Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Søndag 01. december 2019

Et nådeår er begyndt - prædiken til 1. søndag i advent
Søndag d. 1. december 2019 i Særslev Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad



Søndagens evangelium:

Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

'Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.'

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.« Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.
Lukasevangeliet 4, 16-30


Prædiken:

Jesus kom til sin barndomsby Nazaret og var til gudstjeneste i byens synagoge. Han læste op fra Det gamle Testamente - og prædikede bagefter.

På næste søndag er det nøjagtigt 6 år siden, at jeg blev ordineret til præst i Odense Domkirke. I runde tal er dette gang nr. 600, at jeg står på en prædikestol. Derfor føler jeg en vis solidaritet med Jesus, da det var hans tur til at udlægge teksten.

Til at begynde med gik det godt. Lukas fortæller: Alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Det er enhver prædikants ønskescenarium: Der er øjenkontakt og der lyttes interesseret.

Jesus holdt en kort prædiken - kun 13 ord. Det kunne jeg nok lære noget af!

Jesus sagde: I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse. Derefter skete det under, som er målet med enhver gudstjeneste. Men en præst kan hverken gøre fra eller til, om underet opstår.

Lukas fortæller: De undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund. Ordene var ikke bare ord - de var nådefulde ord. Ord fulde af Guds nåde! Ord fulde af trøst og håb fra Gud. Ord der går lige ind i hjertet - og giver trøst og styrke.

Når det sker, er det et velsignet øjeblik. Det er som om, at Gud selv taler. Får os op på benene igen og glatter rynkerne i panden, hvis vi er triste og modløse. Det er Helligånden som gør det under. Men vi opdager det ikke hver gang, det sker.

Uanset om jeg er i tjeneste eller jeg har fri og sidder på kirkebænken, kan jeg sjældent sige, hvad jeg fik med mig hjem fra en gudstjeneste. Men alligevel var der måske et velsignet øjeblik, hvor f.eks. en linje i en salme rørte mig og var som et ord fra Gud. Eller måske var det stemningen eller fællesskabet under gudstjenesten, der gjorde, at jeg tog hjem med fornyet styrke. Det er Helligåndens fortjeneste og under, hver gang det sker. Derfor beder vi også til Gud i indgangsbønnen: Send os din Helligånd, og gør os åbne for, hvad du vil sige til os.

Vi beder Helligånden gøre os åbne og lydhøre for de velsignede øjeblikke, hvor Gud taler til os - og det rører hjertet.

Det begyndte så godt den dag i Nazareths synagoge. De var åbne og lydhøre. Men pludselig vendte stemningen. De blev skeptiske! Var det ikke bare tømrer Josefs søn, som stod der og talte? Skulle han være noget særlig? Glemt var de nådefulde ord, de lige havde hørt.

Da Jesus så fortalte om to episoder fra folkets historie, hvor Gud velsignede nogle fremmede, blev de aldeles rasende. De nøjedes ikke med at rejse sig og gå i vrede. De drev Jesus ud af synagogen - og var lige ved at styrte ham ned i afgrunden. Men Jesus banede sig vej imellem dem og gik.

Det lykkedes dem ikke at slå Jesus ihjel. Men de ødelagde noget for sig selv, fordi de så hurtigt gjorde sig færdig med Jesus. De gik glip af muligheden for at få noget mere at vide.

Så voldsomt reagerer man ikke over en prædiken her på Nordfyn! Det er jeg nu glad for!

Men også vi snyder os selv, hvis vi gør os færdige med Jesus i en fart. Sommetider siger han noget mærkeligt. Det kan være fristende at opgive at forstå det. Men der er mere at hente i, hvad Jesus sagde, end man opdager i første runde. Sommetider må man tygge på hans ord et stykke tid, før meningen dukker frem.

Jeg læste et interview fornyligt. En præst blev spurgt, hvorfor hun havde valgt det arbejde. Hun forklarede, at det var på grund af en latinlærer i gymnasiet. Han var også provst, så det at undervise i latin var et lille ekstra-job. Gymnasieeleverne kunne godt lide ham - og de diskuterede religion med ham. Hun og par andre var rigtig fremme i skoene - og udtalte sig meget kritisk om kirken, uden at de dog nogensinde kom der.

