Andagter & prædikener

Prædiken i Melby Kirke 26. marts 2023
Maria Bebudelsesdag
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 1, vers 26-38

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.

Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.

Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«

Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud.«

Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.



Prædiken:

For et par dage siden fik jeg god hjælp i præstegården af en håndværker. Han kunne ikke lave det hele færdig i første omgang. Derfor ville han køre hen til en anden kunde - og så komme tilbage til præstegården et par timer senere. 'For,' som han sagde, 'jeg skal jo ikke spilde min mesters tid.'

Tiden - hvem tilhører den? Håndværkeren sagde det mellem linjerne: 'Jeg skal jo ikke spilde min mesters tid'. Mens man er på arbejde, er tiden min mesters. Det er min mester, som bestemmer over min tid - og hvilke opgaver tiden skal bruges til.

I dagens evangelium hørte vi om, hvordan englen Gabriel blev sendt fra Gud til Maria. Englen fortalte Maria, at hun skulle blive med barn og føde Guds egen Søn. I det er der både noget generelt, der gælder for alle forældre - og noget, som er helt specielt for Jomfru Maria.

Det generelle - det tror jeg, at Vitus’ forældre vil kunne nikke genkendende til - og alle I andre, der for få eller mange år siden blev forældre: Når du først har fået den vidunderlige titel og navn Mor eller Far - så er tiden ikke længere din egen! Dit barn - dine børn kan bruge dig alle døgnets vågne timer - og også de timer, du egentlig gerne ville sove. Tiden er ikke længere din egen. Nu er der et menneske og en opgave, der kræver dig helt. Ligesom det blev for Maria, da englen fortalte hende, at hun skulle være mor til Guds søn.

Først blev Maria forskrækket og bange. Men englen beroligede Maria og sagde: Frygt ikke, Maria. For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.

Maria undrede sig og spurgte: Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand?

Maria fik ikke nogen forklaring. Men hun fik en velsignelse - et løfte om, at Gud ville være med hende og skabe det lille nye liv i hende. Helligånden skal komme over dig. Den højestes kraft skal overskygge dig. Thi intet er umuligt for Gud, sagde englen.

Det kan også siges omvendt: Alt er muligt for Gud. Det var muligt for Gud at skabe himlen, jorden og alt det levende. Det var muligt for Gud at skabe et barn i jomfruen Maria. Og som vi snart skal høre: Det var muligt for Gud at give opstandelse og liv til Jesus, da han var død. Påskemorgen forlod Jesus sin grav med det evige liv i sig, der aldrig nogensinde kan gå død i.

Når Gud skaber liv, er det hver gang et under. Som fylder os med glæde, taknemlighed og en vis ydmyghed over at være vidne til noget så stort. Sådan er det også med at Vitus er kommet til verden. Lige før dåben sang vi:

Fyldt af glæde over livets under
med et nyfødt barn i vore hænder,
kommer vi til dig som gav os livet.

Vi kommer til Gud fyldt af glæde, taknemlighed og undren - nøjagtig ligesom Maria.

Fyldt af undren er vi i din nærhed.
Du som bærer verdensrummets dybder
venter på de små og tager imod os.

Det er stort, at Gud venter på os små - i alle aldre - og tager imod os. Han tager imod os. Og i dåben velsigner Gud os til et åbent liv i tro og tillid til Gud - og tillid til Jesus, som Maria fik lov til at bære under sit hjerte.

Det er stort, at ikke bare Marias barn er Guds Søn. Men at Vitus og alle vi andre bliver døbt til at være Guds børn og del af Guds store familie.

Og det er stort, at Den Store Mester - Gud - har besluttet ikke at ville være alene om sit mesterværk. Gud selv blev et menneske i Jesus. Og Gud involverer os alle som medarbejdere på hans mesterværk.

Det var det, Maria indså med glæde. Lige inden englen forlod hende, sagde Maria: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.

På den måde havde Gud skabt liv i Maria i mere end én forstand. Et barn var undfanget - men Maria havde også rejst sig som menneske - og var blevet styrket. Hun var klar over, at hun var i tjeneste for Den Store Mester. Hun var parat til at udfylde sin opgave som mor. Hun var tjenstvillig. Sådan er Maria er et forbillede - et fyrtårn der viser vejen.

Vi er også kaldet til tjeneste for Den store Mester. Vi skal tjene Gud i vores hverdag - ved at passe vores skole, passe vores arbejde, passe vores børn og vores gamle - og også have et vågent øje for dem, som endnu ikke har nogen, der passer på dem. På den måde er der mange opgaver, som dit og mit liv skal bruges til.

Vi skal give glæden, kærligheden, håbet rum. I dag er det måske nogle opmuntrende ord, du skal give. Måske er det en hjælpende hånd, du skal række. Eller måske skal du i dag folde dine hænder og bede for en anden. Der er brug for det alt sammen.

Den Store Mester kunne vel have gjort det hele selv. Men den mulighed har Gud fravalgt. I stedet for har Gud involveret Maria og alle vi andre ganske almindelige mennesker i sit store projekt og mesterværk: At frelse verden og fuldende sit skaberværk.

Det er stort, at Gud vil bruge os - alle sammen uden undtagelse. Vi er i tjeneste for Gud. Vi skal give glæden, kærligheden, håbet rum. Der er nok at tage fat på - og vi skal jo ikke spilde Den store Mesters tid.

Amen

God søndag og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke, søndag 4. juni 2023 Prædiken i Melby Kirke, mandag 29. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke
og Særslev Kirke
søndag 28. maj 2023 Prædiken i Melby Kirke, 21. maj 2023 Prædiken i Særslev Kirke, 18. maj 2023 Prædiken i Ejlby Kirke, 7. maj 2023