Link til kirkekalenderLink til menu

Andagter & prædikener

Fredag 10. april 2020

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: »Skriv ikke: ›Jødernes konge‹, men: ›Han sagde: Jeg er jødernes konge‹.« Pilatus svarede: »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.« Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.« For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså. Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden. Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over - for det var en stor sabbatsdag - bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben, men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro - og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: »Ingen af hans knogler må blive knust.« Og atter et andet skriftord siger: »De skal se hen til ham, de har gennemboret.«
Johannesevangeliet 19,17-37


Prædiken Langfredag til Særslev-Ejlby-Melby Pastorat

Påskeberetningen burde være en lektie i fremstilling af lidelse og død hos enhver journalist. For hvem bør være i fokus, hvem bør dyrkes og fremhæves på forsiden, når et menneske er brutalt udsat for lidelse og død. Gerningsmanden eller ofret?

Og for alle dyreelsker og vegetarer kan Langfredag passende blive en særlig mindedag.

Der er nemlig en god mening med Jesu død på korset. Og den mening har med jødernes store forsoningsdag at gøre. I stedet for ofring af dyr i templet, bliver han det sidste og endegyldige offer, som verden ser og modtager.

Den store forsoningsdag var den eneste dag om året, hvor ypperstepræsten måtte gå ind i det allerhelligste i templet - for at skaffe soning. To syndebukke blev brugt (3. Mos. 16) med henblik på at bære folkets synd.

Blodet fra det første dyr blev stænket på låget af pagtens ark, på sonedækket (kipporæt). Den anden buk bar folkets synd ud i ørkenen til den visse død. Bortsendelsen af denne buk viser den vej, synderen måtte gå uden soning.

På den store forsoningsdag blev der én gang om året skaffet soning for hele folket og templet selv. For efter Moses havde læst alle buddene i loven for folket, tog han blodet fra nogle dyr og han stænkede blodet både på bogen, folket og på Åbenbaringsteltet, mens han sagde: Dette er pagtens blod. Den pagt, Gud har sluttet med jer.

Blod betyder i bibelen altid liv. Noget nyt bliver til.

Den nye pagt er Jesus. I stedet for ofring af dyr i templet, bliver han det sidste og endegyldige offer, som verden ser og modtager.

Det kan da kun vække jubel i enhver vegetar og dyreelskers hjerte. Ingen dyr skal lide mere!

Jesus er det sidste offer for vores egen skyld.

Nu sidder flere af jer sikkert og tænker: hvad er det for en Gud, der kræver et offer? Er det ikke ret brutalt. Men det er jo netop lige præcis det, som det handler om med Kristi soningsdød.

At Kristus har ofret sig for os, er netop grunden til, at vi ikke længere går og spekulerer i ofringer.

I andre religioner bliver der stadig bragt ofringer. Muslimer ofrer en ko til deres årlige offerfest, hvor de fejrer profeten Ibrahim adlød Gud og ofrede sin søn Ismael. Ibrahim - gerningsmanden - bliver hyldet.

Men i det nye testamente er perspektivet anderledes. Evangelisterne har fokus på det menneske som lider offerdøden. Det er offeret, der render med opmærksomheden under hændelsesforløbet og her 2000 år efter.

Hos både Matthæus, Markus og Lukas er det Jesu lidelse og smerte, der er vinklen på beskrivelsen af hans sidste stund: 'Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig', skriger Jesus hos dem, mens mørket lægger sig og tempelforhænget flænges.

Evangelisten Johannes fremstiller Jesu som suveræn selv i sin død. Johannes fremhæver Jesu overlegenhed med, hvordan han binder sin mor og yndlingsdiscipel sammen, mens han hænger dødende på korset. Det er ret overskudsagtet. Alt bliver fremstillet som en opfyldelse af Guds plan.

Forskellene i fremstillingerne er ingen selvmodsigelse. For det er ikke historiske fremstillinger, som vi læser. Det er teologiske tolkninger: Hvad sker der, når Jesus dør? Hvorfor skal han dø? Hvad er meningen?

Selvfølgelig har alle evangelierne historiske fakta i sig.

Matthæus og Johannes udfolder i større omfang, hvad der sker under korsfæstelsen på Golgata. Men én ting fremgår tydeligt hos alle evangelister og i brevlitteraturen i det nye testamente:

Det, der sker her, er meget mere end et helt almindeligt menneskes død. Her dør Guds søn.

Og hvad der lige præcis sker, i og med Guds søns død vil altid have med os mennesker at gøre.

I kristendommen har vi fokus på ofret. Vi har fokus på ofrets betydning for os og vores liv. Vi fortæller igen og igen, hvad ofret satte af vigtige aftryk i eget og andres liv.

Gerningsmanden eller morderen får ikke lov at fylde på den ene avisforside efter den anden. Skal vi fokusere på noget er det ofret, ikke gerningsmændene.

Det er da tankevækkende, at vi gennem beskrivelser af nutidens brutale hændelser kan læse mere om gerningsmændene end om fx Kim Wall eller alle de skønne mennesker, der i et demokratisk anliggende havde samlet sig på en Ø i Norge en sommerdag i 2011.

I alle kulturer, hvor fokus på ofret glider ud, overtager bødlen, gerningsmanden, morderen og ondskaben centrummet.

Når vi ikke længere holder øjet på ofret, risikerer vi at blive suget ind af ondskabens centrifuge.

Han tog verdens synd på sig én gang for alle. Det sidste offer er ofret. Det sidste lam, ko, høne eller menneske er ofret. Det kan ikke siges nok gange.

Hvorfor ligger det så dybt i mennesket at bringe ofre og siden nærmest dyrke gerningsmanden?

Når nu Gud bare så gerne vil bringe os kærlighed.

Amen.

Pastor Charlotte Juul Thomsen
Flere andagter
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Søndag 05. september 2021
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Søndag 29. august 2021
Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2021
Søndag 22. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 15. august 2021
Søndag 15. august 2021
Prædiken i Særslev Kirke 1. august 2021
Søndag 01. august 2021
Prædiken i Melby Kirke 25. juli 2021
Søndag 25. juli 2021
Kirkekalender
Torsdag 16. september
Meditationsgudstjeneste
Særslev:19.00
Meditationsgudstjeneste ved Gunvor Sandvad
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Meditationsgudstjeneste
Torsdag 16. sept. kl. 19.00 i Særslev Kirke
Meditationsgudstjeneste er en anderledes måde at være til gudstjeneste på: Kirken er kun oplyst a....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring