Andagter & prædikener

Prædiken til Sidste søndag efter Hellig tre konger

5. februar 2017 i Særslev Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad

Bibellæsning:
Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!« Da disciplene hørte det, faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: »Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.«
Matthæusevangeliet 17, 1-9

Prædiken
I 1992 udkom der en bog, som hed: Lys bag døden. Den var skrevet af Kirsten Mørch Nielsen, som dengang var sognepræst i Vendsyssel. I bogen fortalte Kirsten Mørch Nielsen om en nærdødsoplevelse som ung. Dengang i 90-erne fik jeg også selv lejlighed til at høre Kirsten Mørch-Nielsen fortælle om sin oplevelse. Det gjorde indtryk.

Kirksten Mørch-Nielsen fortalte om, hvordan hun under en stor operation var død i 10 minutter. I de 10 minutter, mødte hun engle og afdøde slægtninge. Hun så hele sit liv blive rullet frem som en film. Midt i det hele så hun Jesus. Og alt var badet i et strålende, varmt, himmelsk lys.

Kirsten Mørch Nielsen fortalte også om, hvordan det var at vende tilbage til livet som hjerneskadet. Om den lange seje kamp det var, at skulle lære at holde på en gaffel igen og at ramme munden med maden. At skulle lære at gå og at tale og tusind andre færdigheder, hun engang bare havde kunnet. Hun sled og sled med genoptræningen. Det var hårdt. Men det, hun havde set og oplevet i lyset i de 10 minutter gav hende kræfterne og modet til at blive ved. Hun havde set gennem et vindue til Himlen.

Jeg kom til at tænke på Kirsten Mørch Nielsens nærdødsoplevelse, da jeg skulle forberede denne prædiken. For det var vel en oplevelse, der lignede, at Peter, Johannes og Jakob fik, da Jesus havde taget dem med sig op på det høje bjerg. Bortset fra, at de jo altså var lyslevende hele tiden.

Deroppe på bjerget var det som at se gennem et vindue til Himlen. De så Jesus i et guddommeligt klart lys. De så Jesus blive forvandlet for øjnene af dem. Hans vejrbidte ansigt lyste som solen. Hans slidte hverdagstøj blev hvidt som lyset.

Ikke nok med det: To af de store profeter: Moses og Elias, der begge havde været døde og begravede i mange hundrede år, kom til syne og talte med Jesus. De var altså levende i Guds virkelighed. Et synligt tegn på opstandelse og liv efter døden.

Ikke så sært, at Peter blev begejstret og foreslog Jesus, at bygge nogle hytter. Det kunne være så rart at blive lidt længere i denne fantastiske, overvældende oplevelse. Men inden Peter fik talt færdig, lød Guds stemme fra en sky. Gud sagde: 'Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!'

De tre disciple kastede sig til jorden helt overvældede. Men Jesus gik hen og lagde varsomt og velsignende sin hånd på dem og sagde: 'Frygt ikke'. Nu var Jesus alene - og velsagtens så han ganske almindelig ud igen - sådan som de kendte ham.

Den dag på forklarelsens bjerg så de tre apostle, Peter, Jakob og Johannes et glimt af Guds Paradis - Himmeriget - evigheden. Det er den virkelighed, Jesus kom for at åbne døren op til.
Husker I den gamle beretning om Adam og Eva? Da Adam og Eva havde trodset Guds forbud og spist af den forbudte frugt fra Kundskabens Træ, blev de sendt ud af Paradiset. De blev sendt ud i verden til slid og slæb for det daglige brød - til et liv med fødsel og død - med glæde og smerte. Og en engel lukkede paradisets port i efter dem. Der var ingen vej tilbage.

Men Jesus kom fra Gud og tog menneskers skyld på sig. Han åbnede porten igen til paradiset. Det gjorde han, da han døde og opstod fra de døde. Da lukkede Jesus paradisets porte op igen. Så vi kan blive ført ind i dette evige lys og al Guds herlighed efter døden. Det ender godt. Det ender i Paradiset. Fordi Gud vil det - og Jesus har lukket porten op for os.

Den dag på bjerget så Peter, Jakob og Johannes et glimt af lyset bag døden. De så et glimt af den glædelige slutning.

Jesus havde netop fortalt dem, at de var på vej til Jerusalem, hvor han ville blive korsfæstet, dø og opstod. Den besked havde naturligt nok slået disciplene helt ud. Men så er det altså, at Jesus tager dem med op på bjerget. For at vise dem et glimt af, hvordan det ender. At det tjener et formål, at han skal dø. Det er nødvendigt for at åbne den lukkede dør til paradiset.

Det er ligesom, når man læser en roman - og det bliver mere spændende og uhyggeligt, end man kan holde ud. Så bladrer man hen sidst i bogen og læser slutningen. Når bare man ved, at det ender godt, får man mod til at komme igennem de uhyggelige sider.

Forklarelsen på bjerget er sådan et glimt af den glædelige slutning. Det giver mod til at leve dette blandede liv, når vi har set et glimt og på forhånd ved, at der er lys bag døden.

Så er der en ting mere, vi skal lægge mærke til i dagens evangelium. Det er Guds stemme. Fra skyen hørte de tre disciple, at Gud sagde: 'Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.' Det er de samme ord, som Gud sagde dengang Jesus blev døbt. Og så tilføjede Gud: Hør ham!

Først og fremmest skal vi høre Jesus. At høre er det normale - at se Jesus i himmelsk herlighed er det ekstraordinære. Himmelske syn bliver kun givet i glimt - og til de få. Men til os alle er Jesu ord givet. At høre Jesu ord er vejen til at tro. Det er Jesu ord, som er det vigtigste - ikke oplevelserne.

Det samme sagde Kirsten Mørch Nielsen også. Hun havde holdt meget lav profil med sin nærdødsoplevelse i mange år. Der skulle ikke komme sensation ud af det. Når vi vil blive klogere på himlen og på Gud, skal vi ikke ty til sådanne oplevelser. Vi skal lytte til Jesu ord.

Alligevel havde hun på mange opfordringer offentliggjort sin oplevelse. Hun håbede, at hendes oplevelse af lys bag døden, kunne give andre håb og mod til at tro på, at det er sandt, at al magt i himlen og på jorden er givet til Jesus fra Nazareth. Og at der derfor er al mulig grund til at høre efter, hvad han sagde og siger.

Amen.


Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 14. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 7. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke 31. marts 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024