Andagter & prædikener

Prædiken Julesøndag 31. december 2023 i Særslev Kirke
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 2, vers 13-23
 
Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.«
 
Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
 
Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
 
I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere. 
 
Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.«
 
Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
 
Prædiken:

I juni havde vores menighedsråd og pensionistforening arrangeret en tur til museet Flugt i Oksbøl. I Oksbøl var der en stor flygtningelejr efter 2. verdenskrig. Museet Flugt fortæller om flygtninge dengang og nu. Udstillingen begynder med den familie, vi lige har hørt om: Maria, Josef og lille nyfødte Jesus, der i sidste øjeblik, når at flygte ud af Betlehem, inden Herodes myrder løs. De er én familie. Før og efter dem, har der været og er millioner andre familier og enlige på flugt. Museet giver flygtningene ansigt og stemme - så man ser menneskene bag tallene.

Lidt længere inde i udstillingen, så man de rum, som flygtninge havde forladt i al hast: For eksempel en hyggelig stue med et pyntet juletræ og spisebordet dækket med rød juledug, servietter, fine glas og tallerkner. Juleaftensdag flygtede familien over hals og hoved, fordi der faldt bomber over deres by.

Man så den unge mands kollegieværelse: En blyant lå på sovesofaen, sammen med papirer med notater fra den uddannelse, han var i gang med. Der lå også en åben bog. Han havde lagt den åbne bog med siderne vendt nedad, inden han flygtede ud ad døren. Så han kunne læse videre, der hvor han var kommet til, når han kom hjem igen. Men han kom aldrig mere hjem.

De her rum gjorde dybt indtryk på mig. Fordi det var rum, som ligner mine. Det kunne lige så godt være mig, der var løbet ud ad døren med en taske med nogle få ting, og ladet resten være.

-

I dagens evangelium møder vi Jesus som flygtningebarn. Juleevangeliet er ikke et glansbillede. Det var i virkelighedens verden, Jesus blev født. Jesus kom til verden, som den er - på godt og ondt. Han er også der, hvor jorden brænder under fødderne.

Jesusbarnet på flugt er Guds nye begyndelse i verden - født til håb for alle, der lider og for alle, som må flygte. Jesus blev født for at frelse verden fra den dybe ondskab, som Herodes repræsenterer.

På sit høje slot sidder Herodes og knuger med sine blodige hænder fast om magten. Herodes forsøger at forhindre fremtiden i at bryde frem. Men det lykkes ikke for ham. Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke.

-

Jesus er vores lys og håb. I ham fik Guds kærlighed og vilje krop og ansigt. Han er Guds fremtid og håb.

Det håb sættes godt nok på prøve i dag. For krybben står tom. Over hals og hoved - midt om natten - blev den nyfødte Jesus løftet op. Nu viser Gud sig i det lille flygtningebarn, der bliver båret som en lille bylt og tumlet rundt i verden, som millioner af andre små mennesker på flugt. Gud viser sig lille og svag.

Hvorfor? Hvorfor standser Gud ikke ondskaben - og griber ind? Jo, Gud greb ind. Han sendte en engel, der advarede Josef. Josef gjorde som englen sagde. Derfor nåede de at flygte i tide. Men kunne Herrens engel dog ikke have taget en runde i hele Betlehem og advaret alle småbørnsforældrene, så også de kunne have nået at flygte med deres små drenge?

Hvad er det for en Gud, der redder sin egen søn til Egypten, men ikke de andre børn? Og hvad er det for en ondskab, der findes i mennesker, så børn kynisk bliver myrdet? Barnemordet er ikke kun historie. Det bliver vi dagligt mindet om i TV-avisen. Hvorfor standser Gud ikke det onde?

Det meste af, hvad Gud gør, er skjult for mennesker. Vi ser det ikke og ved det ikke. Derfor skal vi også være forsigtige med at anklage Gud for at være passiv. Vi aner ikke, hvad Gud gør lige nu for at frelse børn og voksne - eller hvad Gud gør, for at bevare vores hjerter, så det onde ikke får overtaget i os.

Derfor skal vi ikke stirre os blinde på det, vi ikke forstår. I stedet for skal vi se på det, som Gud tydeligt har gjort og vist. Gud har givet os sin søn som frelser. Gud har vist sit ansigt i Jesus Kristus. Jesus kom og delte vores vilkår. Han kom for at gå vejen gennem livet sammen med os.

Og så meget har jeg dog erfaret, at Guds veje ikke er lige. Den vej Gud fører os ad - er snoet. Det er ikke altid en let vej. Der er sten på vejen. Og indimellem er det op ad bakke.

-

Nu er vi så her - og et nyt år ligger ukendt foran os. Vi har brug for håb og for tro - og nogen til at vise vej. I dag får vi Josef - Jesu stedfar - som vejviser og forbillede.

Josef er modsætningen til Herodes. Hvor Herodes er bange og ser trusler alle vegne - er Josef lyttende og åben over for det, der kommer til ham. Josef tyder sine drømme som Guds tale. Josef er opmærksom på det, som Gud siger til ham.

Josef gør noget. Han bærer sit ansvar. Han sørger for sin familie og for det barn, der ikke er hans - men som han alligevel tager sig af, som om det var hans eget barn.

Josef er et forbillede - som mand, som far og som menneske i en urolig verden. Josef tager ét skridt ad gangen - uden at vide, hvor vejen vil føre hen. På Guds ord går Josef fremad i det ukendte.

Vi skal være ligesom Josef: Vi skal have tillid til Gud - og følge den vej, som Guds ord viser: Som voksen sagde Jesus:

Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise,
jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke,
jeg var fremmed, og I tog imod mig,
jeg var nøgen, og I gav mig tøj,
jeg var syg, og I tog jer af mig,
jeg var i fængsel, og I besøgte mig.......

Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. (Matthæusevangeliet 25, 35-36+40)

Amen.

God søndag, godt nytår og Guds fred.
Prædiken i Ejlby Kirke 1. december 2024 Prædiken i Melby Kirke 17. november 2024 Prædiken Alle Helgens Dag i Ejlby Kirke og Særslev Kirke Prædiken i Melby Kirke 20. oktober 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 6. oktober 2024 Prædiken i Særslev Kirke 29. september 2024