Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 12. juli 2026
6. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 19, vers 16-26

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?«

Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?«

Jesus svarede: »›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹«

Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?«

Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«

Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«



Prædiken:

For 2000 år siden spurgte en ung mand Jesus: Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv? En af de første opgaver, jeg giver de nye konfirmander, lyder sådan her: Forestil dig, at du må stille Gud ét spørgsmål - kun ét. Hvad vil du så spørge om?

Jeg husker blandt andet, de her to spørgsmål: 'Gud, hvorfor er det lige, at jeg skal tro på dig, og ikke på Allah for eksempel?' -'Gud, hvordan kan jeg vide, om jeg kommer i Himlen eller Helvede, når jeg dør?'

Vores tid unge - og voksne og gamle for den sags skyld - er også optaget af, at gøre det rigtige og træffe de rigtige valg. Ligesom den unge mand, der spurgte Jesus.

Vi er også rige, ligesom han var det. Vi er rige på informationer og valgmuligheder, som aldrig før. Men vi ved også, at der er mange nåleøjer, hvor man kan blive hægtet af. Det er nemt at blive overfyldt af bekymringer og usikkerhed, om man træffer de rigtige valg og om noget andet måske havde været bedre?

Vi kan jo hver især tænke videre over opgaven - hvad vi ville spørge Gud om? Vi må nemlig stille Gud ikke bare ét spørgsmål - men alle de spørgsmål, vi har og får hen ad vejen. Vi må dele alle vores tanker med Gud og bede ham om svar og vejledning.

Den unge mand spurgte Jesus om, hvad godt han skulle gøre for at få evigt liv - og lidt senere, hvad han manglede at gøre. Den unge mand fik et håndfast og konkret svar fra Jesus: Hold de 10 bud - dem vi lige har hørt. Elsk din næste som dig selv. Sælg alt hvad du ejer og giv pengene til de fattige. Og kom så og følg mig.

Det var for stor en mundfuld og en umulig opgave. Den unge blev bedrøvet og stillede ikke flere spørgsmål. Han gik sin vej. Hvor er det ulykkeligt. Var han dog bare blevet - og havde hørt resten af, hvad Jesus sagde.

Han nåede nemlig ikke at høre det med kamelen og nåleøjet. Han nåede ikke at høre, at Guds rige kan vi lige så lidt gå ind i, som en kamel kan gå gennem det lille bitte øje på en synål.

Den unge mand nåede heller ikke at opleve, at disciplene blev rystede. Det kan godt være, at de ikke ejede så meget. Men faktisk, havde de jo gjort det, som den unge mand ikke kunne: Disciplene havde forladt deres huse, hjem og ejendom for at følge Jesus. Men nu blev disciplene rystede. Det var måske forgæves, at de havde forladt alt og satset alt på at følges med Jesus? Det var måske alligevel ikke tilstrækkeligt til at komme i Himlen. Rystede spurgte de Jesus: Hvem kan så blive frelst?

Og nu kommer den pointe - og det svar fra Jesus, som den unge mand desværre ikke fik at høre. Jesus sagde: For mennesker er det umuligt. Men for Gud er alting muligt.

Kun Gud er den helt igennem gode. Vi mennesker er ufuldkommene. Vi slæber skyld, svigt og synd med os - og masser af løse ender. Vi når aldrig dertil, at vi har levet vores liv så godt, så rigtigt og fuldkomment, at vi engang kan banke på Himlens port og sige til Gud: Vi har fortjent at komme i Himlen. Du skylder os at lukke os ind. Der vil altid mangle noget.

Vores redning er, at frelse går den anden vej: Gud har åbnet døren til Himlen. Det har Gud gjort i og med Jesus. Han er døren til Guds Rige. For Gud er alting muligt. Også at frelse os.

Måske havde Jesus en hensigt med at den unge mand og disciplene kom helt derud på gyngende grund, hvor de blev rystede? Ligesom der også kan ske noget rystende for os, og vi mærker, at vi slet ikke har den kontrol over livet, som vi troede, vi havde.

Måske tillader Gud og Jesus at vi bliver rystet - for at ryste alle de forestillinger af os om at gøre det rigtige, vælge det rigtige, gøre os gode nok til at høre til - hos medmennesker og Gud. Ligesom Gud og Jesus vil ryste frygten af os. Frygten for at blive hægtet af, kasseret og lukket ude, fordi vi alligevel ikke er gode nok. Stå uden for nåleøjet og vide, at man ikke kommer ind!

Når alt det er rystet af os, kan vi måske bedre høre befrielsen i Jesu ord: Én er den gode. Nemlig Gud. Gud viser sin godhed, ved at han tager imod os, som vi er.

Ingen af os lever, som Gud vil have det. Alligevel tager Gud imod os. Det gør Gud som ren foræring og gave. Gud tager imod os på trods af, at vi ikke har fortjent det. Gud gør det, fordi Jesus Kristus har købt os fri ved at dø og opstå. Hans kors er vores redningsplanke. Vi får forladelse for alt det, vi forspildte.

Overfor Gud skal vi ikke bevise vores værdi og fortjene vores plads. Vi lever af, at Gud elsker os og tilgiver os på baggrund af Jesu offer. Vi lever af hans nåde. Nåde er alt det, som vi kun kan betale for med tak.

Sælg hvad du ejer - og giv det til de fattige. Og kom så og følg mig! sagde Jesus. Det er et kald og en invitation til at orientere sig på en ny måde. Jesus kalder os til at vende blikket væk fra os selv og have tillid til Gud. Tillid til, at Gud bærer os dag for dag - og giver os det hele af sin godhed. Vi har ikke noget som helst, som vi ikke har fået givet af Gud. Det er Guds gave, at vi vågnede til endnu en dag. Hvor vi kan trække vejret, tænke og gøre noget.

Nu kalder Gud os til at vende blikket væk fra os selv og i stedet være opmærksomme på mennesker omkring os. Guds gaver skal gives væk. Til de andre, de fattige, vores medmennesker.

Tak skal du have, Gud - Tak for din godhed. Tak for det hele. Må jeg spørge: Hvordan skal jeg i dag give det hele væk?

Amen

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 21. juni 2026 Prædiken i Særslev Kirke 14. juni 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 7. juni 2026 Prædiken i Særslev Kirke 17. maj 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 14. maj 2026