Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Søndag 22. september 2019

Tak - prædiken til 14. søndag efter Trinitatis
22. september 2019 i Særslev Kirke og Melby Kirke v. Gunvor Sandvad, sognepræst.

Søndagens evangelium:

Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: »Jesus, Mester, forbarm dig over os!« Da han så dem, sagde han: »Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« Og mens de var på vej derhen, blev de rene.

Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: »Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« Og han sagde til ham: »Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.«
Lukasevangeliet 17, 11-19

Prædiken:



For tre uger siden var der børnekirke i Særslev Kirke. Børnekirke er gudstjeneste tilrettelagt for de mindste. Jeg genfortalte dagens evangelium om de 10 spedalske, som Jesus helbredte - jeg havde taget disse tøjklemme-mænd med. Børnene kunne straks se, at de 10 mænd er kede af det. Det er de, fordi de er syge af spedalskhed. Måske kan I se de røde prikker på deres arme og ben? Når man er spedalsk, får man store sår.

I gamle dage blev spedalske sendt væk fra familien og ud af landsbyen med streng ordre om ikke at komme i nærheden af raske. Fordi man var bange for at blive smittet.

I sommer holdt jeg ferie i Sverige, og så en kirke, lige så gammel som vores. Men den svenske kirke var bygget af træ. I en af træplankerne på sidevæggen var der et firkantet hul. Cirka samme størrelse som en brevsprække.

Det var fra 1200-tallet og var et kighul til spedalske. Om søndagen havde de spedalske nemlig lov til at komme hen til kirken, efter at gudstjenesten var begyndt og kirkedøren var lukket. De havde lov til at stå udenfor - og kigge ind gennem sprækken. Vi kan jo forestille os, hvordan det må have været, sådan at stå udenfor og være tilskuer gennem sprækken. Måske fik man denne ene gang om ugen et lille glimt af den ægtefælle, søn eller datter, man savner og tænker på hver eneste dag.

Selvom der er bedre forhold for syge i vores tid, kan man stadig godt føle sig udenfor, når man er syg. Det almindelige liv fortsætter. Men selv har man ikke kræfter til at være med: Man er en tilskuer på sidelinjen.

Da Jesus mødte de ti spedalske, stoppede han op og lyttede til deres råb om hjælp. Det er en opfordring til os alle om, at gøre lige sådan. Vi skal ikke have mere travlt, end at vi også giver os tid til at lytte til den, som er syg eller på anden måde er udenfor. Vi skal i hvert fald ikke behandle andre som spedalske og gå i en stor bue udenom. Og alligevel gør man det sommetider, fordi det kan være svært at rumme en andens smerte.

Og set fra den anden side - når det er dig og mig, som er ramt - så giver evangeliet i dag den trøst, at Jesus standser og lytter til os. Selvom alle andre efterhånden skulle blive trætte af at høre på det, kan jeg vide, at Jesus har tålmodighed til at blive stående og lytte til min klage og mit råb om hjælp.

Jesus sendte de til spedalske hen til præsterne for at blive undersøgt. På vej derhen skete et mirakel - sårene forsvandt. Da jeg fortalte om det til børnekirke, viste jeg det på denne måde: (jf. billedet) Der er store smil. Armene er løftet i glæde - og der er ingen røde prikker. De var helbredt.

Jeg tror, vi reagerer temmelig ens, når vi efter lang tids sygdom, får beskeden: Du er rask!

Man skynder sig hjem med stor lettelse og glæde. For hvor har man længtes efter det normale liv, man var tilskuer til. Det kan godt være, at man i hverdagens trummerum, kan blive træt af at lave aftensmad. Men hvis man i lang tid har været for syg til selv at lave mad, er det en hel fest igen at skrælle kartofler. Jeg tror, de ti har skyndt sig hjem til familien og det normale liv med stor glæde, da de var blevet erklæret raske.

Men en af dem løb først hen til Jesus og priste og takkede Gud, højt og tydeligt, så alle kunne høre det. Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren? spurgte Jesus.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvad de ni andre tænkte i deres stille sind. Men den tiende takkede Gud højlydt. Hans taknemmelighed er en anerkendelse af, at det mirakel, som var sket for ham, ikke var kommet af sig selv. Gud stod bag, at han var blevet rask. Det var en gave fra Gud.

Han takkede også Jesus. Gud havde brugt Jesus som et mellemled til at give ham den gave, at blive rask igen. Sådan bruger Gud hver dag mennesker som mellemled til at hjælpe og gøre godt imod os på mange forskellige måder.

'Alle gode gaver, de kommer ovenned,' sang vi før. De gode gaver kommer fra Gud. Det kunne den tiende se. Derfor takkede han Gud.

At det gode, som sker, er en gave og velsignelse fra Gud, kan vi ikke bevise. Men vi kan tro på det. Troen på, at Gud står bag kommer lige så stille og vokser, når vi gør ligesom den 10. - når vi standser op og takker Gud.

Når vi takker Gud, er det som om at vores øjne bliver åbnet på en ny måde. Vi kan se mere, end vi så før. Det er ligesom, når man går ud i mørket en klar aften og kigger op mod himlen. I begyndelsen ser man bare mørke. Men efterhånden som øjnene åbner sig i mørket, får man øje på flere og flere stjerner.

Derfor er beretningen også en opfordring til, at vi husker at standse op og takke Gud. Også selvom vi i første omgang ikke kan se der er noget at takke Gud for.

I underværkers land, jeg bor, ej blinde sjæl det ænser, sang vi også før. Guds underværker er overalt, men vi kan være blinde sjæle, der ikke ser det. Derfor må vi også bede Gud om at åbne vores blinde øjne - så vi kan få øje på hans gaver.

I fredags var jeg i Harboøre. Det var en lang køretur. 3 timer hver vej. Det er ikke uden risiko at færdes i trafikken. Da jeg fredag aften igen holdt i garagen i Særslev, standsede motoren og trak bilnøglen ud af tændingen, var jeg træt, men også taknemlig. Det røg spontant ud af munden på mig: Tak Gud, at den lange køretur gik godt. At komme godt hjem er også en af Guds mange gode gaver. Amen.
Flere andagter
 
»Noget om pladser - prædiken til 17. søndag efter Trinitatis
Søndag 13. oktober 2019
»'Vær ikke bekymrede' - Prædiken ved høstgudstjeneste
Søndag 29. september 2019
»Gå du hen og gør ligeså!' - Prædiken til 13. søndag efter Trinitatis
Søndag 15. september 2019
»Kirken - et bedehus - Prædiken til 10. søndag efter Trinitatis
Søndag 25. august 2019
»Morbærfigentræet - prædiken til 7. søndag efter Trinitatis
Søndag 04. august 2019
Kirkekalender
Søndag 20. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:10.30
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
Ejlby:
Melby:
» Se flere datoer

Arrangementer
Familiegudstjeneste
Søndag d. 27. okt. kl. 10.30 i Melby kirke
Den sidste søndag i oktober kaldes også BUSK-dagen. BUSK står for: Børn - Unge - Sogn - Kirke - og p....
» Læs mere
» Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Noget om pladser - prædiken til 17. søndag efter Trinitatis
Noget om pladser - prædiken til 17. søndag efter Trinitatis Søndag d. 13. oktober 2019 i Særslev K....
» Læs mere
'Vær ikke bekymrede' - Prædiken ved høstgudstjeneste
'Vær ikke bekymrede' Prædiken ved høstgudstjeneste - 15. søndag efter Trinitatis 29. september 20....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 2. oktober 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Referat
Referat af møde 11. september 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående l....
» Læs mere
Kommende møder:
06. november 2019 kl. 19.00
05. december 2019 kl. 19.00

Sognepræst: Gunvor Sandvad, Tlf. 64 84 11 37 - 23 44 71 09