Andagter & prædikener

Fristelser

Prædiken til 1. søndag i fasten 2017
Søndag d. 5. marts 2017 i Ejlby Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad

Bibellæsning:

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult.
Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: >Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.< «
Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«

Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: >Du må ikke udæske Herren din Gud.< «
Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.«
Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: >Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.< « Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
(Matthæusevangeliet 4,1-11)

Prædiken:

Du som har tændt millioner af stjerner,
Mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den der vogter og værner,
lys i det mørke, der kommer fra os.
(Den Danske Salmebog nr. 787, vers. 5)

Sådan har vi lige sunget. Gud, vores himmelske Far, har tændt millioner af stjerner, som lyser. Men der er også mørke i verden. Noget af mørket kommer endda fra os. Det handler denne første søndag i fasten om.

Vi møder Jesus i ørkenen. Her bliver Jesus udfordret og fristet af Djævelen selv.

Hvordan ser Djævelen ud? - Det får vi ikke at vide. Vi får ikke at vide, hvad Jesus ser. Vi får kun at vide, at Jesus hører en stemme. En stemme, der læser Bibelen, som Fanden gør det. Stemmen kommer med gode forslag til, hvordan Jesus skal bruge sine muligheder og sine evner:

'Du er jo sulten, mand. Sig dog at stenene skal blive til brød. Du kan jo godt. Du er jo Guds Søn. Er du ikke? Eller hvad? Kast dig ud fra templet. Der sker dig ikke noget. Guds engle vil gribe og bære dig. Du tror da på Gud, gør du ikke? Jesus, du bliver populær - og folk vil tro på Gud og på dig, når de ser det. Er det ikke det, du vil gerne vil opnå, Jesus? Kom nu - gør det nu - hvad kan der ske ved det?'

Genkender vi den stemme? Har vi hørt den inde i os selv? I mylderet af tanker? Stemmen opfordrer til at gå over stregen. Sige noget - gøre noget - selvom man inderst inde godt ved, at der er trukket en streg - at der er en grænse. Og derfor tøver man måske. Men alligevel - hvis det nu er godt for mig? Er det så ikke i orden?

Genkender vi stemmen? Genkender vi det at blive fristet? Det kan måske være fristelsen til at fortælle en eller anden sladderhistorie videre, selvom det sårer og skader en anden. Eller det kan være fristelsen til at tage noget, jeg burde holde fingrene langt væk fra: Andres penge eller ting - eller måske kæreste og ægtefælle. Hvis nu bare jeg låner et øjeblik, så går det vel?

I den forgangne uge er der blevet diskuteret aktiv dødshjælp, efter at en pensioneret læge har hjulpet mennesker til selvmord ved at udstede medicin i doser, man med sikkerhed dør af. Er det i orden? Er vi selv herrer over vores liv, og har ret til bestemme, hvornår livet skal være slut. Eller kunne det tænkes, at vi ikke kun tilhører os? At livet er ukrænkeligt, fordi det er givet af Gud?

For at have et pejlemærke, må vi se på, hvad Jesus gjorde, da han hørte den fristende stemme:

For det første holdt Jesus fast i Guds ord og bud. Guds ord og bud var for Jesus en autoritet, der ikke står til forhandling: 'Du må ikke udæske Herren din Gud. Du må ikke tale falsk om din næste. Du må ikke begære eller stjæle det, der hører din næste til. Du må ikke slå ihjel.'

Gud siger: 'Du må ikke..' - det står ikke til forhandling.

Det er det andet pejlemærke. Jesus gav sig ikke til at forhandle med den fristende stemme. Det er nemlig fristerens lunefulde kneb: At sætte en forhandling i gang. For så er vi allerede i gang med at flytte grænsen en smule. Fristeren skal man ikke forhandle med. Han skal afvises - forsages: 'Vig bort, Satan.'

Det tredje pejlemærke er, at Jesus ikke gjorde noget for sin egen fordels skyld:

Jesus lavede ikke sten til brød i ørkenen, for at stille sin egen sult. Men senere lavede han sten til brød i ørkenen for at mætte 5000 andre, der manglede mad.

Jesus sprang ikke ud fra templets tinde for at udfordre Gud og blive populær. Men senere tog han springet - og lod sig korsfæste for at sone vores skyld.

Jesus gjorde ikke knæfald for mørkets magt for at tage magten over alverdens riger. Men senere - da Jesus havde lidt og var død for vores skyld - blev al magt i himlen og på jorden givet til ham af Gud. Netop givet. Jesus tog ikke magten selv.

Jesus holdt fast i Guds bud - og stillede dem ikke til forhandling. Han afviste fristeren - kort og kontant. Og Jesus gjorde ikke noget for sin egen skyld og til sin egen fordel. Det er tre pejlemærker, vi kan styre efter, når vi kæmper med den fristende stemme.


Alligevel falder vi for fristelsen. Vi gør det onde, vi ikke vil. Det sker alligevel, selvom vi prøver at stå imod. Mørket kommer også fra os.

Og så melder stemmen sig igen. Stemmen bruger vores fald og nederlag imod os. Vi bliver fristet til at gå i ét med mørket - til at gå i sort. Det er en anden type fristelse. Et gammelt udtryk kalder det anfægtelse.

Anfægtelserne slår os i hovedet: 'Se, hvor dårligt et menneske du er. Tænk, at du kunne gøre det. Nu må du tage dig sammen,' siger fristeren- og holder en vågen til langt ud på natten.

I år fejrer vi 500 året for Martin Luther. Han led under anfægtelser. Han kæmpede med mørket. Han knoklede for at blive et bedre menneske. Og var ved at gå til i angst for at Gud ville forkaste ham, fordi han var utilstrækkelig.

Men så nærlæste Martin Luther Bibelen og opdagede, hvad det faktisk betyder, at Jesus holdt ud - modstod fristelsen og døde på korset. At Jesus dér på korset betalte med sit eget liv for alle de gange, vi er faldet for fristelsen. Og at Gud tilgiver os - for Jesu døds skyld.

Så blev Martin Luther så glad og befriet - at han skrev den salme vi skal synge om lidt: 'Nu fryde sig hver kristen mand'. Der er virkelig grund til at juble og fryde sig - mænd såvel som kvinder.

For Jesus Kristus - den korsfæstede og opstandne - er med os. Han går med i vores kamp mod den fristende stemme. Han rejser os op igen, når vi er faldet for fristelsen. Han befrier os fra Djævelens fængsel.

I dåben modtog vi frihedstegnet - det er korset. Korset er tegn på, at vi at tilhører Jesus Kristus. Og at han køber os fri af vores fald og nederlag.

Hans stemme er værd at høre efter. Jesus siger: 'Du er befriet - du er tilgivet. Du er min og jeg er din - os skal ej Fjenden skille'.

Amen.
Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 14. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 7. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke 31. marts 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024