Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 11. september 2022
13. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 20, vers 20-28:
(fra Den autoriserede bibeloversættelse 1992)

Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.«

Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer.

Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Prædiken:

To af Jesu disciple kom hen til Jesus. De hed Jakob og Johannes, og de var brødre. De ville bede Jesus om noget særligt - og deres mor var med og talte på vegne af sine voksne drenge.

Moderen bad Jesus om, at Jakob og Johannes måtte sidde lige ved siden af Jesus i Guds rige. Hun bad om de bedste pladser til sine drenge i den himmelske bordplan.

De andre disciple blev rasende. Måske havde de også gået med det samme ønske. Men så kom Jakob og Johannes sammen med deres mor og skulle lige til at snuppe de bedste pladser for næsen af dem. Det var simpelthen for meget.

Det var ikke kun dengang, der var konkurrence om de bedste pladser. Jo færre pladser, der er til deling - jo mere gælder det om at sikre sig en af de gode pladser - dagplejepladser, lærepladser, studiepladser, arbejdspladser, parkeringspladser, folketingspladser - eller såmænd bare en plads i nærheden af radiatoren, nu hvor vi alle skal spare.

Det ligger dybt i os, at man skal sikre sig en god plads og at der kun er en selv til at sørge for, at det sker.

Sommetider bliver der konkurrence mellem os - om at være først og størst og have den bedste plads - uden at det nødvendigvis bliver sagt højt. Vi måler os bare på hinanden: Hvem er dygtigst til det her? Hvem har mest at skulle have sagt? Hvem har råd til det smarteste tøj og de dyreste ferier osv. osv.

Men Jesus siger kort og godt, at sådan skal det ikke være. Der skal ikke være konkurrence mellem mennesker. Fordi Gud måler på en helt anden måde. Den største er slet ikke den, der er bedst til et eller andet eller har sikret sig en fremtrædende plads. I Guds øjne er den største det menneske, der er opmærksom på andre og hjælper andre.

Jesus sagde det sådan: Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener. Og den der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl.

At tjene er måske nok ved at være et gammeldags ord. Men det er altså også et godt ord. Når man tjener andre - har man fokus på andre - og ikke på sig selv. At tjene betyder, at man bruger sine evner og viden til at gøre godt for andre. At tjene er at være opmærksom på og sørge for, at alle er med og får en plads i fællesskabet - også de mindste og dem, der har svært ved at følge med - eller som falder udenfor. Vi skal ikke tænke på selv at komme først. Vi skal tage os af hinanden.

For lidt siden blev Milo døbt. Og i den forbindelse hørte vi om at nogle forældre bar deres børn hen til Jesus for at han skulle velsigne børnene. Disciplene forsøgte at få forældrene og deres små børn væk. De mente vel, at Jesus havde vigtigere sager at tage sig til, end at velsigne nogle små børn. Men for Jesus talte hvert eneste menneske. Derfor gav han plads og tid til hver og en af de små børn. Han tog børnene op i sin favn og velsignede dem.

Jesus lærte os, at alle mennesker er skabt og elskede af Gud. Jesus viste det både med det han sagde og det han gjorde. Som f.eks. da han tog de små børn i favnen og velsignede dem. Sådan viste Jesus, at lige præcis du - Milo - og hvad vi nu alle sammen hedder - små og større. Du har Guds opmærksomhed. Du har en plads i Guds hjerte. Du er Guds elskede barn.

Sådan skal du også se på dine medmennesker. Se på dine medmennesker, som Guds elskede børn - som du skal tjene. Jesus levede selv som et tjenende menneske. Jesus må til stadighed være vores forbillede i vores måde at leve på.

Jesus sagde om sig selv: 'Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.'

Jesus købte os fri fra at slæbe rundt på skylden for vores fejl og nederlag. Han døde for vores skyld - og giver os Guds tilgivelse. Han åbner døren gennem døden til en plads i Guds Himmerige.

Om lidt holder vi nadver. Hvem der har lyst til at være med og modtage nadveren - får et lille rundt fladt nadverbrød.

Nadverbrødene ligner faktisk mønter. Ligesom der er præget et billede på mønter, sådan er der præget et billede på nadverbrødene, som forestiller Jesus på korset.
Det lille billede på nadverbrødene skal huske os på, at Jesus købte os fri, da han døde på korset. Han gav sit liv som løsesum for os. Han drak lidelsens bæger - og giver os nu sit hjerteblod i nadverens sølvbæger - til tilgivelse, befrielse og evigt liv. Derfor kan vi være frie til at leve for hinanden - indtil Jesus åbner døren til Guds paradis, hvor han har gjort en plads parat til os.

- Og så tit sidst vil jeg vende tilbage til moderen, fru Zebedæus. Det virker næsten pinligt, når hun kaster sig ned foran Jesus og beder om de bedste pladser i himlen til sine to voksne drenge.

Men på den anden side er hun vel ligesom andre forældre. Hun ville gerne sikre sine børn en tryg fremtid i en urolig verden. Selvom hun virker pinlig og anmassende, er hun også et forbillede. Fordi hun gik til Jesus med sin bekymring og ønsker.

Jesus mødte hende med stor realisme: Han gav ingen garanti for, at ikke også hendes drenge skulle få bitre bægre at drikke. Men Jesus gav hende større hænder at lægge sine drenge i. Hun måtte lægge dem i Guds hænder.

Ligesom Milo. Ved dåben blev han lagt i større hænder. Milo er nu lagt i Guds hænder. Og Gud vores himmelske Far slipper og taber ham ikke. Gud sendte Jesus - Menneskesønnen - for at tjene og give sig selv til os - og skænke os en plads i Guds nærhed - for altid. Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke 26. marts 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. marts 2023 Prædiken i Ejlby Kirke 5. marts 2023 Prædiken i Melby Kirke 19. februar 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. februar 2023 Prædiken Ejlby Kirke 5. februar 2023