Link til kirkekalenderLink til menu

Andagter & prædikener

Søndag 05. april 2015

Glædelig Påske !

Prædiken Påskedag, søndag d. 5. april 2015, i Særslev Kirke
v. sognepræst Gunvor Sandvad:

Markusevangeliet kap. 16, vers 1-8:
Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.



Vi sætter alle sejl til, når vi i dag fejrer påskedag. Der bliver kimet med kirkeklokkerne - der er pyntet med gule påskeliljer - vi synger de festlige påskesalmer. Det skal nemlig stråle af jubel og triumf påskedag. For det kan ikke lade sig gøre at overdrive betydningen af, at døden tabte og Jesus opstod påskemorgen.

Alligevel begyndte den første påskedag på ingen måde med jubel og triumf. Den begyndte med tre triste kvinder, der gik med sænkede hoveder, fordi de havde mistet en hjertenskær. Måske slæbte fødderne sig modstræbende afsted. Fordi det ribber op i al smerten og sorgen at komme til et gravsted. Alligevel måtte de derhen. For hjertet hang jo ved ham, som lå i gravkammeret.

Maria Magdalene, Maria og Salome gik med salvekrukker i hænderne. De ville gå ind i gravkammeret og salve Jesu døde, mishandlede krop. Give ham det sidste, som tomme hænder kan give, en pæn begravelse.

Kvinderne så straks, at graven var åben og at den var tom. Jesus lå der ikke mere.

Men inde i gravkammeret sad en ung mand, klædt i hvidt. Han sagde: 'Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret den korsfæstede. Han er opstået. Han er ikke her! Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!'

Den unge mand i hvide klæder sendte kvinderne hjem igen - med besked til disciplene og kvinderne selv om at rejse nordpå til Galilæa - dér ville de få Jesus at se - levende, opstanden. 'Han går i forvejen for jer,' sagde manden i de hvide klæder.

Kvinderne styrtede ud af graven, flygtede derfra, bange, mundlamme, ude af sig selv - de var rystede. Ikke så sært. For hvad var det, der var sket?

Hvad der helt præcist skete i opstandelsens øjeblik, var mennesker ikke vidner til. Det forbliver Guds hemmelighed. Opstandelsens øjeblik - da den døde Jesus fik liv - har intet øje set. Opstandelsens øjeblik, da Jesus forlod graven, så ingen. Måske var det for vidunderligt til, at mennesker kunne tåle at se det?

Hvad kvinderne fik at se, var en efterladt grav. Samtidig med at de hørte beskeden: 'Han er opstået, han er ikke her ..Han går i forvejen for jer til Galilæa. Der skal I se ham!'

Faktisk nåede de ikke til Galilæa, inden de så ham. Allerede senere påskedag kom Jesus kvinder og disciple i møde. De genkendte øjnene, stemmen, kroppen. Han var virkelig den korsfæstede Jesus, som var opstået. Gensynene hører vi mere om i morgen, 2. påskedag.

I dag - Påskedag - er kvinderne og vi på lige linje: Vi har de samme to ting at forholde os til: En efterladt grav og et glædeligt budskab om, at Jesus er opstået. Og det er mere end meget.

Den efterladte grav og budskabet om Jesus opstandelse er en stor glæde. For den efterladte grav og påskebudskabet forkynder, at der ingen grænser findes for Gud. Ikke engang døden er en grænse for Gud.

Døden er jo er en grænse for os mennesker. Indtil døden kan vi følge hinanden. Men så heller ikke et skridt længere. Når døden er kommet imellem os, må vi skilles fra vore kære. Vi kan ikke følge de døde over dødens grænse.

Men påsken forkynder, at døden ikke kunne standse Gud. Døden fik ikke det sidste ord. Det sidste ord fik Gud. Gud rejste Jesus op fra de døde. Ikke tilbage til det liv, som han nyligt havde mistet. Heller ikke til en runde mere - et liv mere her på jorden. Gud rejste Jesus op til et evigt opstandelsesliv på den anden side af dødens grænse. Et liv, som der ikke kan gå død i. Det betyder, ganske enkelt, at Jesus lever - også nu. Han er foran os - og ikke bag os.

Det meste af tiden taler vi om Jesus som en historisk person - der var engang. Han blev født, han sagde, han gjorde, han blev pint og korsfæstet. Det er datid altsammen - for Jesu ord og gerninger, hans lidelse og død er historiske begivenheder for knap 2000 år siden - sammen med beretningen om kvinderne ved den efterladte grav og budskabet om Jesu opstandelse. Det er historie, som var engang. Det ligger bag os - derfor tales der i datid om det.

Men påskedag må vi skifte fra datid til nutid. For Jesu opstandelse, betyder at Jesus lever - at han er - er i dag og alle dage ud i fremtiden.

'Han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham,' lød det til kvinderne. Jesus er ikke en røst i fortiden - Jesus er ikke bag os. Jesus er foran os. Han går i forvejen for at komme os i møde, der hvor vi kommer hen. Alle vide vegne kan vi møde ham, som en levende Gud. Det er en trøst og opmuntring, især når man er bange for den uvisse fremtid.

Du og jeg kan ikke komme noget sted hen - eller komme i nogen situation, uden at Jesus også er der allerede. Overalt kan vi møde ham som en levende Gud, der taler til os og trøster og opmuntrer os med sin nærvær. Han følges med os overalt - selvom vi ikke kan se ham. Uanset hvor vi kommer hen og uanset hvor vi havner henne, så er den opstandne Jesus der allerede og skaber håb.

Om lidt skal vi synge Thomas Kingos store påskesalme: 'Som den gyldne sol frembryder'. 9 lange vers er salmen på - mindre kan heller ikke gøre det. For Kingo tager os med ud i alle tænkelige afkroge af livet, hvor vi mennesker kan havne. Jesu opstandelse betyder, at håbet og lyset trænger sig ud og ind overalt - og ikke efterlader noget sted uden håb: Om jeg ligger i en mørk fangekælder lænket med håndjern og fodlænker. Om jeg bliver syg. Om alle hader mig og forlader mig - alligevel er der håb: Vi kan løfte hovedet. Jesus er der allerede og letter min nød.

Håbet lyser også efter vores død og begravelse. Kingo skriver:

Lad kun gravens jord mig dække,
orme tære al min saft,
ild og vand opsluge mig;
jeg dør i den tro til dig,
at jeg skal til liv opstande
ud af dødens grumme lande.
(Salmebogen nr. 227, del af vers 7)


Jesu opstandelse betyder, at døden ikke længere sætter et punktum - den sætter trods alt kun et komma. Gravene er et midlertidig hvilested - mens vi venter på opstandelsen. Jesu opstandelse er et løfte om, at vore døde og vi selv skal opstå, sådan som han opstod fra de døde.

Hvad opstandelse fra de døde indebærer, er sikkert langt større og lysere, end vi har fantasi til at forestille os. Men vi har lov til at håbe, at der venter os et gensyn med alle dem, der stod vort hjerte nær - og med alle de andre, vi aldrig kom nær.

Vi fatter det ikke. Det er for underfuldt for os, at det, som skete med Jesus påskemorgen i gravhaven også kan ske for os. Men selvom vi ikke fatter det, har vi fået det givet som det levende håb. Vi er med i en historie, som ender godt.

Jesus Kristus er opstået. Han lever - og vi skal leve. Det er denne dags store glæde og det levende håb.

Glædelig påske. Amen.
Flere andagter
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Søndag 05. september 2021
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Søndag 29. august 2021
Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2021
Søndag 22. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 15. august 2021
Søndag 15. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 1. august 2021
Søndag 01. august 2021
Prædiken i Melby Kirke 25. juli 2021
Søndag 25. juli 2021
Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring