Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Søndag 21. oktober 2018

Nej, det er ikke din skyld!

Prædiken til 21. søndag efter Trinitatis søndag
21. oktober 2018 i Særslev Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad

Lad os bede: Jesus Kristus. Tak fordi du kom og talte Guds ord til os. Hjælp os at høre og være barmhjertige mod hinanden - sådan som Gud er barmhjertig mod os. Amen

Bibeltekster:

Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel: Herrens ord kom til mig: Hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land: »Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.« Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel. Alle menneskers liv tilhører mig.
Ezekiels Bog 18,1-4a
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«
Lukasevangeliet 13,1-9

Prædiken:

Denne samtale mellem Jesus og nogle folk, foregik for næsten 2000 år siden. Men den kunne lige så godt være foregået i dag. For det handler om et af de svære spørgsmål, som mennesker til alle tider slås med: 'Hvad har jeg gjort, siden det her sker for mig?' Er der en sammenhæng mellem skyld og skæbne? Er de ulykker, der rammer mig en konsekvens af de fejl, jeg har lavet undervejs i mit liv? Og er Gud med i det regnestykke sådan, at ulykkerne skal forstås som Guds straf for mine fejl eller Guds måde at lære mig noget?

Dagens tekster løfter lidt af sløret for et svar: Først hørte vi fra Ezekiels bog i det gamle testamente: På profeten Ezekiels tid havde jøderne et ordsprog: Fædrene spiser sure druer - og sønnerne får stumpe tænder.

Sønnerne må bære følgerne af fædrenes fejl, sagde man dengang. Men så kunne sønnerne da i det mindste skyde skylden på fædrene, når de blev ramt at ulykke.

En del århundrede senere i kølvandet på 1968 sagde man: 'Det er samfundets skyld.' Det siger man heller ikke ret meget længere.
Nu er mantraet: Det er op til dig selv, om det går godt eller skidt. Du er selv ansvarlig - for dit liv, for din læring, for din sundhed, for din skæbne. På den måde kommer pilen til at pege på en selv. Du er din egen lykkes og skæbnes smed.

'Det vil være rigtig godt for din helbredelse, hvis du tror på, at du bliver rask - hvis du tænker positivt,' kan en syg få at vide. Det er et tungt ansvar at få lagt på sine trætte skuldre, når man ligger alene, mens kræftcellerne løber løbsk i kroppen.

Hvad siger Jesus til det her? Han siger: Nej! - Nej, til at der skulle være en sammenhæng mellem skyld og skæbne.

Folk fortalte Jesus om to forfærdelige ulykker, som lige så godt kunne ske i dag: Den ene ulykke var en ond massakre. Den romerske guvernør, Pontius Pilatus havde myrdet nogle folk i Galilæa. Og for at føje spot til skade, havde han blandet de dødes blod med blod fra dyr. Den anden ulykke skete uden at nogen havde planlagt det. Et tårn i Siloa brasede pludselig sammen. 18 mennesker blev dræbt af sten og murbrokker, da tårnet kollapsede over dem.

Var de som blev ramt af tårnet i Siloa og de som blev dræbt af Pilatus større syndere og mere skyldige end alle andre? Var det en himmelsk straf for deres fejl? spurgte folk Jesus.
I teksterne til denne søndag siger Gud - og hans søn, Jesus: Nej, nej og atter nej. Nej, det er ikke fædrenes skyld, der bliver nedarvet på sønnerne. Nej, det er ikke galilæernes egen skyld, at de blev slagtet ned. Nej, det var ikke fordi, at de 18 i Siloa var værre syndere end alle andre, at det var dem, tårnet ramte. Nej, siger Jesus. Der er ikke nogen matematisk sammenhæng mellem skyld og skæbne.

Derfor kan vi heller ikke sikre os liv, helse og lykke ved at opføre os ordentligt. Vi kan ikke gardere os mod stumpe tænder ved at spise de rigtige druer med positivt sind.

Vi får ikke givet nogen forklaring på, hvorfor forfærdelige ting sker. Men gennem profeten Ezekiel giver Gud os sit trøsterige ord: Så sandt jeg lever siger Gud Herren: Alle menneskers liv tilhører mig.

Vi skal ikke bære ansvaret og skæbnen selv. Vi er i Guds hånd. Vi er hans. Vi er ikke ladt alene i tilværelsens vilkårlighed. Vi tilhører Gud - også når ulykkerne brager om ørerne.

Det blev sagt på en ganske særlig måde til os, da vi blev døbt. Vi fik tegnet korset over ansigt og bryst.

Korset har en lodret og en vandret linje:
Korsets lodrette linje forbinder os med Gud. Korset er et tegn på at vi er i Guds hånd og tilhører Jesus Kristus.
Korsets vandrette linje giver os en retning - en vej at gå: Hen til vores medmennesker. Særligt peger korset på det medmenneske, der er hårdt ramt af ulykke, sygdom og sorg - og knust i hjertet.

Omvend jer, siger Jesus. Vi skal vende os ad korsets lodrette linje: Vi skal vende os væk fra os selv - og vende os mod Gud. Vi kan alligevel ikke frelse os selv, redde os selv, helbrede os selv eller betvinge vores skæbne selv. Men vores liv tilhører Gud og han holder fast ved os og bærer os igennem alt, hvad der sker - og han frelser os. Derfor må vi fyre lykkens smed og overgive os til Gud Fader.

Omvend jer, siger Jesus. Vi skal vende os ad korsets vandrette linje. Vi skal vende os væk fra os selv og vende os mod vores medmennesker - og især mod dem, der lider. Vi skal gå med Guds lys til ham og hende, der sidder i mørket - i ulykke til halsen og tage os af ham og hende. Vi skal støtte og hjælpe vores næste - i stedet for at lede efter deres fejl og mangler og mulige skyld. Vi skal være barmhjertige.

Jesus viser os barmhjertighedens vej med den lille lignelse om det sølle figentræ, der ikke kunne bære frugt. I tre år havde figentræet står i frugthaven, uden at give bare en eneste lille figen. Hug dog træet om, sagde ejermanden. Men gartneren holdt hånden over det stakkels træ: Lad det stå et år til. Så vil jeg grave og gøde omkring det. Gartneren var barmhjertig mod det mislykkede træ, som er er billede på os mennesker, der heller ikke altid lykkes.

Sådan er Gud - sådan er Jesus, der fortalte historien. Gud er ikke den hårde og konsekvente, der hugger til hvad enten det nu er overfor mangelfulde træer eller mangelfulde mennesker. Gud er den barmhjertige gartner, der giver et år mere - der graver og gøder. Han sætter sig selv ind på at frelse mennesker.

I en anden sammenhæng sagde Jesus: Vær barmhjertige, som jeres far er barmhjertig. Det gælder især i forhold til alle, der er ramt af lidelse, sorg og ulykke af mange slags. Amen

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.


Kirkebøn:

Gud - vi takker dig, fordi alle menneskers liv tilhører dig. Tak for at vi er i din hånd - også når lidelse, sorg og ulykke rammer os. Tak for din barmhjertighed. Hjælp os til at blive bedre til at tage os af hinanden - og være barmhjertige, som du er det.

Gud - vi beder for vore kære og hvert eneste menneske i vore sogne.

Vi beder for bange, ensomme, syge og alle, der lider til krop og sjæl - og for dem, der er ramt af ulykke. Trøst enhver, der har mistet og sørger og savner. Vær nær hos hvert eneste menneske, når døden nærmer sig og kommer - og ved dem, som skal sidde ved siden af.

Vi beder for vores land, for dronningen og hendes familie. Vi beder for verden - om fred og forsoning mellem mennesker, folk og nationer. Vi beder for fattige, undertrykte, forfulgte mennesker - og de som er ofre for terror, vold og krig.

Vi beder for kirken - velsign og bevar kirken her hos os og i hele verden. Særligt beder vi for de steder, hvor kirken er trængt og kristne bliver forfulgte. Lad kirken overalt være et lys i mørket og en vej til livet.

Jesus Kristus. Når du engang kommer synligt igen - skænk os da en glædelig opstandelse fra de døde. Tag imod os i dit evige rige - sammen med alle dem, vi nu savner. Det beder vi om i Jesu navn. Amen.
Flere andagter
 
»Prædiken til 5. søndag efter påske
Søndag 17. maj 2020
»Prædiken til 4. søndag efter påske
Søndag 10. maj 2020
»Prædiken til bededag 4. fredag efter påske
Fredag 08. maj 2020
»Prædiken til 3. søndag efter påske
Søndag 03. maj 2020
»Prædiken til 2. søndag efter påske
Søndag 26. april 2020
»Prædiken til 1. søndag efter Påske
Søndag 19. april 2020
Kirkekalender
Søndag 07. juni
Trinitatis søndag
Særslev:
Ejlby:10.30
Melby:
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Antal deltagere ved kirkelige handlinger
Antal deltagere ved kirkelige handlinger Ved kirkelige handlinger er der på grund Coronavirus/Cov....
» Læs mere
Konfirmationer 2020
Konfirmationer 2020 findsluttid(202006062230); Lørdag d. 6. juni kl. 13.00 i Særslev Kirke Jas....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk