Andagter & prædikener

Prædiken til høstgudstjeneste i Melby Kirke 15. september 2024
16. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Johannesevangeliet kap. 11, vers 19-45:

Mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset.

Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.' Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«

Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér.

Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør og sagde: »Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« svarede de. Jesus brast i gråd. Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?«

Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« Så tog de stenen væk.

Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.«

Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.«

Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham.



Prædiken:

For et par uger siden kørte jeg på landevejen fra Kolding til Tønder. Det er en meget lige landevej. Bortset fra alle rundkørslerne kan man mange steder se både 2 eller 5 kilometer frem.

På en af disse lige strækninger kørte jeg i langsomt tempo efter en traktor med en tung læsset vogn. Landmanden i traktoren kørte langt ind i højre side og gav mig masser af plads til overhaling. Han har sikkert undret sig over, hvorfor jeg ikke overhalede, når der nu var fri bane og frit udsyn de næste 5 kilometer frem! Det var der så en rigtig god grund til:

Der var nemlig et skilt på bagsmækken af den tungt læssede vogn. Jeg var nødt til at køre et par kilometer bagved traktoren og vognen, indtil jeg kunne huske det hele udenad:

Kære bilist - undskyld jeg kører langsomt: Men Hey: Vognen er fyldt med korn, kartofler eller raps. Som bliver til brød, øl eller snaps. Kvalitetsfødevarer fra danske landmænd.

Sikke et herligt rim. Tak til de danske landmænd for arbejdsindsatsen! Tak for kvalitetsfødevarerne. Tak til Gud. Tak for livet. Tak for vækstens under. Tak, at alle de små frø og korn voksede op. Nu er det meste høstet og bliver til kvalitetsfødevarer, som vil mætte os og give nye kræfter hele den lange vinter.

Høsten begyndte sent i år, men nu er det meste i hus. Snart kommer der et lysegrønt skær på mange af de tomme marker: De nye spirer til næste års høst. Jeg bliver hvert efterår helt varm om hjertet, når jeg ser det lysegrønne skær af nye spirer på markerne. Et dejligt tegn til tro og til håb: Jo, det bliver forår og sommer igen med lærkesang - byggen, der gynger sit silkehår - og havren, der ringler med sine bjælder.

Fra gammel tid er denne 16. søndag efter trinitatis blevet kaldt efterårets påskedag. Ligesom det lysegrønne skær på markerne er et tegn til tro og håb om forår - sådan er denne søndag et tegn til tro og håb om påske, opstandelse, gensyn og evigt liv.

De var tre søskende: Martha, Maria og Lazarus. Lazarus blev alvorligt syg. Martha og Maria sendte straks bud efter Jesus. Han skulle komme hurtigt. Søstrene troede på, at Jesus kunne gøre Lazarus rask.

Men Jesus ventede nogle dage med at komme. Han vidste, at Gud ville have ham til at gøre et endnu større under. Da Jesus kom frem, havde Lazarus allerede været død i fire dage - og var begravet. For man holdt begravelse i det samme døgn, som døden var indtruffet. Det gør muslimer for øvrigt stadigvæk.

Martha og lidt senere Maria sagde sorgfuldt til Jesus: Herre, havde du været her, var min bror ikke død. Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.

Jesus svarede med de stærke ord: Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Lidt efter gik de hen til klippehulen, hvor Lazarus lå begravet. Først græd de alle sammen - også Jesus. Men så sagde Jesus, at de skulle skubbe den store sten for indgangen til side, så gravkammeret stod åbent. Jesus bad til Gud. Derefter råbte han: Lazarus - kom herud!

Det ufattelige skete: Lazarus kom gående levende ud af graven! Gud havde givet ham livet tilbage. Der var farve i kinderne igen.

Sådan viste Jesus, at Gud er stærkere end døden. Opvækkelsen af Lazarus er et tegn til tro og håb: Gud giver opstandelse og evigt liv til vores kære, der er døde - og til os selv engang.

Da jeg var ganske ung, læste jeg en tyk roman. Forfatteren digtede og forestillede sig det, som vi ikke ved ret meget om: Nemlig hvordan det gik alle de personer, som havde mødt Jesus. Hvor var de nu 5-10 år efter Jesu opstandelse?

Der var også et afsnit om Maria og Martha. De havde lige været ude ved klippehulen igen. For Lazarus var død af lungebetændelse! - Jeg husker, at det rystede mig dengang som ung.

Men så var virkeligheden rystet på plads: Jesus gjorde ikke Lazarus udødelig! Han lovede, at vi skal leve, selvom vi dør: Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Vi får Jesu store ord at holde godt fast i, når vi sørger og savner dem, vi har mistet. Og når vi tænker på, at vi selv skal dø og bliver bange. Jesus er hos os og han vil være der altid. Han vil kalde os ud af døden og graven. Ikke tilbage til det liv, vi har haft. Men til en ny virkelighed - til opstandelse og et evigt liv i Guds Himmerige.

Det er en virkelighed så meget større, end hvad vi kan forstå og forestille os. Det skal vi ikke bekymre os over: Gud har fuldstændig styr på det - og Gud fører sin plan om opstandelse og evigt liv igennem - uafhængig af, hvor meget eller lidt, vi kan rumme og tro.

Til allersidst: Jeg ved, at det er svært at lære udenad. Jeg skulle selv bruge et par kilometer for at lære det lille vers på høstvognen udenad: Derfor fik I en lillebitte høstgave af mig, da I kom ind i kirken: Et lille lamineret ark med Jesu stærke ord og løfte.

Tag det med hjem - og tag det frem og læs det. Især når du er ked af det eller bliver bange. Håb og tro har vi ikke uden videre i os selv. Derfor er det også fristende at give op, når man umiddelbart synes, at det ikke siger og hjælper en noget.

Der skal tålmodighed til. De små lysegrønne spirer på markerne bliver heller ikke til korn på en eftermiddag. Der skal tålmodighed til. Tro og håb vokser, når man tager Jesu ord til sig. Langsomt vokser det - ligesom kornet.

Jesus sagde: Jeg er opstandelsen og livet. Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 20. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 18. april 2025 Prædiken i Ejlby Kirke 17. april 2025 Prædiken i Særslev Kirke Palmesøndag 13. april 2025: Fest- og familiegudstjeneste ved genåbning af Særslev Kirke Prædiken i Ejlby Kirke 6. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 30. marts 2025