Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 12. juni 2022
Trinitatis søndag
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Fra Det Nye Testamente - Matthæusevangeliet kap. 28, vers 16-20:

De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

Prædiken:

Engang var det god stil, at man samlede 12 af hver: Altså 12 kopper, 12 underkopper, 12 tallerkner osv. 12 af hver - er det komplette spise- og kaffestel.

Så går årene - og kopper og tallerkner sættes til salg i en genbrugsbutik efter lang og tro tjeneste. Hvis man er heldig, er der stadigvæk 12 underkopper - men der er aldrig 12 kopper! Måske er der 11 kopper tilbage, hvis det går højt - men 5-6 kopper er mere sandsynligt. For noget gik i stykker undervejs. Stellet er ikke komplet.

Jesus samlede også 12 af hver. Da Jesus begyndte sin mission, samlede han 12 disciple - den komplette discipelflok. Men så blev det Skærtorsdag og langfredag - og den komplette flok gik i stykker: Der var én som forlod fællesskabet Skærtorsdag aften - og senere samme nat forrådte han Jesus med et kys. Det var Judas. Og alle sammen forlod de Jesus, da Judas havde kysset ham - og Jesus blev anholdt og soldaterne tog ham med.

De elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne, fortæller Matthæus. Det var en discipelflok med skår i, som Jesus havde sat stævne på bjerget i Galilæa. De var skårede og uperfekte, dem han inviterede.

Det her skete efter Jesu død og opstandelse påskedag. Jesus satte disciplene stævne, efter at han var opstået fra de døde, Påskemorgen havde kvinderne mødt Guds engel ved den grav, som Jesus var gået levende ud af. Englen havde sagt:

Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt. .... Skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham.

Kvinderne gav englens besked til disciplene - og så vandrede de 11 afsted mod Galilæa.

Da de 11 disciplene kom op på bjerget, så de Jesus. Han stod der oppe på bjerget - levende og virkelig. Jesus var stået op fra de døde. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede - fortæller Matthæus

Hvad tvivlede de på? Det får vi ikke at vide. Det står åbent. Og godt for det - for så er der jo plads til alle former for tvivl. Også den tvivl vi måtte have - hver især.

Måske tvivlede de på, om det nu også virkelig var Jesus? Var det ikke bare en anden, som lignede ham? Kunne det virkelig passe, at han var stået op fra de døde?

Måske tvivlede de på, om tilliden og fællesskabet kunne genoprettes? De havde jo svigtet Jesus. Alle sammen. Og det var ikke ret længe siden. Nu var de jo også kun 11. Hvad ville Jesus sige? Var han vred på dem?

Man kan nemt forvente, at hvis jeg svigter - så bliver Gud vred. Og hvis jeg fornægter Gud - så slår han hånden af mig og vender ryggen til. Men Gud og Jesus er anderledes. Jesus tilgiver disciplene - og viser dem en kæmpe tillid. Ligesom han tilgiver os - og viser os en kæmpe tillid.

Mig er givet al magt i himlen og på jorden - sagde Jesus. Ordet 'magt' er et hårdt ord. Måske blev disciplene bange, da Jesus sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. - Hvad nu? Er han vred og vil han straffe os - fordi vi ikke kom så godt fra det, som vi burde?

Men Jesus er anderledes - ligesom Gud er anderledes. Den magt Jesus har, er magten til at oprejse, tilgive, give nyt liv, opmuntre. Det er ikke en magt, der undertrykker - men en magt, der rejser på benene igen - og får mennesker til at vokse og udfolde sig.

Det blev disciplene sendt afsted til at være en del af. Nu er det så os, der får stafetten: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer, sagde Jesus.

Det handler om at give videre, hvad vi selv har modtaget:

Nogen har båret os til dåben engang. Nu skal vi opfordre, støtte og hjælpe børn, unge og voksne til at blive døbt.

Nogen har lært os at folde hænderne og bede Fadervor - og måske også at bede med vores ord. Nu skal vi give bønnen videre. Ved at lære børn og børnebørn Fadervor. Ved at bede selv og for hinanden.

Nogen har lært os at gå i kirke. Nu finder fødderne selv vejen. På den måde lærer vi, hvad Jesus har sagt og befalet os. Men udlærte bliver vi aldrig. Man kan blive ved med at opdage nyt.

Nogen har læst eller fortalt bibelhistorie til os. Nu skal vi læse højt, fortælle og give videre til andre. Det har forresten en god sidegevinst: Når man sætter ord på, hvad vi tror på - bliver det mere levende på for en selv.

Da disciplene gik ned af bjerget, har de nok svedt og tænkt: Puha, det var da ellers noget af en opgave, Jesus gav os. Hvordan skal vi klare den?

Men de gjorde deres bedste. De gav videre, hvad de selv havde fået. Sådan er budskabet om Gud - Jesus og Helligånden også nået til os. Og der blev bygget kirke og døbt mennesker i den.

Utroligt, at Jesus Kristus lod englene blive hjemme i himlen og besluttede at sende ganske almindelige mennesker i stedet for. Han må jo synes, at vi er de rigtige til det.

Og så har Jesus lovet at gå med os. Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende, lover Jesus. Jesus selv holder os oppe - og han fuldender værket. Så skal det nok lykkes. Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke, søndag 4. juni 2023 Prædiken i Melby Kirke, mandag 29. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke
og Særslev Kirke
søndag 28. maj 2023 Prædiken i Melby Kirke, 21. maj 2023 Prædiken i Særslev Kirke, 18. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke, 7. maj 2023