Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 9. maj 2024Kristi Himmelfarts dagv. sognepræst Gunvor Sandvad
Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 24, vers 46-53Jesus sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.«
Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.
Prædiken:
Kristi Himmelfartsdag - er det en vemodig dag eller en glædelig dag? Måske lidt begge dele. Men der er nu mest glæde!
Kristi himmelfartsdag ligger i forlængelse af påskedag, hvor Jesus opstod fra de døde. Han gik ud af graven med det evige liv i sig, så han ikke mere skal dø. Jesu opstandelse var og er en stor glæde.
I dagene og ugerne efter påskedag og Jesu opstandelse, skete det af og til, at Jesus viste sig for disciplene. Han snakkede med dem og spiste sammen med dem. Og disciplene kom mere og mere til at tro på, at det er sandt, at Jesus er stået op fra de døde. De oplevede ham lige så levende og virkelig, som før han blev korsfæstet og døde.
På Kristi Himmelfartsdag viste Jesus sig igen for disciplene. Han tog dem med uden for byen. Jesus sagde til dem, at nu skulle de være hans vidner. Derefter løftede han sine hænder og velsignede dem alle sammen. Samtidig blev Jesus løftet op mod himlen - og et øjeblik efter, kunne de ikke længere se ham.
Måske gav det dem et stik i hjertet af vemodighed. Men alligevel var glæden størst. De var fyldt af glæde - og det skal vi tage til os!
Det er nemlig godt og glædeligt, at Jesus er 'opfaret til himmels - og sidder ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd', som vi bekender og siger det i Trosbekendelsen.
Jesus forsvandt nemlig ikke. Han blev ikke væk. Tværtimod. Nu er Jesus overalt. Han er nær alle steder - ligesom Gud er det. Han er tilmed i os: Jesus lever i os - og han er med os alle dage indtil verdens ende.
Vi behøver bare bede til ham - så er han der for os - og lytter til os. Han er der også, når vi ikke skænker ham en tanke. Han er der simpelthen hele tiden. Kristi Himmelfart betyder, at Jesus er overalt - alle steder - selvom vi ikke kan se ham.
Og så hørte vi, at han vil bruge os. Vi skal være hans vidner.
Disciplene var de første vidner. De havde fulgt Jesus - og de så ham efter hans opstandelse.
Disciplene udførte deres vidneopgave ganske godt: De fortalte, hvad de havde oplevet sammen med Jesus. Efterhånden blev deres øjenvidneberetninger skrevet ned - og blev til de fire evangelier i Bibelen, som vi har glæde af at høre et lille stykke fra hver eneste søn- og helligdag. Så tak for indsatsen til de første øjenvidner - og til alle dem, som har fulgt efter.
Nu er stafetten givet videre til os. Nu er det vores tur til at være vidner om Jesus Kristus og Guds godhed.
Jeg vil fortælle om min bedstemor. Som inspiration til, hvordan man kan være et vidne om Jesus Kristus og Guds godhed. For sådan et vidne var min bedstemor. Jeg var kun 6 år, da hun døde. Alligevel har jeg nogle dejlige erindringer om hende:
Min bedstemor havde ikke en eneste tone i livet - og hun havde aldrig nogensinde kunnet synge. Til gengæld kunne hun mange salmevers udenad. Hun sagde salmerne - i stedet for at synge dem.
Jeg var jo kun en lille pige dengang. Jeg syntes, at det var underligt, når min bedstemor sad og mumlede salmevers - sommetider med lukkede øjne. Men ved at gøre det, såede min bedstemor en nysgerrighed i mig: Der må være noget værdifuldt i Salmebogen. Noget jeg skal lære.
Sidenhen har jeg erfaret, hvor værdifuld Salmebogen er: Salmerne fortæller os om Gud og giver os ord for alt det, vi ikke kan sige os selv. Salmerne hjælper os med at tro på Gud og huske alt det vigtige i livet. Når vi synger eller siger en salme, sætter det noget i gang i os selv og hinanden. Vi vidner om Gud - og vi synger os til tro og mod.
Man kan også vidne om Gud ved at gøre noget for andre. Min bedstemor strikkede lange, smalle bånd i farvestrålende bomuldsgarn. Bomuldsbåndene blev sendt via et missionsselskab til spedalske børn i Indien. Børnene fik dem vistnok viklet om fødder og hænder som bandager på deres sår.
Min bedstemor var glad for at strikke de lange bomuldsbånd til de syge børn. På den måde kunne hun gøre noget godt for andre, selvom hun var gammel og ikke havde så mange kræfter mere.
Men på et tidspunkt fik min bedstemor gigt i hænderne og kunne heller ikke strikke længere. Min mor hjalp hende med at få de sidste bomuldsbånd strikket færdigt og sendt afsted.
Et stykke tid efter kom der er et brev til min bedstemor. I brevet stod der tak for alle de mange bomuldsbånd, som hun havde strikket i årenes løb. Og så stod der: 'Selvom du ikke kan strikke mere, kan du stadigvæk folde dine hænder og bede for alle dine kære.' - Den sætning blev min bedstemor meget glad for.
Hun kunne stadigvæk bruges til noget. Hun kunne folde sine gigtkrogede hænder og bede for sine kære. Det gjorde min bedstemor flittigt - og jeg tænker tilbage på det med taknemlighed.
Sådan var min kære gamle bedstemor på sin stilfærdige måde et vidne om Jesus Kristus og Guds godhed. Og det kan vi bruges til alle sammen.
Det skal vi selvfølgelig have et salmevers om. Det vi lige har sunget. Og 'du' i verset er Jesus Kristus, den himmelfarne.
Det er himmelfartsglæden,at du lever i osog går med os til jorderigs ende,at du sender os ud,over grænser og skel,for at alle Guds godhed skal kende.(vers 4 af Kristi Himmelfarts-salmen: 'Du forsvandt ind i skyen' - skrevet af Holger Lissner i 2011)Glædelig Kristi Himmelfart - Amen.
God Kristi Himmelfartsdag og Guds fred.
Flere andagter