Andagter & prædikener

Prædiken Alle Helgens Dag i Ejlby Kirke og Særslev Kirke
Søndag 6. november 2022
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet 5, 13-16

Jesus sagde:

»I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.

I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

Prædiken:



I dag vil jeg sige noget om sorgen og taknemligheden. Og jeg vil sige noget om det kristne håb og det evige liv.

-

Sorg erfares selvfølgelig forskelligt. Lige så forskelligt, som vi er og som omstændighederne var, da en af vore kære døde.

For mit eget vedkommende, synes jeg, at sorgen er ligesom at have en tung sten siddende herinde i brystet. Stenen har skarpe kanter - og de skærer i mig.

Når jeg f.eks. om morgenen åbner køkkenskabet og tilfældigvis får det krus i hånden, som han / hun kunne så godt lide at drikke af. Ja, så skærer det i mig af sorg - og jeg får tårer i øjnene.

Der er jo også en tom plads ved køkkenbordet. Man savner - savner helt vildt. Hvor ville det være dejligt, hvis du stadig sad med her ved bordet - og vi kunne have drukket morgenkaffen sammen. Hvor ville det være dejligt med mange flere dage sammen.

Men det er slut. Jeg ved det. Tager en tung indånding og mærker, hvordan sorgen skærer inde i mit bryst. Og drikker kaffen uden dig.

Sådan er der mange andre situationer, hvor man kommer til at tænke på hende / ham, som døde. Man savner hverdagen. Man savner fødselsdagene, ferierne og højtiderne sammen - og man bekymrer sig måske for den kommende jul. Hvordan julen skal blive?

Som dagene går, sker der alligevel en forandring med stenen inde i brystet. Det er som om, de skarpe kanter ikke er helt så skarpe mere. De er blevet slebet af.

Som dagene går, fornemmer jeg, at stenen mere og mere bliver til en blankpoleret kugle. En kugle af taknemlighed, som jeg vil bære i mig resten af mine dage som en dyrebar skat.

Det er taknemlighed for alle de dage og år, som vi faktisk fik sammen. Taknemlighed for alle de spor, som hun / han har sat i vores liv. Taknemlighed for den kærlighed, som vi følte stærkt sammen.

Den næste salme vi skal synge, begynder med linjen: 'Vi takker dig for livet.' Og 'dig' - det er Gud.

Vi takker dig, Gud, for livet. At du gav livet til dem, som vi har mistet. Tak, Gud, at de var her - og at de var en del af vores liv.

I kan jo hver især selv tænke videre over, hvad I vil sige Gud tak for. Og hvad I vil sige hende eller ham tak for, som I særligt tænker på i dag. Vores døde gav os så meget med deres liv - med det, de sagde og gjorde - med deres måde at være på - ja, simpelthen bare ved, at de var del af vores liv.

Jesus sagde: 'I er verdens lys.' Vores kære, som nu er døde, var et lys i vore liv. De lyste op for os. De gjorde livet dyrebart for os. De styrkede det gode i os med, hvad de sagde og gjorde - og især ved, at de var her. Også dem, som i deres sidste tid var svækket af sygdom og næsten ingenting kunne gøre og sige mere - bare det, at de var her, lyste op. Det tænker vi på med taknemmelighed.

Og derfor tænder vi mange lys i dag. Som tak for alt det lys, vore døde var for os, i den tid, vi havde hinanden.

-

Så vil jeg sige lidt om det kristne håb. Det kristne håb kan siges med tre ord: 'Det ender godt'. Og det håb, har vi virkelig brug for. For ellers må man jo sige, at det ender skidt og at døden gør ondt. Alligevel lyder det kristne håb: Det ender godt!

Det ender godt - fordi det ender hos Gud. Gud giver os en helt ny virkelighed at være i efter døden. Nemlig opstandelse fra de døde og et evigt liv i Himmeriget.

Det kunne være så rart, hvis Jesus havde sagt noget mere detaljeret om det evige liv efter døden. Det gjorde han ikke. Men vi har påskebudskabet om, at Jesus stod op fra de døde. Og vi har hans løfte om, at Gud også vil lade os stå op fra de døde.

Og så er der de bibeltekster, vi hørte. Bibelteksterne giver os et kig ind i Guds virkelighed, som venter efter døden - og som vi må tro på, at vores døde allerede nu har del i. Vi kalder den virkelighed for de dødes opstandelse og det evige liv i Himmeriget.

Apostlen Johannes fik et kig ind i Himmeriget - og skrev om det i Johannes’ Åbenbaring i Bibelen. Vi hørte lidt af Johannes’ syn før:

Og jeg så en ny himmel og en ny jord ... og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: »Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.« Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« 

Der bliver ikke sagt, at alt igen skal blive ved det gamle og som det var før. Det bliver sagt, at alting skal blive nyt. Og det er godt.

For det gamle var ikke kun de gode, gamle dage. Der var også smerter af mange slags - og noget, som gjorde ondt. Men sorg, skrig og pine er der ikke mere i evigheden. Himmeriget er smertefrit.

Det gælder også alle de svære situationer, hvor vi ikke forstod hinanden og ikke kunne nå hinanden - og kom til at gøre hinanden ondt. Og alt det, vi ikke fik gjort, som vi burde og gerne ville.

Men Gud gør alting nyt: I de ord ligger der også et løfte om, at Gud vil omslutte gamle skår og skader og svigt med sin ømhed. At Gud vil tilgive os og rette op på alle skaderne ved at skabe himmel og jord og mennesker på ny - og selv være hos os.

Alle Helgens Dag vil gives os håb og mod og tro på, at alting ikke slutter med døden. Vi kommer ikke tilbage til et nyt liv på jorden. Vi havner et nyt sted: I Guds Himmerige - hvor døden og alle slags smerter er afskaffet. Dér skal vi se Jesus Kristus ansigt til ansigt. Og vi må tro på, at vi også skal se hinanden og alle dem, vi savner, igen.

Mon ikke, at det bliver den store gensynsglæde, når ægtepar og kærestepar forenes igen i Himmeriget? Når forældre og børn og søskende mødes igen - og gamle venner falder hinanden om halsen efter mange års adskillelse?

Se, jeg gør alting nyt! vil Jesus Kristus sige. Sådan vil han bryde dødens knugende stilhed. Det er evighedshåbet om opstandelse og evigt liv i Guds Himmerige. Det håb lyser for os i dag på Alle Helgens Dag. Det håb skal give os styrke og mod til at leve videre med vores sorg og savn - og lyse for andre.

I er verdens lys, sagde Jesus. Må Gud give os styrke og velsignelse til at lyse for andre, sådan som vore døde lyste for os.

Amen

God søndag og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke, søndag 4. juni 2023 Prædiken i Melby Kirke, mandag 29. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke
og Særslev Kirke
søndag 28. maj 2023 Prædiken i Melby Kirke, 21. maj 2023 Prædiken i Særslev Kirke, 18. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke, 7. maj 2023