Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Tirsdag 19. september 2017

Tak
Prædiken til 14. søndag efter trinitatis
17. september 2017 i Melby Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad

Bibellæsning:

Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«
Lukasevangeliet 17, 11-19

Prædiken:

I dag handler det om at takke. Det hører med til almindelig høflighed at takke - og vi siger måske næsten automatisk: Tak - mange tak - tusind tak. Med ordet Tak siger vi også: Dette her gav du mig af godhed og overskud - ikke fordi jeg havde ret eller krav på det. Jeg kan ikke gøre eller give andet til gengæld end at tage imod og sige tak.

Vi begyndte gudstjenesten med at synge: Vi pløjed og vi så'de med omkvædet: Alle gode gaver, de kommer ovenned - så tak da Gud, ja pris da Gud for al hans kærlighed.

Godt nok pløjede og såede vi - eller i hvert fald de af os, som arbejder med landbrug: Men vi lader takken gå videre til Gud, fordi Gud står bag og giver os det alt sammen: Liv og kræfter, så mennesker er i stand til at pløje og så og alt muligt andet nyttigt arbejde. Gud giver sol og regn. Gud giver vækst og livets under, at et lille frø i jorden kan blive til korn og brød, der mætter og giver nye kræfter.

Det er jo ikke umiddelbart til at se, at Gud står bag. Helligånden må åbne vores øjne, for at vi kan se og tro, at Gud står bag. Helligånden må give os tro og taknemlighed. Derfor sang vi en bøn lige før: Bryd frem mit hjertes trang at lindre - lad mig ikke gå i blinde, men lad mig se og lyset finde.

I dagens evangelium hører vi, at Jesus møder 10 mennesker, som er ramt af spedalskhed. På den tid var det en uhelbredelig sygdom. Langsomt, men sikkert førte spedalskhed til døden.
Så snart sygdommen blev konstateret måtte de spedalske forlade deres hjem og familier - og leve isoleret sammen med andre spedalske under kummerlige forhold.

De spedalske måtte også lide under den fordom, at sygdommen skulle være Guds straf for deres synder. Det må have krævet en vældig styrke bare at klare dagen og vejen.

Da de 10 får øje på Jesus, råber de en bøn - et nødråb: Jesus, mester, forbarm dig over os!

Jesus hører og ser dem. Dermed fjerner Jesus grundlaget for den opfattelse - at sygdom skulle være Guds fordømmelse og straf. Jesus viste os Guds ansigt og væsen. Jesus viser at Gud ser og hører ethvert nødråb fra et stakkels menneske - og at Gud forbarmer sig. Han straffer ikke.

Jesus sagde, at de 10 spedalske skulle gå hen til præsterne og blive undersøgt. På vejen skete Guds under: Spedalskhedssårene forsvandt. Det må have været som at vågne op af en ond drøm og mærke, at alt igen er som før.

Jeg er sikker på, at alle 10 blev jublende glade - og deres familier, naboer og venner med, da de kom raske hjem. Der er blevet jublet og festet i hjemmene. Og så blev det hverdag igen.
Snart blev det at være rask en selvfølge. For sådan går det nemt for os: Livet, kræfterne, glæden og så mange andre af Guds gode gaver bliver let så selvfølgelige. Vi glemmer, at det er gaver, og tager det bare som en selvfølge eller måske endda som en rettighed? At vi har ret at være sunde og raske - det har Gud da bare af give os.

Men en af de ti lod taknemligheden løbe af med. Han vendte tilbage til Jesus og takkede og priste Gud. Han var en samaritaner og kom altså fra jødernes foragtede nabofolk. Hele sit liv havde han fået at vide, at han var fremmed og ikke hørte til Guds folk.

Nu havde Jesus givet ham hans helbred. Dermed havde Jesus ladet ham forstå, at Guds kærlighed også gælder ham. For samaritaneren var det en uventet stor gave. Gud ville have med ham at gøre - og havde givet ham et tegn på sin kærlighed og omsorg. Det måtte han takke for.

'Var der ikke tid, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?' spurgte Jesus skuffet.

Men hverken Jesus eller Gud bliver så fornærmet og trækker gaverne tilbage igen. De ni blev ikke syge igen, selvom de ikke kom tilbage og sagde tak. Gud vender sig ikke bort i vrede. Sådan er Gud ikke. Gud straffer ikke.

Men den tiende - samaritaneren - fik derimod én gave mere: Nemlig Guds velsignelse: Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig, sagde Jesus.

Mon ikke samaritaneren gik endnu mere taknemlig derfra? Nu havde han både mærket på kroppen og hørt i sine ører, at Guds kærlighed og omsorg også gælder ham. Han, der ellers troede, at han var udenfor.

Jesus fortalte om Guds Rige, der er på vej. I Guds rige er der hverken sygdom eller død - og mennesker skal ikke være udenfor - for Gud og mennesker hører evigt sammen.

Når vi siger tak til Gud, vokser troen på Guds kærlighed og omsorg - og på at Guds rige er på vej. Så ser vi, at Gud og mennesker hører sammen, og at der er endnu mere at takke for. Takken og troen styrker hinanden.

Jeg læste om en ældre kvinde. På mange måder havde hun det svært. Det kneb med hørelsen - og benene var plaget af gigt. Hun havde mistet sin mand og savnede ham hver eneste dag. Men så havde hun givet sig til at skrive dagbog. Eller rettere en takkedagbog: Hver sætning i bogen begyndte med 'Tak Gud..'

Der stod f.eks.: Tak Gud, for den flinke dreng, der hjalp mig ind i bussen i dag. Tak Gud, for de flotte georginer. Tak Gud, fordi min niece ringede og snakkede lidt - det varmede så meget.

Taknemligheden mod Gud lyste ud af siderne. Sådan en dagbog skulle vi alle give os til at skrive. Amen
Flere andagter
 
»Se Guds omsorg! - Prædiken ved høstgudstjeneste 24. september 2017 i Ejlby Kirke
Tirsdag 26. september 2017
»Noget om det, der er gratis
Prædiken til 11. søndag efter trinitatis, søndag d. 27. august 2017 i Ejlby Kirke

Onsdag 30. august 2017
»Menneskefiskere - prædiken til 5. søndag efter trinitatis, søndag d. 16. juli 2017, i Ejlby Kirke
Torsdag 20. juli 2017
»Bibelfortælling om en far...
Mandag 12. juni 2017
»Prædiken til 2. Pinsedag, 6. juni 2017 i Ejlby Kirke
Tirsdag 06. juni 2017
Kirkekalender
Søndag 22. oktober
19. søndag efter trinitatis
Særslev:Lukket
Ejlby:19.00
v. Ole Hansen
Melby:
» Se flere datoer

Arrangementer
Lene Kjemtrup Christensen
Østrup kirke den 24. oktober
Østrup-Skeby pastorat
Lene Kjemtrup Christensen er sognepræst i Søndersø-Skamby pastorat Luther biografisk.....
» Læs mere
» Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Se Guds omsorg! - Prædiken ved høstgudstjeneste 24. september 2017 i Ejlby Kirke
Se Guds omsorg! Prædiken ved høstgudstjeneste 24. september 2017 i Ejlby Kirke 15. søndag efter tr....
» Læs mere
Tak - Prædiken til 14. søndag efter trinitatis
Tak Prædiken til 14. søndag efter trinitatis 17. september 2017 i Melby Kirke v. sognepræst Gunv....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 5. oktober 2017. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Referat
Referat af møde 6. september 2017. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående li....
» Læs mere
Kommende møder:
07. november 2017 kl. 19.00
05. december 2017 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kalkningsarbejdet genoptaget...
Kalkningsarbejdet genoptaget... Efter af den indvendige kalkning af Særslev Kirke blev sat på sta....
» Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad, Tlf. 64 84 11 37 - 23 44 71 09