Andagter & prædikener

Prædiken til høstgudstjeneste i Særslev Kirke 25. september 2022
15. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 10, vers 38-42:

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« 

Prædiken:



Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til plante, en tid til at rydde...
En tid til at tie, en tid til at tale.

Sådan står der i Prædikeren bog i Det Gamle Testamente - og vi kan selv fortsætte:

En tid til at så, en tid til at høste.
En tid til at yde, en tid til at modtage.
En tid til at arbejde, en tid til at holde fri.
En tid til stilhed, en tid til musik.
Alting har en tid - og hver ting til sin tid.

Lige nu er det tid til at sidde her i den flot pyntede kirke - og se på kornet, frugterne og sensommerens farvestrålende blomster - synge de dejlige høstsalmer og sige tak til Gud.

Tak til Gud for alt det høstede korn, grøntsager og frugter, som mennesker og dyr kan leve af. Tak til Gud for sol og regn på markerne. Tak til Gud for vækstens under: At grønne spirer bliver til modent korn, modne frugter og grøntsager. Tak til Gud at vi fik mulighed for at dyrke og høste jordens afgrøder. Tak til Gud for hans omsorg og kærlighed.

Alle gode gaver, de kommer ovenned.
Så tak da Gud, ja pris dog Gud for al hans kærlighed.

Når jeg en sen aftenstund i høst kører hjemad og i mørket ser en mejetærsker i fuld gang og fuldt oplyst - et sted på en mark - sender jeg en taknemlig tanke til landmændene i førerhusene. Her er jeg på vej hjem i mørket og glæder mig til snart at kunne krybe under dynen. Men dem i førerhusene vil knokle videre mange timer endnu med at høste, køre korn og presse halm.

Tak til landmænd og gartnere, maskinstationer og mekanikere og så mange andre flittige hænder, der har arbejdet og kørt til langt ud på aftenen i de travle høstuger og som har sørget for årets høst. Det daglige brød, som vi alle sammen har brug for og lever af. Hvor er vi afhængige af hinanden - af hinandens arbejde og flid - på alle leder og kanter.

Så hørte vi dagens evangelium om Jesus, der på sin vandring kom på besøg hos søstrene Martha og Maria. Måske kom han tilmed uventet - og sandsynligvis fulgte alle hans 12 disciple med. Den situation kan vel give enhver kvinde sved på panden. Har jeg stole nok til dem allesammen - og hvad har jeg lige i køleskabet til 13 sultne mænd, der har vandret en hel dag?

De to søstre gør noget forskelligt: Maria finder en stol til Jesus - og sætter sig så på gulvet ved hans fødder og lytter til, hvad Jesus har på hjerte. Martha derimod er travlt optaget af at sørge for Jesus og disciplene. Det bliver hurtigt for meget for Martha. Hun brokker sig til Jesus over, at hun skal gøre det hele. Martha vil have Jesus til at sige til Maria, at hun også skal hjælpe til. Det er da også kun rimeligt, at de to hjælper hinanden.

Men så svarer Jesus lidt overraskende, at der kun er én ting, som er nødvendig. Nemlig det som Maria gør. At hun sidder stille og lytte til, hvad Jesus siger. Det skal man ikke tage fra hende.

Umiddelbart kan det lyde som om at Jesus synes at madlavning og praktisk arbejde er unødvendigt. Men jeg tror ikke, at det skal forstås sådan.

Alting har en tid - og hver ting til sin tid. At det dyrebare korn skal høstes, når det er modent og inden næste regnbyge - det siger sig selv, at det er nødvendigt. At der skal laves mad til dem, som er sultne - det siger sig selv, at det er nødvendigt. At vi er afhængige af hinanden og har brug hinandens arbejdsindsats og hjælp i 117 forskellige situationer. Det siger selv. Det behøver ingen forsvarstale.

Men måske behøver det en forsvarstale, at Maria valgte at sidde stille og ikke lave andet, end at lytte til hvad Jesus sagde, nu han var kommet indenfor til dem.

Man kan også sige, at Jesus tager i forsvar, hvad vi gør lige nu: Nemlig at vi lader alle mulig andre nødvendige opgaver og gøremål vente en times tid - og i stedet sidder her i det fredfyldte kirkerum - lytter til den smukke orgelmusik. Læser og synger med på salmerne. Hører Guds ord. Og hvem ved, måske blive fanget af en linje i en melodi, en salme eller noget tredje. Hvad nytte, det er til - og hvad vi får ud af det hver især, kan man hverken måle eller veje.

At sidde en times tid her på kirkebænken lader batterierne op til den kommende uge. At høre Guds ord giver os inspiration, retning, mål og perspektiv til alt det vi skal hjem og gøre og foretage os. Vi går herfra med Guds fred, frie i Guds nåde og bundet i kærlighed til Gud og vor næste. Som et perspektiv og pejlemærke, for alt det vi skal tage fat på og gøre i dagene og ugen, der kommer. Lige nu og her det ene fornødne, at vi hører Guds ord og tror det. Det er en stjernestund, vi ikke må lade gå fra os.

Og det gælder jo ikke kun i forhold til Gud - men lige så meget i forholdet til hinanden: Sommetider er der kun én ting, som er nødvendig: Nemlig at give sig tid til at være sammen - og lytte til hinanden. Måske bliver det en stjernestund, som man kan leve på længe. Det må vi ikke lade gå fra os.

En stjernestund, som vi ikke må lade gå fra os - det også musikken og sangen. Et orgelstykke, som vores organist spiller. En sang eller en salme, vi synger sammen. Det giver glæde og ny energi - og gode ord, man kan tage med sig og nynne. I dag siger vi tak for alle de mange musikstykker og salmemelodier, som vores kære organist har spillet for os de seneste 13 år.

Hvor er vi afhængige af hinandens arbejde og flid - på alle leder og kanter. Og hvor får vi mange gaver fra Gud - på alle mulige måder. Tak Gud for alle dine gode gaver! Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke 26. marts 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. marts 2023 Prædiken i Ejlby Kirke 5. marts 2023 Prædiken i Melby Kirke 19. februar 2023 Prædiken i Særslev Kirke 12. februar 2023 Prædiken Ejlby Kirke 5. februar 2023