Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 4. september 2022
12. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 12, vers 31-42:
(fra Bibelen 2020)

Jesus sagde: 'Hør nu her. Gud tilgiver mennesker al blasfemi og alle overtrædelser af hans lov, men hvis de håner Helligånden, kan de ikke få tilgivelse. Man kan også få tilgivelse, hvis man taler ondt om mig, Menneskesønnen, men den, der modsiger Helligånden, vil aldrig få tilgivelse - hverken nu eller i den kommende verden.
 
Enten er et træ godt og bærer gode frugter, eller også er det råddent og giver dårlige frugter. Man kan kende et træ på frugterne. Elendige kryb! Hvordan skulle I kunne sige noget godt, når I selv er onde? Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske deler ud af det gode fra sit gode hjerte, og et ondt menneske deler ud af det onde fra sit onde hjerte. Men husk, at I kommer til at stå til regnskab for hvert eneste af de tomme ord, I har sagt. Enten vil jeres ord frikende jer, eller også vil I blive dømt på dem.'
 
Nogle af de skriftkloge og farisæerne sagde til ham: 'Rabbi, nu må du give os et bevis på, hvem du er.'
 
'Det er kun onde mennesker, folk, der ikke tror på Gud, der kræver beviser,' sagde Jesus. 'Men I får ikke andet end Jonastegnet. Profeten Jonas var inde i den store fisk i tre dage og tre nætter, og på samme måde vil jeg, Menneskesønnen, være i jordens dyb i tre dage og tre nætter.
 
På dommedag vil de mennesker, der boede i Nineve, stå op fra de døde sammen med jer og anklage jer. De ændrede deres liv, da Jonas fortalte, hvad der ellers ville ske, og her er noget, der er større end Jonas. Dronningen af Saba vil også stå op fra de døde og anklage jer. Hun kom langvejsfra for at høre kong Salomons visdom, og her er noget, der er større end Salomon.'

Prædiken:

Jesus sagde: Hør nu her. Gud tilgiver mennesker al blasfemi og alle overtrædelser af hans lov. Tænk sig - at Gud vil tilgive det hele: Alt ondt og ødelæggende, vi får sagt og gjort mod hinanden, vil Gud tilgive. Og alle de gange, vi svigtede, og ikke gjorde, hvad vi skulle. Det er ufatteligt stort, at Gud vil tilgive. Gud bærer ikke nag. Uanset hvor slemt det er og hvor meget skidt vi kommer og beder om tilgivelse for - vil Gud tilgive det.

Men så er der alligevel en begrænsning. For Jesus fortsætter: Men hvis mennesker håner Helligånden, kan de ikke få tilgivelse. Den der modsiger Helligånden vil aldrig få tilgivelse.

De ord har i tidens løb gjort mange bekymrede: Har jeg mon gjort det, som Gud ikke vil tilgive? Og hvad er det at håne og modsige Helligånden?

Helligånden er Guds Ånd. Helligånden var i Jesus. Når Jesus mødte mennesker, der fortrød det forkerte, de havde gjort, gav ham dem tilgivelse fra Gud og sagde: Dine synder er dig forladt.

Sådan kunne Jesus sige, fordi han var fyldt af Helligånden. Helligånden gav Guds kraft og autoritet til alt, hvad Jesus sagde og gjorde. De fleste mennesker tog imod tilgivelsen fra Jesus. De troede på, at det var Guds tilgivelse.

Men ikke alle. Nogle beskyldte Jesus for at være ond. Hvad enten Jesus nu helbredte syge og andre undere - eller han gav folk Guds tilgivelse. De sagde, at Djævelen stod bag det, som Jesus sagde og gjorde. Selvom de vel også inderst inde kunne se, at det kun kunne være Gud, der stod bag. Det er til dem - kritikerne, at Jesus siger: Alt kan tilgives, undtagen at håne og modsige Helligånden.

Når man ikke vil tage imod Guds tilgivelse, som Jesus tilsiger og giver, men tværtimod kalder det Djævelens værk - håner man Helligånden. Når man - bevidst og mod bedre vidende - nægter at tage imod Guds tilgivelse, kan Gud ikke tilgive.