Det blev efterhånden for meget for latinlæreren. En dag sagde han, at al den kritik ville han ikke lægge ører til længere, førend de havde været i kirke, hver søndag i to år. Så kunne de fortsætte diskussionen på et oplyst grundlag.

Den 17årige pige tog latinlæreren på ordet - og begyndte at gå i kirke. En helt ny verden åbnede sig for hende - det var mere interessant, end hun havde forestillet sig.

Efter et halvt års kirkegang, besluttede hun, at hun ville studere teologi - og ja, nu er hun præst på 33. år, og tænker på alt det, hun ville være gået glip af - hvis ikke latinlæreren havde sagt sådan. Så det kan godt betale sig, at give sig tid til at lytte og tænke over, hvad Jesus sagde. At høre ham til ende, selvom vi ikke altid forstår, hvad han siger.

Vi skal høre Jesu ord dengang som nutid. Vi skal høre det som kærlige ord fra Gud, der er rettet til os - og omfatter os. Vi må tro på, at Jesus stod op fra de døde. Holde fast i, at han lever og taler til os, selvom vi ikke ser ham. Han siger:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.


Der er også til os, Jesus er sendt. Han er sendt, for at bringe godt budskab til fattige. Fattigdom handler ikke kun om penge - det skal forstås billedligt. Man kan være fattig på tro, håb eller glæde. Fattig på mod og kræfter. Magtesløs over for det, man skal. Mange føler sig i underskud i denne mørke tid af året.

Det gode budskab til fattige er, at ingen af os går alene. Jesus går med os på vejen.

Han er også ved siden af, når vi skammer os over os selv - og græmmer os over det, vi gerne ville have gjort anderledes. Jesus komme med frigivelse for fanger og sætter de undertrykte i frihed.

Fængsler er så mange slags. Vi kan sidde fastlåst i vores egen magtesløshed og opleve at alle døre er lukkede.

Men Jesus går gennem lukkede døre. Han kommer med tilgivelse og nyt mod. Det bliver muligt at tage nye skridt - på trods af alt, hvad der gik galt og hvad der truer.

Jesus lover os ikke et problemfrit liv eller at vi får alle vores ønsker opfyldt. Men han lover os sit nærvær - at han vil gå sammen med os - at han vil velsigne os.

Et nådeår fra Herren er begyndt. Glædelig advent.

Amen
Flere andagter
 
»Mens vi venter - prædiken til 2. søndag i advent
Søndag 08. december 2019
»Noget om at tro - prædiken til 21. søndag efter Trinitatis
Søndag 10. november 2019
»Prædiken Alle helgens dag
Søndag 03. november 2019
»Noget om pladser - prædiken til 17. søndag efter Trinitatis
Søndag 13. oktober 2019
»'Vær ikke bekymrede' - Prædiken ved høstgudstjeneste
Søndag 29. september 2019
Kirkekalender
Søndag 15. december
3. søndag i advent
Særslev:09.00
Ejlby:
Melby:10.30
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Arrangementer
Juleafslutning
Børnehuset Særslev og Dagplejerne
I december er der juleafslutninger i Særslev Kirke. Alle og enhver er velkomne til at være med. Vi....
» Læs mere
» Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Mens vi venter - prædiken til 2. søndag i advent
Mens vi venter - prædiken til 2. søndag i advent 8. december 2019 i Ejlby Kirke v. sognepræst Gunv....
» Læs mere
Et nådeår er begyndt - prædiken til 1. søndag i advent
Et nådeår er begyndt - prædiken til 1. søndag i advent Søndag d. 1. december 2019 i Særslev Kirke....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 5. december 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående lin....
» Læs mere
Referater
Referat af konstituerende møde den 6. november 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke ....
» Læs mere
Kommende møder:
14. januar 2020 kl. 19.00
05. februar 2020 kl. 19.00

Sognepræst: Gunvor Sandvad, Tlf. 64 84 11 37 - 23 44 71 09