Link til kirkekalenderLink til menu

Andagter & prædikener

Mandag 14. december 2015

Solopgangen fra det høje

Prædiken til 3. søndag i advent 13. december 2015 i Ejlby Kirke:
v. Gunvor Sandvad, sognepræst i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat



Før prædikenen blev nr. 89 i Den danske Salmebog sunget:

1. Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge,
for natten om advent er tærende lang.
Vi længes, vi længes mod morgenens lykke,
mod solopgangs-timen med fuglenes sang,
thi Herren har svoret
at komme i Ordet
med styrke, med almagt i Ånden til stede,
som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

2. Nu sidder vi stumme og venter på stunden,
da Herren vil komme, besøge sit folk
og lægge os levende lovsang i munden,
Guds Ånd fra det høje vil være vor tolk.
Vor vantro skal vige,
Guds sol skal da stige
med budskabet: Ingen skal utrøstet græde,
det nærer vort håb, og det bærer vor glæde.

3. Befriet blir vi for hver eneste fjende,
selv fjenden, der har vore hjerter besat.
Da lærer Gud selv os vor frelse at kende
i ordet, der lyder: Din synd er forladt.
Da synger vi stumme
en sang, der kan rumme
det ord, hvor Guds mægtige Ånd er til stede,
som nærer vort håb, og som bærer vor glæde.

4. Vor Gud skal vi tjene med fryd alle dage,
foruden al frygt skal hans åsyn vi se.
Han leder vor fod ad den vej, vi skal drage
til freden, der heler vort suk og vor ve.
Gud selv ihukommer
som frelser og dommer
den pagt, der ej rokkes af ny eller næde,
den nærer vort håb, og den bærer vor glæde.

Johannes Johansen 1996.

Bibellæsning: Lukasevangeliet 1, 67-80

Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:

Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage.
Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.

Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.


Prædiken:

Solopgangen fra det høje vil besøge os, synger Zakarias. Det giver en stille glæde indeni, hver eneste gang, man ser solen stå op. Som nu her til morgen, hvor solen stod op på en klar blå himmel. Nogle solopgange bliver man ved med at huske, fordi de var særligt smukke.

Jeg husker stadig en solopgang for måske 20 år siden. Det var dengang de store færger Niels Klim og Peder Pors stadig sejlede mellem Århus og Kalundborg. Skyerne eller luften må have været på en speciel måde den morgen. For da dagens første solstråler ramte skyerne, blev hele himlen flammende rød og violet. Det var så smukt, at folk forlod kopperne med morgenkaffe i færgens cafeteria, tog frakker på og gik ud på dækket og bare så og så. Smilene, glæden og snakken om denne usædvanlige morgenhimmel spredte sig på færgedækket, mens kaffen blev kold i kopperne inde på de forladte cafeterieborde.

Enhver solopgang nærer vort håb og bærer vor glæde, som omkvædet lød i salmen, vi sang for et øjeblik siden. Håbet og glæden bliver næret, fordi enhver solopgang er at få en ny dag, en ny chance og en ny begyndelse forærende.

Elisabeth og Zakarias, som sang den skønne lovsang om Guds solopgang fra det høje, havde lige fået en ny begyndelse givet. Et lille nyt liv, en lille dreng holdt de lykkede forældre i armene. De nybagte forældre havde alder til at være bedsteforældre eller måske snarere oldeforældre. Men nu var de altså alligevel selv blevet forældre til trods for, at Elisabeth var langt over den fødedygtige alder - og at de hidtil ikke havde kunnet få børn. Barnet var et Guds under.

Forud for dagens evangelium fortæller evangelisten Lukas om, hvordan ærkeenglen Gabriel viste sig for Zakarias og fortalte, at de to gamle ægtefolk skulle til at være forældre.

Men da hans livs største ønske så ud til at gå i opfyldelse turde Zakarias ikke tro på det: Hvordan skal jeg vide, at det er sandt?, spurgte han tvivlende. Fornuften gav ham skepsis og mistro. Den gamle professor P.G. Lindhardt kaldte det 'Tankevanskeligheder ved kristendommen'. Og hvem kan ikke have det? Men som solopgangen kan forvandle himlen fra gråt i gråt til rødt og violet - sådan er Guds virkelighed heldigvis også større, end det vores tanker kan følge med til og forstå.

Måske fortrød Zakarias sit tvivlende spørgsmål. For havde han nu i et øjebliks skepsis spændt ben for op at få sin drøm opfyldt? Nej - det havde han ikke. Guds vilje sætter sig igennem alligevel. Gud får det sidste ord - trods alle tegn i tiden og ødelæggende kræfter, der gør os bange. Det er denne søndags budskab, som vi skal tage til os: At Gud får det sidste ord.

Guds vilje sætter sig igennem - og lader sig ikke standse. Lige så lidt, som solopgangen lader sig standse. Skeptikeren Zakarias og hans kone oplevede det umulige: At blive forældre, selvom al sund fornuft sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Guds vilje står over vores fornuft. Guds muligheder er større, end det vi kan styre og kontrollere. Og Guds ske lov for det.
Det er såmænd helt befriende, at der findes noget, som vi ikke kan gennemskue og heller ikke ødelægge og standse. At Gud sætter sin vilje igennem - uanset om vi tror eller tvivler. Det nærer vort håb og bærer vor glæde.

Solopgangen fra det høje vil besøge os, for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge - og lede vore fødder ind på fredens vej. Sådan synger Zakarias af hjertens lyst. Zakarias vender sit ansigt mod solopgangen fra det høje, som vil komme. Det er at holde advent. Zakarias venter med glæde og håb, ganske som børn og vi barnlige sjæle i denne tid glæder os til julen. Vi ved, at julen kommer. Gud vil være jordens gæst.

Den forventning er mere end lys og gran, nisser og engle i skøn forening. Forventningen stikker dybere end som så. Zakarias synger om en Gud, der står fast. En Gud, man kan stole på. En Gud, som aldrig forlader eller svigter mennesker, selvom vi ofte tvivler - eller ligefrem vender Gud ryggen.
Gud kommer til os i Jesus. Han kommer med samme usvigelige sikkerhed, som solopgangen kommer hver eneste morgen. Det nærer vort håb og bærer vor glæde.

Zakarias synger om sønnen Johannes’ livsopgave: Du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed. Frelse og syndernes forladelse - det skal Johannes prædike om i ord og handling, når han engang bliver voksen og bliver kendt som Johannes Døberen. Han skal døbe mænd og kvinder - store og små i Jordanfloden.

Dåben er at blive renset fra sine synder. Alle de beskidte ord og handlinger, bliver som skyllet væk, når folk vader ud i Jordanfloden og Johannes Døberen lader dåbsvandet risle ned over deres hoved og skuldre og ryg. Det er som at møde solopgangen fra det høje: At få en ny dag, en ny chance, en ny begyndelse.

Gud er barmhjertig og tilgiver mennesker, som bliver døbt. Dengang da Johannes døbte i Jordanfloden - og den dag i dag - når små eller store bliver døbt i Ejlby Kirkes gamle døbefont, eller hvor dåben nu sker. Guds tilgivelse - syndernes forladelse - bliver sat som det håbefulde fortegn for livet herefter. Både for det liv, som lige er begyndt og for det liv, som er mærket og slidt.

Syndernes forladelse nærer vort håb og bærer vor glæde. Fordi vi gennem Guds tilgivelse bliver befriet fra vore fjender. Nemlig den usynlige fjende, som er synden. Synden belejrer og besætter hjertet, så vi gør det onde, som vi ikke vil - og siger de sårende ord, vi bagefter helst ville have tiet stille med. Synden belejrer og besætter hjertet, så vi til tider må skamme os over os selv. Men befrieren Jesus - Guds solopgang fra det høje, lægger trøstende sin hånd på vores hoved og siger: Dine synder er dig forladt. Det nærer vort håb og bærer vor glæde.

Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge, sang Zakarias uden at kunne ane rækkevidden og betydningen af sine ord. Solopgangen fra det høje er også påskesolen, som strålede over Jesu åbne grav. Den strålede om kap med hvidklædte engle, som fortalte, hvad ingen øjne har set: At Jesus blev oprejst fra de døde - og derfor ikke mere er at finde i graven.

Guds påskesol lyser i mørket og oplyser de skygger af frygt og sorg, som døden kaster over os: Engang vil Guds opstandelses solopgang lyse - også over os og dem, vi har mistet og savner nu. Påskemorgens sol over Jesu tomme grav nærer vort håb og bærer vor glæde - mens vi venter på solopgangen fra det høje.

Glædelig advent. Amen.
Flere andagter
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Søndag 05. september 2021
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Søndag 29. august 2021
Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2021
Søndag 22. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 15. august 2021
Søndag 15. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 1. august 2021
Søndag 01. august 2021
Prædiken i Melby Kirke 25. juli 2021
Søndag 25. juli 2021
Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring