Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Fredag 12. februar 2016

Prædiken Fastelavns søndag d. 7. februar 2016 i Ejlby Kirke
v. sognepræst Gunvor Sandvad, Særslev-Ejlby-Melby



Bibellæsninger:

Paulus skriver i 1. Korintherbrev 13:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.


Lukasevangeliet 18, 31-43:
Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.« Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.


Prædiken:
Ser vi - eller er vi blinde? Ofte er vi blinde og forstår ikke, hvad der sker omkring os. Sådan var det i hvert fald for disciplene.

Se! sagde Jesus. Se, vi går op til Jerusalem, sagde han til de 12 udvalgte disciple. Og så fortalte han dem, hvad der ville ske i Jerusalem: Han ville blive arresteret, mishandlet og slået ihjel. Men efter tre dage ville han stå op fra de døde.

Se! sagde Jesus. Men disciplene kunne ikke se noget som helst. Måske gik de helt i sort - sådan som vi ofte reagerer, når vi får en besked, om noget der virker truende og forfærdeligt. Blinde og foruroliget famlede de sig videre ad vejen mod Jerusalem sammen med Jesus.

Men Jesus selv gik med målbevidste skridt. Han så både vejen og målet lysende klart. Han skulle og ville til Jerusalem for at lide, dø og stå op fra de døde.

Jesus ville dø, for at skaffe bod for vores skyld. For at give os Guds tilgivelse for vores synder. For at læge de sår, vi har påført andre. Og råde bod på vores svigt.
Det var kærlighed til os svigtende og fejlfulde mennesker, der drev Jesus frem ad vejen mod Jerusalem. Det var kærlighedens vej han gik. Offerets, forsoningens og selvhengivelsens vej.

Hvorfor og hvordan Jesu lidelse og død kunne blive til tilgivelse, håb og liv for alle de mange mennesker, der siden har troet på ham - er en guddommelig gåde og et kærligheds dyb, som vi aldrig kommer til helt at se til bunds i og forstå. Vi erkender kun stykkevis, som vi hørte Paulus sige det før - i den storslåede lovsang til kærligheden.

Vi erkender kun stykkevis - vi ser og forstår kun brudstykker og glimt af den vej, som Jesus gik. Men det gør ikke noget, at det er sådan. Redningen er, at vi selv er kendt fuldt ud af ham - af Gud. Vi er kendt og gennemskuet - og alligevel helt igennem elsket af Gud. Gud elsker os med den kærlighed, som tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt og som aldrig hører op.

Guds fuldkomne kærlighed fik krop, stemme og ansigt i Jesus. Den smukke lovsang til kærligheden er derfor i bund og grund en lovsang om Jesus Kristus. Han er nu på vej til Jerusalem for at lide og dø til liv, håb og frelse for os. Han går den lige vej uden at tøve og tvivle.

Og så alligevel stopper Jesus op - lidt uden for byen Jeriko, fordi en blind tigger i vejsiden havde råbt ham an. Ham, tiggeren, var der ellers ingen, der så. Jo, de så nok, at han sad der, som han plejede, med sin udstrakte hånd og de blinde øjne uden blik. Et ubehageligt syn var han måske - en påmindelse om at sygdom, elendighed og social nedtur kan ramme os alle.
Måske var der dem, der syntes, at han var i vejen. Men sådan noget siger man jo ikke højt, når man er et pænt menneske. Man giver en mønt, vender blikket væk og skynder sig videre.

En mængde mennesker fra byen var kommet Jesus i møde. Velsagtens fordi de var nysgerrige og gerne ville have et glimt af mesteren, som alle snakkede om. Men så gav den blinde tigger sig til at råbe. Han stjal hele opmærksomheden. Det var for pinligt. De råbte truende af ham, for at få ham til at tie stille. Men den blinde råbte bare endnu højere.

To ting skal vi lægge mærke til i det, der herefter sker:

For det første, skal vi lægge mærke til, at Jesus så den blinde mand. Jesus registrerede ikke bare, at den blinde sad der i vejsiden og råbte op. Jesus stoppede op og så ham - så ham som et medmenneske, han måtte hjælpe. Han vendte ikke bare det blinde øje og det døve øre til og gik videre og lod som ingenting. Han lod sig afbryde og standse.

Og Jesus fik også alle de andre til at stoppe op. Jesus befalede, at den blinde skulle føres hen til ham. Nu var nogen nødt til at gøre noget: Række ham hånden og tage ham under armen. Måske var det første gang, at de kom så tæt på den blinde.

Jesus stoppede op. Han så manden og gjorde noget. Det er kærlighed i det små - og her kan vi alle sammen være med, hvis vi vil.

Kærligheden, der tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt og som aldrig hører op - det er svimlende perspektiver og kærligheden i det store, som kun Gud og Jesus selv formår fuldt ud.

Men at stoppe op og standse og se et handicappet medmenneske, der beder om hjælp - det er ikke sværere, end vi alle sammen kan gøre det. Det er kærlighed i det små, som Jesus viser os i dag - og som han kalder os til, at vi skal gå hjem og ud i vores hverdag og praktisere.

Ser vi - eller er vi blinde? Vi skal ikke bare være blinde og med skyklapper for øjnene skynde os afsted derudaf og videre. Men have øjnene og hjertet åbent - stoppe op og se de mennesker, der sidder i vejsiden og kalder på os, fordi de har brug for os.

Kan være, at vi har brug for at bede ligesom den blinde tigger, da Jesus spurgte, hvad han skulle gøre for ham: Tiggeren svarede og bad: Herre, at jeg må kunne se.

Måske vi også har brug for at bede, at Herren Jesus vil åbne vores øjne, så vi kan se: Se hinanden - se at der bag hvert eneste ansigt bor et medmenneske - en bror og en søster - et Guds barn - som vi er mere forbundet med, end vi måske umiddelbart tror.

Det andet, vi skal lægge mærke til, er det råb - den bøn, som den blinde tigger siger: Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!

Ganske vist var hans øjne blinde. Alligevel så han dybere end mange seende den dag. Han så med troens øjne. Han så - at Jesus, var Davids Søn - den ventede Messias - kongen i Guds Rige. Derfor tiltalte han Jesus som Herre og som Davids søn.

Den blinde tiggers bøn er sidenhen blevet kaldt Jesusbønnen - eller Hjertebønnen. Fordi man kan lægge ordene i sit hjerte og sige bønnen igen og igen - i rytme med åndedrættet:

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, - forbarm dig over mig synder.
Eller lidt kortere: Herre, Jesus Kristus - forbarm dig over mig.


Herre, Jesus Kristus - forbarm dig over mig. Nu er det dig og mig, Jesus stopper op ud for og spørger med en stemme fuld af varme og omsorg: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?

Amen.
Flere andagter
 
»Prædiken til 5. søndag efter påske
Søndag 17. maj 2020
»Prædiken til 4. søndag efter påske
Søndag 10. maj 2020
»Prædiken til bededag 4. fredag efter påske
Fredag 08. maj 2020
»Prædiken til 3. søndag efter påske
Søndag 03. maj 2020
»Prædiken til 2. søndag efter påske
Søndag 26. april 2020
»Prædiken til 1. søndag efter Påske
Søndag 19. april 2020
Kirkekalender
Søndag 31. maj
Pinsedag
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Ingen lagkage og kaffe!
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Antal deltagere ved kirkelige handlinger
Antal deltagere ved kirkelige handlinger Ved kirkelige handlinger er der på grund Coronavirus/Cov....
» Læs mere
Konfirmationer 2020
Konfirmationer 2020 findsluttid(202006062230); Lørdag d. 6. juni kl. 13.00 i Særslev Kirke Jas....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk