Andagter & prædikener

Prædiken til Høstgudstjeneste, søndag d. 23. september 2018 i Melby Kirke
17. søndag efter Trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Bibellæsning:

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«

Markusevangeliet 2, 14-22

Prædiken:



Det har været en usædvanlig sommer. Der er blevet slået rekorder i temperatur, tørke og antal af solskinstimer. Det har også sat sit præg på høsten, som blev tidlig. Nogle afgrøder har givet et lille høstudbytte og andre har givet mere. Nu lægger vi arbejde og bekymringer fra os en stund - og synger og siger tak til Gud. Vi takker Gud for livet og høsten, vi har fået givet. Vi takker for Guds omsorg. At Gud giver os det daglige brød - og at han giver os sin nåde. Det sidste - nåden- handler søndagens tekster om:

I dagens evangelium møder vi en mand, som hed Levi. Han var tolder. Toldboderne lå dengang spredt over Israel ved alle indfaldsveje til byerne. Landmænd, gartnere og alle andre, der ville sælge deres varer på byens torv, måtte først stoppe ved toldboden og betale en afgift, inden de fik lov til at komme ind i byen. Folk hadede tolden og tolderne med - fordi pengene blev sendt ud af landet til den romerske besættelsesmagt. Ja, bortset fra det, tolderne selv beholdt som deres løn.

Men Levis tolderkarriere fik en brat ende den dag, da Jesus kom forbi - standsede op ved toldboden, så på Levi og sagde blot to ord. Jesus sagde: 'Følg mig.' Levi rejste sig øjeblikkeligt - fulgte med Jesus - og kom så vidt vides, aldrig mere tilbage til sin gamle bestilling - men fulgtes fra da af med Jesus.

Det er ikke sikkert, at Levi kunne forklare hvorfor han gjorde det. Men det er her, det springende punkt er. At Jesus siger: 'Følg mig' rører Levi og griber ham så dybt, at han rejser sig, forlader det hele og følger Jesus.

To ord af Jesu mund, og ingenting bliver mere, som det var. To ord fra vor Herres mund er nok til at vende op og ned på et liv - og flytte et menneske i en ny retning.

Senere møder vi Jesus hjemme hos Levi. Levi og Jesus sidder og spiser sammen - og det vakte opsigt. Ingen med respekt for sig selv, ville dengang spise sammen med en tolder. Gode folk rystede på hovedet og spurgte: Hvorfor spiser Jesus sammen med toldere og syndere?

Jesus hørte den forargede snak i krogene og svarede - næsten ordsprogsagtigt: De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.

Jesus har Guds helende nåde i sin lægetaske, som han uden forbehold og forundersøgelser deler ud til enhver, som vil have Guds nåde og tage imod - dengang og til alle tider og nu til os. Han kommer og giver nåden til enhver, der har brug for den. Men den, der har nok i sig selv, må undvære.

Jesus bruger billedet af ung, stærk vin, der sprænger gamle lædersække - om sig selv og Guds nåde, han kommer med. Man kan ikke sy nyt stof på gamle klæder, eller hælde ny vin på gamle lædersække, siger Jesus. Det gamle går i stykker. Vi får en ny retfærdighed, en ny form for kærlighed, en ny dagsorden, en ny sang i munden, når vi følger Jesus Kristus. Han giver Guds helende nåde, som sprænger de gamle rammer.

Men nu er det sådan med en stort, godt og gammelt ord som Guds nåde, at det med tiden går hen og bliver uforståeligt. Man fornemmer, det er noget stort og godt, men hvad betyder nåde i grunden? Derfor har vi brug for at sige det på nye måder. Det gør Sten Kaalø i den salme, vi skal synge nu efter prædiken (Nr. 874 i tillægget '100 salmer')

Salmen er skrevet som en bøn henvendt til Gud. Du tar mig som jeg, begynder hvert vers. Det er en anden måde at sige, hvad nåde er. Nåde er, at Gud tar os som vi er.

Den måde, som Jesus mødte Levi på, viser Guds nåde i aktion. Han tar os som vi er. Betingelsesløst lukker Jesus os ind i varmen - ind i fællesskabet med sig selv, med Helligånden og med Gud vores Far i himlen.

Vi bliver ikke først målt og vejet og vurderet på summen af vores succeser og nederlag. Vi bliver ikke set ned på for vores fejl, svigt og skylden, for hvad vi har gjort af fortræd mod andre. Vi bliver heller ikke mødt med bebrejdelse for al den tid, vi slet ikke skænkede Gud en tanke. Med en glemsomhed af himmelske dimensioner, tilgiver Jesus det hele. Han tar os til sig. Helt uden forbehold elsker han os, som dem, vi er - og han giver os en ny begyndelse.

Jesus brugte ikke store ord om nåde og tilgivelse til Levi. Jesus sagde og kaldte bare: 'Følg mig.'
Det første skridt i dette følgeskab er at lytte - og give Jesu ord en chance. Det er lægedom. Noget falder på plads indeni og bliver helet i mødet med Jesu kald: Følg mig.

Måske tænkte Levi: 'Jesus har ret, når han kalder mig en synder. Det er rigtig nok, at jeg har svigtet og ikke levet, som jeg burde. Men han siger også, at jeg er tilgivet og at han vil bruge mig og mine kræfter. Derfor må jeg følge ham!' - måske tænkte Levi sådan. I hvert rejste Levi sig og fulgte med Jesus. Tolder Levi blev på den måde et forbillede for os. Gid at vi også må gøre det samme - lade os bevæge og flytte ligesom Levi - når Jesus i dag lader kaldet gå videre til os: Følg mig.

Og så til sidst: Jesus viste Guds tilgivelse og uforbeholdne kærlighed til Levi ved at spise sammen med ham. Om lidt er det os, Jesus sætter sig til bords med og spiser med. Nemlig når vi holder nadver.

I oldkirken - blandt de første generationer kristne - kaldte man nadverens brød og vin for Udødelighedens lægemiddel. Det er store ord - men de gælder: I nadveren bliver det syge helet: Vore synder bliver tilgivet bort - og døden, der lurer bag os og puster os i nakken - møder sin overmand i Jesus, der hvisker os i øret - om opstandelse og evigt liv efter døden.

Følg mig, siger Jesus - Når vi følger ham, vandrer vi ad nådens himmelstige. Amen.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.

Kirkebøn:

Gud - vor Fader. Tak for din nåde - din tilgivelse og kærlighed. Tak fordi du tar os som vi er.
Tak for høsten - for korn, grøntsager og frugt. Tak for sol og regn over markerne og for vækstens under. Vi beder for dem, som ikke fik nogen høst - fordi afgrøderne blev ødelagt af tørke og uvejr - eller fordi ulykker, sygdom eller krig forhindrede dem i at høste. Lær os at dele og at nøjes, så der bliver nok til alle.

Jesus Kristus. Tak, fordi du kom - og gav Guds nåde ansigt og stemme. Kald også på os - og hjælp os at følge dig.

Gud Helligånd. Lad Jesu sindelag præge os, så vi ikke lukker os om os selv - men deler alle Guds gaver med hinanden.

Treenige Gud - vi beder for vore kære og hvert eneste menneske i vore sogne. Vi beder for bange, ensomme, syge og alle, der lider til krop og sjæl. Trøst enhver, der har mistet og sørger og savner. Vær nær hos hvert eneste menneske, når døden nærmer sig og kommer - og ved dem, som skal sidde ved siden af.

Vi beder for vores land, for dronningen og hendes familie. Vi beder for verden - om fred og forsoning mellem mennesker, folk og nationer. Vi beder for fattige, undertrykte, forfulgte mennesker - og de som er ofre for terror, vold og krig.

Vi beder for kirken - velsign og bevar kirken her hos os og i hele verden. Særligt beder vi for de steder, hvor kirken er trængt og kristne bliver forfulgte. Lad kirken overalt være et lys i mørket og en vej til livet. Det beder vi om i Jesu navn. Amen.
Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 14. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 7. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke 31. marts 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024