Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 6. oktober 2024
19. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Johannesevangeliet kap. 1, vers 35-51

Næste dag stod Johannes (Døberen) der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« - Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time.

Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« - det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« - det er det samme som Peter.

Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter.

Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.' Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«

Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.« 

Prædiken:



'Kom og se!' - 'Følg mig!' - 'Du skal få større ting at se end det!' - 'I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen,'siger Jesus. Sådan inviterede og kaldte Jesus de første fem: Johannes, Andreas, Simon Peter, Filip og Nathanael.

De gik med - de blev hos ham. Først én dag - så lidt længere. Tilliden blev bygget op. Båndene blev stærkere. Efter en tid begyndte de at kalde sig 'Jesu disciple' - det betyder: hans elever. Sommetider med sikkerhed i stemmen - andre gange var det med tvivl og mere tøven.

Nogle år senere - da Jesus var blevet korsfæstet og var stået op fra de døde - gav han dem en ny titel: 'Jesu Kristi apostle' - det betyder: udsendinge. Ydmyge og stålsatte på samme tid, tog apostlene opgaven på sig: Nu var det dem, som på vegne af Jesus kaldte og inviterede: Kom og se!

Kaldet og invitationen har lige siden bredt sig som ringe i vandet - til den næste by, til det næste land, til den næste generation. Kirker blev bygget - i byer og på landet. Her kommer vi nu - og vi får den samme kærlige invitation - det samme kald: Kom og se! Han, som kalder, er ikke hvem som helst: Han er vejen, sandheden og livet. Han er verdens lys. Han er livets vand.

Kom og se - det er en invitation til at gå med ind i troen.

Det er en udbredt opfattelse, at man skal have troen først og i forvejen - før man nærmer sig Gud og kirken. Jeg tror, at rækkefølgen er omvendt: Troen er ikke noget, vi har i os. Troen er noget, vi får hen ad vejen, når vi bevæger os i troens retning.

Troen kommer til os, når vi er på vej - når vi hører Guds ord og lader ordene give os fornemmelsen af, at vi ikke er alene - og at der er håb for fremtiden - fordi Gud er der.

Sådan var det også for de første fem disciple. De kendte ikke Jesus og troede ikke på ham, da Jesus kaldte dem: 'Kom og se!' Men troen kom til dem hen ad vejen.

De var vidt forskellige og havde hvert sit sind og temperament. En lille præsentation af de fem:

Først de to brødre Simon Peter og Andreas. De var praktiske mennesker med hænderne skruet rigtigt på. De var fiskere og havde det nok bedst i blå kedeldragt og ude på vandet. Simon Peter kunne sige de store ord og tillidserklæringer til Jesus - og han kunne bande på, at han aldrig havde kendt ham. Gevaldige rutsjeture mellem tro og fornægtelse.

Andreas var mere forsigtig og forsagt. Jeg tror, at Andreas var ankeret, der holdt sin entusiastiske bror Simon Peter fast - eller rettere: prøvede på det.

Filip og Nathanael var boglige mennesker. Filip diskuterede store tanker med de græske filosoffer.

Nathanael sad under figentræet og ordnede verdenssituationen. Han var vist lidt spydig: Kan noget godt komme fra Nazaret? sagde han om Jesus og den lille by i provinsen, hvor Jesus voksede op.

Den femte, Johannes, blev senere forfatter til Johannesevangeliet. Johannes gik næsten i et med tapetet - han ville ikke engang nævne sit navn. Han ville ikke stjæle opmærksomheden fra Jesus, selvom han nok var tættest på, af dem alle sammen.

Fem forskellige personligheder. Måske kan vi genkende noget af os selv i en af dem?

Fælles for dem var, at de ikke selv fandt på at følge Jesus. Jesus tog initiativet. Han kaldte og inviterede dem i al deres forskellighed og uden at sortere nogen fra. De tog de første tøvende skridt. Hen ad vejen kom tilliden til Jesus - og troen.

Pointen er, at vi skal prøve at efterfølge de først disciple: Øve os i at gå med, ligesom de gjorde. Øve os i at tage imod kaldet og invitationen fra Jesus: Kom og se! Der er også en plads til os.

Det er pointen i det andet bibelstykke, som vi hørte. Paulus brugte kroppen som et billede. Vi hænger sammen med hinanden ligesom kroppens forskellige legemsdele. Ingen kan undværes. Alle har hver sin opgave. Der er også noget i Guds store plan, som du og jeg skal bruges til. Det er godt at vide, især når man ikke føler sig god nok eller måske lidt til en side - som en skæv lilletå. Den skæve lilletå har også sin opgave! Og det har vi også.

'Kom og se!' er en invitation ind i et større fællesskab, hvor vi allerede er set og kendt af Gud. Det erfarede Jakob - ham vi hørte om i den første bibellæsning fra Det Gamle Testamente.

Jakob var nu lidt af en fræk knægt. Han havde nemlig snydt sin storebror Esau. Taget Esaus privilegier som den førstefødte - og snuppet velsignelsen for næsen af ham. Nu var Esau så vred, at han måske kunne finde på at slå Jakob ihjel. Derfor flygtede Jakob ud i ørkenen.

Ikke et menneske eller et træ var der at se - kun sand, sand og sten. Da det blev mørkt, lagde Jakob sig til at sove - med en sten som hovedpude og stjernehimlen som dyne. En noget hård og kold seng! Alligevel faldt han i søvn.

I en drøm så Jakob en stige fra jorden og helt ind i Himlen. Guds engle vandrede op og ned ad stigen. Gud selv stod foran Jakob. Gud så på ham og velsignede ham og gav ham løftet: Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går. Og jeg vil føre dig tilbage til dette land; jeg vil ikke svigte dig, men gøre, hvad jeg har lovet dig. (1. Mosebog kap. 28, vers 15)

Det store er, at også sådan en snyder som Jakob blev velsignet. Ikke fordi Gud synes om snyd. Men fordi Guds nåde er så stor - at han også rummer vores fejl og svigt. Det skal vi tage til os: Gud ser os - Gud velsigner os. Der er et rygstød til at tage fat.

Gud siger til os: Du kan bruges. Tag nu fat på det, du skal! Jeg er med dig hele vejen - både ud og hjem.

Har vi hørt det før? Ja - hver eneste gang der er dåb, hører vi Jesu løfte: Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. (Matthæusevangeliet kap. 28, vers 20)

Sådan lød Jesu løfte også til os, dengang vi blev døbt! Han er med os hele vejen ud - og hjem til Himlen. Måske ser vi det i glimt undervejs i livet? Det handler den salme om, vi skal synge.

(nr. 67 i salmebogen: 'Jeg så ham som barn med det solrige øje')

Kom og se! Gud kalder os - og han lover: Jeg vil være med dig og bevare dig overalt hvor du går.

Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 1. december 2024 Prædiken i Melby Kirke 17. november 2024 Prædiken Alle Helgens Dag i Ejlby Kirke og Særslev Kirke Prædiken i Melby Kirke 20. oktober 2024 Prædiken i Særslev Kirke 29. september 2024