Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Mandag 03. november 2014

Prædiken til Alle helgens dag
- Søndag 2. november 2014 i Særslev kirke

Lad os bede:
Gud, så vær hos os i sorgen,
og lad det under ske,
at vi din påskemorgen
må gennem skyen se.
Amen

(Salmebogen nr. 549, vers 7)

Evangelielæsning: Matthæusevangeliet kap. 5, v. 13-16:

Jesus sagde: 'I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.' Amen.



'Den er blevet min faste ledsager. Sorgen. Den sidder for eksempel på sædet ved siden af mig, når jeg kører bil. Når jeg står på kirkegården og kigger på hendes gravsten, så er sorgen der igen. Eller når jeg sidder i stuen og hører stilheden - og savner at høre hendes stemme. Sorgen befinder sig lige ved siden af mig.' Sådan beskriver en mand i en avisartikel sin sorg over at have mistet sin datter. Jeg tror, at mange af os kan genkende hans oplevelse. At sorgen følger med en alle steder.

Sorgen kommer og går også. Sorgen kommer væltende, når man åbner for radioen og hører hendes ynd-lingsmusik. Eller når man åbner en skuffe og finder nogle af hans ting. Eller får duften af hendes yndlings-blomst i næseboerne i supermarkedet. Eller husker en god oplevelse sammen med ham for flere år siden.

Så pludselig er sorgen der igen. Den finder på at komme på tidspunkter, hvor man slet ikke har bedt den om det og slet ikke er forberedt på det.

I dag - alle helgens dag - mindes vi de døde. Dem, vi har mistet fornylig, og som vi tænker på mange gan-ge om dagen. Og dem, vi har mistet for længe siden - men deres betydning vil vare resten af livet.

'I er jordens salt', siger Jesus til os i dagens evangelium. Salt ser ikke ud af meget. Bare nogle små hvide krystalkorn. Men salt kan så meget: Salt giver smag og karakter til maden. Salt kan tø det op, som er fros-set til. Sådan var dem, vi mistede, også salt i vores liv. De kunne tø os op og få liv og varme i os. De gav vores liv smag og karakter.

'I er verdens lys', siger Jesus. Et enkelt lille stearinlys ser heller ud af meget. Men tænder man bare ét lys i et mørkt rum, så er mørket straks fortyndet og trængt op i en krog. Når lyset skinner, træder alle farvenuan-cerne frem og vi ser, hvilken vej, vi skal gå. Dem vi mistede, var lys i vores liv. De fik farvenuancerne frem - og de viste os vej i livet.

Jesu ord: 'I er jordens salt - I er verdens lys' passer fint på dem, som vi har mistet: De var netop saltet og lyset i vores liv.

Allehelgens dag har flere stemninger i sig. På én måde er det en sorgens dag. Vi husker på dem, vi har mistet, og mærker at sorgen og savnet stadig river i os. På en anden måde er Allehelgens dag også en taknemlighedens dag. Taknemligheden gælder alt det gode, som vi fik igennem vore døde. Det ligger i os som en rig erindring - som en god arv, vi lever videre på. Det lys, vore døde var, skinner stadig i os. Saltet gør stadig sin virkning - selvom det selvfølgelig er på en anden måde nu, end mens de levede. Allehelgens dag er en god anledning til at sige tak. Tak for alt det gode, vi fik givet og blev beriget med gennem dem, vi har mistet. Hvert lys vi tænder her i kirken i dag - er sådan en stille tak.

Vi må også være ærlige og sige, at selvom vi fik meget godt gennem vore døde, så havde de jo også deres fejl og mangler. Vi bærer nok også på smertefulde minder. Måske mærker vi ind imellem vrede og måske bitterhed over noget, som ikke blev, som vi kunne have ønsket det. Det gør sorgen tungere. Det svider som salt i såret - og gør det sværere for såret at hele sig.

Så er der ikke andet at gøre, end at bede Gud om at hjælpe os til at tilgive. Og bede Gud om at hjælpe os til at lægge det fra os og overgive det til hans kærlighed. Så det mister sin magt over os.

Alle helgens dag er også håbets dag. Håbet er mejslet ind i mange af gravstenene på vore kirkegårde. På mange af gravstenene er der nemlig en lille stjerne ud for den dødes fødselsdato og så et lille kors ud for dødsdatoen. De to symboler fortæller om håbet. For de er hentet fra Jesu livshistorie:

Stjernen - det er stjernen, som skinnede over Betlehem julenat, da Jesus blev født. De vise mænd i Øster-land, så at stjernen var tændt på nattehimlen. 'Stjernen ledte vise mænd til vor Herre Kristus hen.'

På samme måde er det lille kors på gravstenene også hentet fra Jesu livshistorie: Det er korset, hvor Jesus døde den lange fredag, som det så udtryksfuldt er vist her på altertavlen i Særslev Kirke. Men vi har også hørt, at det ikke sluttede med korset: Påskedag tog Gud Jesus ved hånden og rejste ham op til livet. Jesus gik levende ud af graven. For at være vores usynlige livsledsager gennem livet og gennem døden til livets land.

En stjerne og et kors sammen med en fødsels- og en dødsdato. Det fortæller, at fra fødsel til død er vores liv flettet sammen med Jesu liv. Det gælder også for hver enkelt af vore døde - og uanset om der er sat en gravsten over dem eller ej - eller hvordan gravstenen ser ud. Deres livs historie - om den blev kort eller lang - var og er skrevet sammen med Guds store historie i Jesus Kristus. Det er håbet.

Vi har en nemlig livsledsager mere - foruden sorgen. Det er Jesus Kristus. Han følger os fra fødsel til død. Han har sagt til os, at han vil gå vejen sammen med os, uanset hvor store sten, der ligger på vejen - og hvor mørkt og tåget, der bliver undervejs. Han vil gå med os helt til vejen slutter.


Hvor ender vejen så henne? Ja, det ender godt. Det ender med de dødes opstandelse og de ord, som vi hørte før fra Johannes’ Åbenbaring. Det ender med at Jesus siger: 'Se, jeg gør alting nyt.' Det er noget af det sidste, som står i Bibelen - en fantastisk slutfanfare: 'Se, jeg gør alting nyt.'

I kapitlerne før i Johannes’ Åbenbaring bliver det malerisk skildret, hvordan døden pænt må komme og bøje sig for Gud og løslade alle de døde, som ligger i jordens dyb. Havet må komme og give alle de druknede tilbage til Gud. Store og små - så uendeligt mange, at de ikke kan tælles - står foran Guds trone som den store hvide flok.

Så holder Gud dommedag. Et truende ord. Men udfaldet af dommen er overraskende: Gud fælder nemlig dødsdom over døden! Døden bliver tilintetgjort. Men til mennesker skaber Gud en ny himmel og en ny jord. Og så lyder slutfanfaren:

Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
- Og han som sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt!'

(Johannes’ Åbenbaring kap. 21, v. 3-5)

Det ender godt! Amen.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.


Navnene på de, som var døde i pastoratet og/eller som var blevet begravet/bisat på en af vore kirkegårde - siden Alle Helgens Dag 2013 blev læst op. Derefter blev følgende bøn bedt:

Vor Gud og Far,
vi kommer til dig med vor sorg og vort savn,
for det gør ondt i os,
at vi er skilt fra dem, vi elsker.
Du ved, hvad vi havde af godt og svært sammen,
og du ved, hvordan vi stadig sørger og savner,
og at vort liv aldrig bliver helt det samme,
som før døden skilte os fra hinanden.

Men vi takker dig for alt det gode,
vi fik igennem dem, der ikke mere er iblandt os.
Uden dem havde vort liv ikke været så rigt.
Og er der noget i forholdet til dem,
der stadig nager som en torn i sindet,
så hjælp os til at lægge det fra os,
overgive det til dig,
at det må være skjult i din kærlighed
og miste sin magt over os.

Giv os velsignelse til at lyse for andre,
som de lyste for os,
så også vore kære en dag må kunne takke dig for,
at vi har levet.
Amen.

(Bønnen er skrevet af Holger Lissner og er fra bogen 'Kollekter og bønner', Aros Forlag 2009)

Gunvor Sandvad
Flere andagter
 
»Prædiken til 5. søndag efter påske
Søndag 17. maj 2020
»Prædiken til 4. søndag efter påske
Søndag 10. maj 2020
»Prædiken til bededag 4. fredag efter påske
Fredag 08. maj 2020
»Prædiken til 3. søndag efter påske
Søndag 03. maj 2020
»Prædiken til 2. søndag efter påske
Søndag 26. april 2020
»Prædiken til 1. søndag efter Påske
Søndag 19. april 2020
Kirkekalender
Søndag 31. maj
Pinsedag
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Ingen lagkage og kaffe!
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Antal deltagere ved kirkelige handlinger
Antal deltagere ved kirkelige handlinger Ved kirkelige handlinger er der på grund Coronavirus/Cov....
» Læs mere
Konfirmationer 2020
Konfirmationer 2020 findsluttid(202006062230); Lørdag d. 6. juni kl. 13.00 i Særslev Kirke Jas....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk