, som har det svært.

Det var også, hvad Jesus gjorde. Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv for løsesum for mange, sagde han. Med sin egen død på korset tjente Jesus os. Han købte mennesker fri af grådighed, misundelse, angst, meningsløshed og ondskab. Alt det som truer med at gøre livet tomt og småt. Og han købte os fri af vores skyld og den evige død.

På pladsen ved Jesu højre og venstre hånd havde Jesus to dødsdømte forbrydere. Den ene bad: 'Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige' - ikke en hædersplads - bare en plads bad forbryderen om. Jesus svarede ham: 'Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.'
Amen

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.


Kirkebøn:
Himmelske Far.
Tak for at du har velsignet vore hænders værk, givet sol og regn over vore marker, og ladet os få høsten bjærget. Hjælp os til aldrig at glemme taknemligheden over din godhed mod os. Lær os at bruge dine gaver ret - og lad din godhed gøre os gavmilde.

Vi beder for dem, som ikke fik nogen høst - fordi afgrøderne blev ødelagt af uvejr - eller fordi ulykker, sygdom eller krig forhindrede dem i at høste. Vi beder for de fattige og lidende. Vi tænker særligt på de mange flygtninge i Irak og Syrien og de sygdomsramte i Vestafrika.

Åbn vore øjne, så vi ser behovene og nøden også lige omkring os. Åbn vore hjerter, så vi deler, hvad vi har, med andre. Lad aldrig vores blik svækkes for den sorg og lidelse, som vi kan være med til at lindre.

Vi beder for vore kære og hvert eneste menneske i vore sogne. Vi beder for bange og ensomme - og for de syge. Vær med alle, der har mistet et menneske, de holdt af, og vær med dem, som snart skal dø.

Vi beder for vores land og for alle, som har fået magt og ansvar betroet - for Dronningen og hendes familie. Vi beder for kirken her hos os og ud over hele verden. Bevar os alle i troen, håbet og kærligheden.

Gud. Du er glædens Gud. Du er tilgivelsens kilde, livets Ånd og verdens håb. Amen
Flere andagter
 
»Prædiken til 5. søndag efter påske
Søndag 17. maj 2020
»Prædiken til 4. søndag efter påske
Søndag 10. maj 2020
»Prædiken til bededag 4. fredag efter påske
Fredag 08. maj 2020
»Prædiken til 3. søndag efter påske
Søndag 03. maj 2020
»Prædiken til 2. søndag efter påske
Søndag 26. april 2020
»Prædiken til 1. søndag efter Påske
Søndag 19. april 2020
Kirkekalender
Søndag 31. maj
Pinsedag
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Ingen lagkage og kaffe!
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Antal deltagere ved kirkelige handlinger
Antal deltagere ved kirkelige handlinger Ved kirkelige handlinger er der på grund Coronavirus/Cov....
» Læs mere
Konfirmationer 2020
Konfirmationer 2020 findsluttid(202006062230); Lørdag d. 6. juni kl. 13.00 i Særslev Kirke Jas....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk