Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Søndag 09. april 2017

Prædiken til Palmesøndag
9. april 2017 i Ejlby Kirke
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Bibellæsning:

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.«

Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

»Sig til Zions datter:
Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel
og på et trækdyrs føl.«

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

»Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!«

(Matthæusevangeliet kap. 21, vers 1-9)

Prædiken:

I 15 år boede jeg i Sønderjylland og lærte landsdelen godt at kende. Sønderjylland er noget særligt, fordi Sønderjylland fra 1864-1920 var under preussisk overherredømme. Der var censur og kontrol, og sønderjyderne måtte ikke tale åbent og frit på dansk. I alle 56 år under preussisk styre længtes mange sønderjyder efter frihed.

I den sønderjyske by Åbenrå boede en kvinde, der hed Jomfru Fanny. Efter sigende kunne hun se ud i fremtiden. Længe før 1864 havde Jomfru Fanny spået om tabet af Sønderjylland - men hun havde også sagt, at der engang ville komme en dansk konge ridende på en hvid hest, og tage sin tabte landsdel tilbage. Jomfru Fannys syn holdt modet og håbet i live hos mange sønderjyder. Folk gemte Jomfrus Fannys syn i deres hjerter som et drømmesyn og et håb.

Derfor fik folk tårer i øjnene og en klump i halsen, da kong Christian d. 10. red på den hvide hest ind i Sønderjylland ved genforeningsfesterne i juni 1920. De huskede drømmesynet og mærkede i hjertet: Nu sker det - nu kommer friheden.

Jeg tror, stemningen har været den samme, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og folk hyldede ham som konge, viftede med palmegrene og sang deres gamle kongesang. På den tid var israelitterne et undertrykt folk - kontrolleret og besat af romerne. Men israelitterne havde også deres drømmesyner i hjertet, som holdt modet og håbet om frihed oppe. De havde profeten Zakarias profeti:

Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel - på et trækdyrs føl.


Derfor brød jubelen løs, da de så Jesus på æslet. De huskede drømmesynet og mærkede i hjertet: Nu sker det. Nu kommer friheden. Nu kommer den ventede konge - Guds Søn - Kristus.

Vi hører jo beretningen om Jesu indtog og hyldesten i bagklogskabens klare lys. Vi ved, hvad der videre skete i påsken. At hyldestråbet Hosianna, Hosianna blev til råbet Korsfæst ham, korsfæst ham. At de viftende palmegrene blev erstattet af piskeslag og tornekrone.

Fordi vi ved det, er det så nærliggende, at lægge distance til folks hyldest palmesøndag - og tage det som et eksempel på, at en folkestemning kan skifte lige så hurtigt, som vinden vender.

Men det er vigtigt, at vi holder fast i, at det der skete palmesøndag var det rigtige. Folk gjorde det rigtige ved at hylde Jesus.

For Jesus er kongen og befrieren. Han er den ventede Kristus og frelseren fra Gud. Han er det bare på en helt andet måde end folk troede og forventede dengang.

De troede, at Jesu kom med ydmygelse, død og blod over romerne. De forventede, at Jesus med Guds kraft og styrke i sig ville lave en hurtigt revolution og gøre dem til et frit folk igen.
Sådan som vi jo også ind i mellem kan ønske, at Gud ville gøre et hurtigt under og hjælpe os ud af sygdom og ulykke eller noget andet forfærdeligt.

Men Jesus kom ikke til Jerusalem med en hurtig revolution. Og det blev ydmygelse, død og blod over ham selv i stedet.

Jesus vidste, at det ville gå sådan. Han vidste, at Jerusalems porte, som han red gennem, var portene ind til døden. Noget i ham var vel også bange, så han havde mest lyst til at vende æslet og flygte væk. Men Jesus red alligevel ind gennem Jerusalems porte.

I stedet for at flygte væk fra Jerusalem, væk fra alle de rå ord og hårde slag, og den pinefulde død, der ventede ham - så red Jesus roligt og stilfærdigt det hele i møde.

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, hørte vi fra Paulus’ brev før. (Filipperbrevet kap. 2, vers 5)

Det var hans sind, der drev ham fremad. Det var kærligheden til mennesker, der drev ham fremad. - Og tiltroen til, at Gud ville lade hans død blive til opstandelse - til tilgivelse og evigt liv for mennesker.

Om lidt skal vi synge:
Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden,
heller giver du end tager
ene derfor dig behager,
korsets død i vores sted.
(Salmebogen nr. 192, vers 3)

Kærligheden - hjertegløden - var Jesu sind. At give til andre i stedet for at tage til sig selv, var Jesu sind. Det kærlighedens sind, skal vi også lade præge os. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, siger Paulus. Dag for dag må vi øve os i at ligne Jesus. Han tænkte på: Hvad kan jeg give? - i stedet for: Hvad kan jeg få? På den måde styrede kærligheden hans skridt til at fortsætte ind i Jerusalem, selvom der ventede ham meget svært og forfærdeligt.

Kærligheden i Jesu sind gik hånd i hånd med hans tillid til Gud. Jesus havde en stærk tiltro til, at Gud ville blive ved med at holde fast i ham - også i døden. Jesus troede på, at Gud ikke ville give slip på ham. Og Jesus fik ret: Påskedag, hvor Jesu grav var tom og en engel fortalte: Han er opstået, han er ikke her - er et tegn på, at Gud er værd at stole på. Jesu tomme grav fortæller, at Gud holder fast og ikke slipper den, som tror på ham. Heller ikke, når vejen går gennem smerte, lidelse og død.

Da Jesus Palmesøndag red ind gennem Jerusalems porte - var det lidelsens og dødens porte han red igennem. Men Jesus gjorde det af kærlighed og hengivelse til os. Og med sin pinefulde død har Jesus åbnet porten til paradiset for os. Derfor vil vi blande os i koret, der hylder Jesus - kongen og frelseren - på æslet og synge: Hil dig frelser og forsoner.

I taknemlighed vil vi synge:

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det frelser af din nåde,
stå mig bi, når fjenden frister,
ræk mig hånd, når øjet brister.
Sig: Vi går til paradis.

(Salmebogen nr. 192, vers 9)

Amen
Flere andagter
 
»Prædiken til 5. søndag efter påske
Søndag 17. maj 2020
»Prædiken til 4. søndag efter påske
Søndag 10. maj 2020
»Prædiken til bededag 4. fredag efter påske
Fredag 08. maj 2020
»Prædiken til 3. søndag efter påske
Søndag 03. maj 2020
»Prædiken til 2. søndag efter påske
Søndag 26. april 2020
»Prædiken til 1. søndag efter Påske
Søndag 19. april 2020
Kirkekalender
Søndag 07. juni
Trinitatis søndag
Særslev:
Ejlby:10.30
Melby:
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Antal deltagere ved kirkelige handlinger
Antal deltagere ved kirkelige handlinger Ved kirkelige handlinger er der på grund Coronavirus/Cov....
» Læs mere
Konfirmationer 2020
Konfirmationer 2020 findsluttid(202006062230); Lørdag d. 6. juni kl. 13.00 i Særslev Kirke Jas....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk