Andagter & prædikener
Prædiken i Melby Kirke 21. januar 2024Sidste søndag efter Hellig tre konger
v. sognepræst Gunvor Sandvad
Fra Det Nye Testamente: Johannesevangeliet 12, 23-33 Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.«
Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
Prædiken:
I glasset her er der agern - frugter fra et egetræ. Jeg samlede dem op for nogle dage siden under et stort gammelt egetræ. Der har de ligget siden engang i efteråret. Derfor har de fået en del regn, jord og nedfaldne blade over sig - og er ikke helt så fine brune og blanke, som da de faldt ned. Sådan er livets gang.
Nu lader jeg glasset med agern gå rundt. Tag et agern i hånden og med hjem i lommen, hvis du har lyst.
I tirsdags så konfirmanderne og jeg en lille film. Man havde filmet sådan et agern nede i jorden: Hvordan det spirer - og bliver til et nyt lille egetræ. Den vækst, der sker over mange uger, blev i filmen vist på et minut eller to.
Det er en mirakuløs forvandling: Først flækker den brune skal på langs - og ud kommer to hvide spirer. Den ene hvide spire gror nedad og bliver til plantens rødder. Den anden hvide spire gror opad og skifter farve til lysegrøn, når den bryder gennem jorden og bliver varmet af solens stråler. Den bliver til et lillebitte træ, der får fine små lysegrønne, fligede egeblade.
Og hvad så med det gamle brune agern? - ja det findes ikke mere. Men hvor agernet lå engang, er nu selveste hjertepunktet i det lille nye træ - det sted hvor rødder og træstamme mødes.
Jesus talte om hvedekorn - i stedet for agern. Men processen og pointen er den samme: Forudsætningen for, at et nyt kornstrå kan vokse op om foråret - er at hvedekornet kommer ned i jorden og går igennem en forrådnelsesproces, hvor det dør. Med sin død giver det liv til et nyt kornstrå.
Jesus sagde:
'Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.'Hvedekornets død er et billede. Jesus hentydede til, hvad der snart skulle ske: Inden længe, er det påske. Jesus vidste at han skulle pines og korsfæstes. Han vidste, at han skulle dø.
Jesus var skræmt ved tanken. Hans sjæl var i oprør. Han bad til Gud:
Far, frels mig fra denne time. Lidt senere rejste han sig trøstet og fattet og sagde: Nej, det er derfor jeg er nået til denne time. Far, herliggør dit navn.Hvor er det godt, at vi får dette glimt af, at Jesus først var bange. For så ved vi, at han forstår os, helt ind i marv og ben. Når vi er bange for det ukendte, der ligger foran. Jesus har prøvet det selv. Han forstår os.
Om lidt skal vi synge salmen: Du som gir os liv og gør os glade. I det sidste vers er en lille bøn til Gud:
Giv os hvedekornets kraft og mod.Helt sikkert kræver det både kraft og mod at give slip på sit liv hidtil og vide, at det er nødvendigt for at nyt liv kan spire frem.
Sidste søndag abdicerede Dronning Margrethe II. Det var et bevæget øjeblik, da dronningen sad i den gyldne stol for bordenden i Statsrådet og underskrev papirerne. Rakte papirerne med et nik og et smil til statsministeren. Rejste sig og overlod den gyldne stol til sin søn - nu kong Frederik X.
Derefter gik dronningen ud. Men hun standsede og vendte sig om i døren og sagde med bevæget stemme: 'Gud bevare kongen!'.
Og selvfølgelig var dronningen bevæget. For man bliver bevæget, når man giver slip på noget, man har været glad for - og som har fyldt ens liv og dage i mange år. Det kræver helt sikkert hvedekornets kraft og mod. Men også i det at abdicere var dronningen en rollemodel for os - som så mange gange før.
For vi abdicerer hele livet: Mange gange gennem livet, må vi give slip på noget, vi har været glade for: Første gang var måske dengang, vi abdicerede fra at bruge sut. Det sker ikke uden mange tårer! Men det er nødvendigt, for at livet kan gå videre.
En 20 års tid senere flyttede man hjemmefra. Det er heller ikke uden sommerfugle i maven og tårer i øjenkrogen - også for de forældre, der bliver tilbage i den tomme rede.
I den anden ende af livet flytter man fra et elsket hjem til noget mindre. Det er nødvendigt at skille sig af med mange ting, fyldt med gode minder. Vi abdicerer hele livet. Vi giver slip på det liv vi har været glade for. Vi giver slip på hinanden. Til sidst giver vi slip på selve livet.
Hvis vi alene fokuserer på det at give slip - er det en trist historie at abdicere.
Men tænk så igen på agernet. Alle egetræer er begyndt som et lille brun agern. Tænk engang - at inde i det her brune agern ligger potentialet til et ti meter højt egetræ med kæmpe krone, man kan hænge en gynge op i - og en tyk stamme, som man knap nok kan omfavne. Det er helt vildt at tænke på!
Hvad med vores abdicerede dronning? Hvad brugte hun mon resten af eftermiddagen til sidste søndag? Jeg gætter da på, at hun så fjernsyn - ligesom mange af os andre! Og at hun var rørt og glad af hele sit moderhjerte over den store tillid og hyldest som Kong Frederik X og hans familie blev taget imod med.
For alting slutter ikke, når vi abdicerer og giver slip. Selvom det ofte føles sådan i øjeblikket. Nyt liv bryder frem. Takket være Gud! Gud giver os nye dage - og nye opgaver at fylde dagene med.
Gud har givet os sin Søn. Jesus Kristus abdicerede fra sin trone i himlen - og blev menneske her på jorden. En tid levede Guds Søn iblandt os og lærte os om Gud - indtil han blev korsfæstet og døde, sådan som det er alle menneskers lod.
Ud af Jesu død kom der en ny begyndelse. Han stod op fra de døde Påskedag. Han viste sig levende efter sin opstandelse. På Kristi Himmelfartsdag blev han ophøjet til Himlen - og satte sig igen på sin himmelske tronstol.
Det er en helt ny begyndelse. Ikke kun for Jesus selv. Vi er alle sammen inviterede med i den nye begyndelse. Netop det lover Jesus os i dag. Han siger:
Når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.Jesus kalder os til sig - og går med os hver dag. Han velsigner os og åbner vejen foran os. Når det er tid til at give slip og tage nye skridt, giver han os styrke og kraft. Og når vi til sidst må give helt slip - er han der også - og
fører os op fra skyggedal, hjem til sin lyse kongesal. O, Gud ske lov.Amen.
God søndag og Guds fred
Flere andagter