Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 3. maj 2026
4. søndag efter påske
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente - Johannesevangeliet kap. 8, vers 28-36

Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«

De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«

Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.«

Prædiken:



I den her uge har der været flere lune og lyse aftener. En af aftenerne var jeg ude næsten til det blev mørkt. Pludselig blev jeg opmærksom på en lyd: En lille fugl - en bogfinke - var kommet ind på ydreloftet under præstegårdens store stråtag. Nu fløj den mod glasset i et af vinduerne. Den prøvede igen og igen - baskede med vingerne og kunne selvfølgelig ikke forstå, hvorfor den ikke kunne flyve gennem det klare glas. Jeg skyndte mig ind og op på ydreloftet. Heldigvis kunne vinduet åbnes - og den lille forskræmte bogfinke fløj ud i friheden.

Bagefter tænkte jeg på, at sådan er vores liv også: Sommetider er vi klemt inde ligesom fuglen var det. Vi kæmper med forhindringer foran - og prøver til igen og igen for at komme ud i friheden. Til andre tider er vi i ude i friheden og kan udfolde os - og frit vælge til og fra, som vi vil.

Nu er Freja blevet døbt. Vi håber - det tror jeg vi alle sammen gør - at Freja og alle de andre kære børn må få den gave at vokse op i frihed og tryghed. At børnene også i årene fremover frit og trygt kan lege og udfolde sig - cykle til skole og til spejder, gymnastik - og have deres barndom, ungdom og voksenliv i frihed.

Vi hørte et lille afsnit - fra midt i kapitel 8 i Johannesevangeliet. Jesus diskuterede om frihed med nogle skriftkloge og farisæere. De følte sig i den grad frie. Lige før diskussionen om frihed, kommer de slæbende med en kvinde, som de har grebet på fersk gerning i utroskab. De hævder med grundlag i loven, at de har ret til at stene hende. De har allerede samlet sten op. De står med sten i hænderne og er klar. Men for en god ordens skyld, hører de først, hvad Jesus har at sige til sagen.

Jesus udtaler de berømte ord: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Hvorefter de en for en lader stenene falde. Jesus tilgiver kvinde og siger: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå og synd fra nu af ikke mere. (Johannesevangeliet kap. 8, vers 7+11)

Jesus er omgivet af mennesker, som er overbeviste om, at de er helt og aldeles frie: Frie til at elske, hvem de vil - og frie til at hade, hvem de vil. Frie til tilgive og frie til at lade være med at tilgive. Frie til at tænke og mene hvad som helst.

På den måde ligner de mennesker os, som lever nu: Det er i hvert fald udbredt at tænke om friheden, at vi er frie til at elske og hade, hvem vi vil. Frie til at tilgive og fordømme, hvem vi vel.

Det er udbredt at mene, at vi har retten på vores side og er frie til at tænke, mene og gøre lige præcis hvad vi selv er overbeviste om. Frie til at ytre os, sige og skrive - lige ud af posen og uden forbehold - hvad vi synes, tænker og mener. Hvis vi kan genkende bare lidt af os selv og vores syn på friheden i det, så ligner vi de mennesker, som Jesus diskuterede med dengang.

Jesus sagde til dem: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple. Og I skal lære sandheden at kende og sandheden skal gøre jer frie. Hvis Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkeligt frie. Altså hvis Jesus selv gør dem frie - bliver de frie.

Jesus forklarer, at hans frihed består i, at han er bundet til Gud. Jesus gør og taler ligesom Gud. Jesus siger, lever og er Guds ord til mennesker dengang og nu. Nemlig den sandhed, at frihed hænger uløseligt sammen med kærlighed. Ingen frihed uden tilgivelse, næstekærlighed, medmenneskelighed, barmhjertighed.

Guds ord sætter os fri - og viser os vejen. Vi skal vælge tilgivelse i stedet for fordømmelse. Medmenneskelighed og barmhjertighed i stedet for ligegyldighed og afstandtagen. Næstekærlighed i stedet for selvoptagethed. Det synger vi om lige straks:

Du skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal du passe på.

Sommetider må Gud bremse os først. Før han kan vise os vejen. Man kan nemlig være helt overbevist om, at man gør det rigtige. Men senere opdager man, at det alligevel var forkert.

Sådan var det for Paulus. Først hed han Saul. Han fór frem med bål og brand og fordømmelse af den første generation af kristne. Fuldstændig overbevist om, at han gjorde det rigtige.

Lige indtil den dag, hvor Saul selv mødte den opstandne Jesus i et syn. Midt på vejen - lige uden for byen Damaskus. Pludselig blev han omgivet af et stærkt lys fra Himlen. Han blev blændet og kastet til jorden. Han hørte en himmelsk stemme sige: 'Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? Jeg er Jesus, som du forfølger. Rejs dig op og gå ind i byen, så får du at vide, hvad du skal gøre.'
(Apostlenes Gerninger kap. 9, vers 4-6)

Saul kom op at stå igen. Men han var blevet blind. Men på tredjedagen skete der noget. Ligesom med Jesus, der opstod fra de døde på tredjedagen.

På tredjedagen sendte Gud Ananias til Saul. På tredjedagen fik Saul synet tilbage og han blev døbt. En opstandelse til et helt nyt liv ud af Guds nåde og barmhjertighed.

Han skiftede navn og kaldte sig Paulus. Han skiftede også kurs. og kæmpede for at udbrede den kristne tro.

Selvom Paulus' omvendelse foregik for 2000 år siden - så er det en historie vi kan bruge i dag. Historien siger: Lad dig ikke slå ud. Det er menneskeligt at fejle. Vi kan tage fuldstændig fejl. Vi kan gøre det helt forkerte i den tro, at vi gør det helt rigtige. Måske slår det os til jorden, når vi opdager det. Men kom op på benene igen - ligesom Paulus. Gud tilgiver - og rejser os på benene igen. Det gjorde Gud i dåben én gang for alle - og det gør Gud i nadveren - igen og igen. Gud holder fast ved os - tilgiver os - og viser vejen:

Du skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal du passe på.

Amen

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke 26. april 2026 Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 19. april 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 12. april 2026 Prædiken i Særslev Kirke 5. april 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 3. april 2026