Men omvendt: Ønsker man, at Gud skal tilgive, så tilgiver Gud. Beder vi om tilgivelse, siger Jesus med Helligåndens autoritet: Dine synder er tilgivet af Gud. Og så er vi tilgivet - for alt.

Nogle af kritikerne ville have et bevis på at Jesus’ autoritet er fra Gud. Men Jesus afviste det og sagde, at det eneste bevis vi får, er det, at Jesus døde på korset og opstod fra de døde påskemorgen. Jesus sagde, at de skulle tænke på profeten Jonas, som de kendte fra Jonas´ Bog i Det Gamle Testamente.

Længe før, Jesus blev født, var der en by, som hed Nineve. Folk i Nineve havde glemt Gud. Ondskab og vold var dagligdag, og blodet flød i gaderne.

Gud ville give folk i Nineve en chance til at blive bedre mennesker. Derfor sagde Gud til profeten Jonas, at han skulle tage til Nineve og fortælle dem om Gud. Men Jonas ville overhovedet ikke til Nineve og risikere at få tæv. Derfor sejlede han med et skib i en helt anden retning. Han troede, at han kunne stikke af fra Gud og den opgave, Gud havde givet ham.

Ude på havet blæste det op til orkan. Jonas fik dårlig samvittighed, og tænkte på, om orkanen måske var Guds straf. Jonas overtalte de andre på skibet til at smide ham i havet. Hvis han druknede, ville Gud måske få stormen til at lægge sig, tænkte Jonas.

De andre på skibet smed Jonas over bord og ned i havet. Men Gud ville ikke have, at Jonas skulle drukne. Derfor befalede Gud en stor fisk at sluge Jonas. Som i en redningsbåd lå Jonas i det dybe mørke inde i fisken. Jonas takkede Gud for at have reddet hans liv. Vi hørte hans takkebøn før:

I min værste nød kaldte jeg på dig, Gud, og du svarede mig...
Jeg sank ned på havets bund. Der var ingen vej tilbage for..
Men du lod mig slippe op af afgrunden, du er min Gud.

Efter tre dage befalede Gud fisken at kaste Jonas op på stranden. Sådan kom Jonas levende i land. Og hans historie ligner på den måde Jesus - der opstod levende fra de døde på tredjedagen.

Nu, hvor Gud havde reddet Jonas, ville han ikke længere flygte fra den opgave, Gud havde givet ham. Jonas rejste direkte til Nineve. Jonas stillede sig på torvet og råbte: Gud har set jeres ondskab. Vend om og bed Gud om tilgivelse, før det er for sent.

Men Jonas forventede ikke, at folk hørte efter. Han forventede, at folk var ligeglade med, hvad han sagde. Derfor skyndte han sig ud af byen og satte sig på en bakketop. Om lidt ville Gud nok lade det regne med ild og svovl ned fra himlen og ødelægge byen, troede han. Men der skete ingenting!

Folk havde nemlig taget alvorligt, hvad Jonas havde sagt. De havde indset, at de levede fuldstændig forrykt med al deres vold og ondskab. De fortrød det - og de fortrød, at de havde glemt Gud. Jonas havde fået dem til at huske på Gud igen. Nu bad de Gud om tilgivelse. Og Gud tilgav dem. Der kom ingen straf ned fra himlen - der kom kun tilgivelse fra himlen.

Budskabet i beretningen gælder også os: Gud ser os og kan finde os alle vegne - selv i det mørke dyb. Gud finder os og kalder på os, ligesom han fandt Jonas og folkene i Nineve.

Gud bliver ved med at kalde på os. For Gud ønsker at tilgive os og frelse os. Derfor sendte Gud Jesus til os. Derfor blev Jesus født med Helligånden i sig. Jesus levede - døde og stod op fra de døde for at give os tilgivelsen fra Gud.

Vi skal åbne hjertet og tage imod Guds tilgivelse. Guds tilgivelse er uendelig stor - mod enhver, som beder om den og vil tage imod. Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke 26. marts 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. marts 2023 Prædiken i Ejlby Kirke 5. marts 2023 Prædiken i Melby Kirke 19. februar 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. februar 2023 Prædiken Ejlby Kirke 5. februar 2023